Matematikkens fornemmeste pris, Fields Medaljen, blev som forventet tildelt det russiske matematikgeni Grigori Perelman på den internationale matematikkongres i Madrid, der sluttede i denne uge. Og lige så forventeligt afslog Perelman at modtage medaljen og de næsten 80.000 kr., der følger med, til trods for at han lever under yderst beskedne kår i Skt. Petersborg. Om Perelman også vil takke nej til en million dollar fra Clay Mathematics Institute i USA vides ikke.

Perelman har gennem en lang årrække beskæftiget sig med et af matematikkens allerstørste uløste problemer: Poincaré formodningen, der vedrører egenskaberne ved geometriske former i fire-dimensionale rum. Perelman fremlagde i to artikler, som han lagde frit frem for alle på internettet i 2002 og 2003, med sine egne ord "a brief sketch of the proof". De to relativt korte artikler på henholdsvis 39 og 22 sider har siden holdt de fø­rende matematikere fuld beskæftiget, og der offentliggjort mange flere hundrede sider lange artikler, der udfylder "hullerne" i Perelmans artikler. Men nu har matematikerne erklæret sagen afsluttet. Den 102 år gamle Poincaré formodning er bevist – formodningen er blevet til et teorem.

Perelman har stort set været uden kontakt med omverdenen siden 2003, og der har været mange gisninger om hans levevis. I forbindelse med tildelingen af Fields medaljen er det dog lykkedes at skabe et billede af en af matematikkens skarpeste hjerner.

Grigori (Grisha) Perelman er født i 13. juni 1966 og er af jødisk famille. Han gik i den berømte skole 239 i Skt. Petersborg for matematisk og fysisk begavede elever. I 1982 deltog Grisha i den internationale matematikolympiade og leverede en fuldstændig fejlfri besvarelse, der gav ham en guldmedalje. Udover matematikken interesserede han sig for violinspil og bordtennis. Han fik sin ph.d. grad fra statsuniversitetet i Skt. Petersborg i slutningen af 1980’erne. Herefter flyttede han til USA og var ansat ved flere amerikanske universiteter. I midten af 1990’erne vendte han tilbage til Rusland og fik ansættelse ved Steklov Institute of Mathematics’ afdeling i Skt. Petersborg. Efter offentliggørelsen af sine internet-artikler var Perelman på rundrejse i USA i2003, men da han vendte hjem til Skt. Petersborg gik al korrespondance med ham i stå.

Mangel på intern anerkendelse på Steklov instituttet i 2003 førte til, at han i december 2005 opsagde sin stilling, og han lever nu uden nogen tilknytning til matematiksamfundet sammen med sin mor i en lejlighed i Skt. Petersborg. Økonomisk klarer de sig for hendes månedlige pension på 350 kr. og den opsparing, han har samlet sammen. Den afgående præsident for den international matematikunion, John Ball, rejste før kongressen til Skt. Petersborg for at overtale Perelman til at modtage prisen –uden held. »Men jeg tilbragte to dejlige dage med Perelman, hvor han viste mig byen,« har Ball forklaret.

Grisha er ikke det eneste matematiske geni i familien Perelman. Hans lillesøster Elena gik også i skole 239, som hun afsluttede i 1993. Samme år kom hun første gang til Weizmann Institute of Science i Israel som sommerstudent, hvor hun gjorde et stort indtryk. I 2004 afsluttede hun sin ph.d. inden for en gren af den klassiske Lie algebra. Hun modtog Haim Holtzman Memorial Prize for sin ph.d.-afhandling. Det lykkedes dog ikke for hendes vejleder Anthony Joseph at overtale hende til at offentliggøre afhandlingen. Elena Perelman arbejder for tiden ved Karolinska Instituttet i Sverige inden for området matematisk biologi.

I 2000 udlovede Clay Mathematics Institute en million dollar for løsning af hver af syv af matematikkens største problemer, de såkaldte Millennium problems. Instituttets præsident, Jim Carlson, fortalte i Madrid, at en to-årig proces, der kan føre til udbetaling af pengene, nu går i gang.

Perelmans Fields Medalje opbevares indtil videre af den internationale matematikunion, for nok har han afslået at modtage den, men medaljen er alligevel hans.