Det var et nationalt rutine-måleprogram på biler, som satte de svenske forskere på sporet af, at ethanol i benzinen øger emissionerne af uforbrændt benzin. Det kaldes også flygtige organiske forbindelser, VOC. Forbindelserne er med til at danne sundhedsskadelig, såkaldt jordnær ozon. Ozon kan medføre forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter, åndedrætsbesvær, hovedpine og øjenirritation.

Svenskerne begyndte at undre sig, da 20 ud af 50 biler overskred grænseværdien for VOC, som er på to gram pr. test. Nogle af bilerne overskred den oven i købet meget markant. Mere mystisk blev det, da man begyndte at sammenligne med tilsvarende målinger fra Tyskland, hvor kun 2 ud af 19 biler ikke kunne overholde udslipskravene.
Konklusionen, som de svenske forskere drog af en nærmere granskning af tallene, var, at forskellen lå i de fem pct. ethanol, man tilsætter til al benzin i Sverige og har gjort det i nogle år. Og mistanken samlede sig om det fænomen, at ethanol får benzindampene til nemmere at diffundere ud gennem brændstofsystemets komponenter, ligesom man kunne iagttage, at det aktive kulfilter – som skal rense overskudsdampe fra tank og motor – ikke virkede så godt som det burde. Flere litteraturstudier bekræftede denne mistanke.

»Vi er ret sikre på, at det er her, problemet ligger. Men da det ikke er specifikt undersøgt endnu, kan vi selvfølgelig ikke vide det 100 pct.,« siger specialist i emissionskrav fra Swe­dish Road Administration, Håkon Johansson.

Derfor har svenskerne også anbefalet, at der foretages yderligere undersøgelser i EU-regi i forbindelse med revision af brændstofdirektivet og bilfabrikanterne straks begynder at tage højde for problemerne i design af nye biler.

At der ikke blot er tale om bagateller viser en beregning, som svenskerne har lavet over udslip af VOC fra trafikken, som ville have været 18 procent lavere, hvis der ikke havde været til­sat ethanol i benzinen. Ifølge svenskerne er det dog ikke et problem, som bliver værre med tilsætning af større mængder ethanol end fem procent.

Konsulent Leo Nielsen fra Teknologisk Institut – som har kikket på problemerne med emissioner fra tankning af benzin – har ikke før været opmærksom på, at ethanol kunne belaste kulfiltret og medføre mere afdampning fra brændstofsystemets enkeltkomponenter:

»Hvis man finder ud af præcis hvor fejlen er, kan den rettes fremover. Men for den eksisterende bilpark er problemet der jo stadig,« siger han.

Når man taler om ethanol og fordampningsemissioner, så spiller spørgsmålet om benzinens damptryk også ind. For at tilsætte ethanol til benzinen skal damptrykket forhøjes, og det vil alt andet lige øge afdampningen af uforbrændt benzin.

I Sverige er damptrykket allerede øget –primært på grund af koldt vintervejr– til 70 kPa. Ifølge Håkon Johansson er der dog taget højde for dette i sammenligningen med de tyske målinger.

I Danmark er damptrykket i øvrigt også ændret af hensyn til stop for brugen af MTBE, og her har beregninger, udført for Miljøstyrelsen, anslået, at tilsætning af ethanol vil øge udslippet af VOC med fem procent – bare som følge af et øget damptryk. Men ifølge svenskerne kommer den øgede fordampning fra kulfiltret og "utætte" plastdele i brændstofsystemet altså oven i dette, hvis man også tilsætter bioethanol til benzinen.

Her til efteråret skal EU’s brændstofdirektiv revideres. Brændstofdirektivet fastsætter både damptryk og maksimum iblanding af bioethanol i benzinen, og man er i gang med at varme op til denne revision med forskellige undersøgelser blandt andet af miljøeffekterne af disse blandninger.

Ifølge en embedsmand i EU-Kommissionens Miljøafdeling er svenskernes opdagelse endnu ikke fulgt op specifikt, men at problematikken selvfølgelig skal inddrages i revisionen, hvor alle slags miljøpåvirkninger af biobrændstoffer skal vurderes og holdes op imod hinanden.