Den vedhæftede PDF fil er tom.

Noget skal det hedde !

Ingeniør-syndromet! - her gik jeg og troede at intelligens og diversitet var evolutionære konkurrenceparametre - sådan er det åbenbart ikke længere. Samfundet er i dag truet af syndromer af forskellig art, som vi skal vogte os imod. Jeg vil gerne supplere med flg. meget udbredte typer:Redebygger-syndromet, der isolerer ellers velfungerende yngre mennesker fra den normale voksenverden i 5 - 10 år.Sygepleje-syndromet, der oftest repræsenteres af hvidklædte individer med en tilsyneladende ukontrolleret trang til pleje og omsorg. Syndromet dræner samfundet for enorme ressourcer hvert år.Politiker-syndromet, der giver sig udtryk i stærk trang til at udtale sig om og påvirke ting de ramte ingen forstand har på, samt privatisere samfundets infrastruktur, så den bryder sammen p.gr.a. ansvarsforflygtigelse.Det særlige Columbus/Armstrong-syndrom, der får mennesker, oftest af hankøn, til at vende samfundet ryggen i en langvarig og kostbar søgen imod nye verdener, langt væk fra psykologer, familie m.v.. Syndromet er heldigvis meget sjældent.Normalbegrebet er åbenbart ved at indsnævre sig til individer af arten Homo sapiens der sidder i rundkreds og drikker te imens de diskuterer hvorfor flyvemaskiner ikke falder ned når de bevæger sig hen over himlen, og hvad det er for noget særligt vand der får den røde del af kompasnålen til at pege imod nord.

Det helt grimme spørgsmål er: Hvor mange af de skolebørn der fyldes med psykofarmaka  burde have haft diagnosticen "Ingeniørspire" istedet for hvad psykologen nu er nået frem til af syndromer ? Det er en meget skræmmende tanke at skolepsykologerne er ved at kurrere Danmark for folk med hang og trang til naturvidenskab og teknik. Poul-Henning 

behøver det da være en negativ ting? Men min lillesøster har fået konstateret asperger, og hun er LANGT fra dygtig til eller interesseret i matematik og fysik...så jeg ved helt hva jeg skal mene om artiklen? :S Dog er det rigtigt at resten af familien er i en teknisk faggruppe

Anders Johansen skrev:Ingeniør-syndromet! - her gik jeg og troede at intelligens og diversitet var evolutionære konkurrenceparametre - osv.osv. Kære Anders Johansen.Jeg vil gerne have dit indlæg med i papiravisen. Din mailadresse er skjult, så ring lige til mig på 2810 9501.Venlig hilsenErik Lyngsø-PetersenDebatredaktør, Ingeniøren 

Det såkaldte "syndrom" er vel genetisk set uhyre berettiget for et mindre antal individer - og dermed IKKE et syndrom men en normaltilstand. For husk lige på, at mennesker genetisk set er bygget til at leve i stammer (IKKE i kernefamilier) - og stammens overlevelse er da i højeste grad betinget af et mindretal af mennesker med en evne og vilje til at leve sig ind i stærkt afgrænsede specialområder. Tænk lige på medicinmanden og ham, som kun lever og ånder for at tildanne sylespidse pile fra fuglefejr, kviste og de rene skærver. Noget som de højtråbende DJØF'er og erhvervspsykologer sikkert ville have ret svært ved...

* Hvis man er til fare for andre
* Hvis man er til fare for sig selv
* Hvis man er ude i stand til at klare sig selv på normal vis

så giver en diagnose klar mening.

Vi er efterhånden i stor fare for at ende i det rene diagnose-vildnis. Hvor mange diagnoser findes der efterhånden?

Hvad kaldes fx en psykolog der har store problemer med matematik, fysik, kemi etc. men har et såkaldt "normalt" socialt liv? Er der en diagnose?

Jeg kender mange kvinder der er ude i stand til at læse et vejkort. Findes der en diagnose for det?

Man skal huske på at en psykologiuddannelse er en slags humanistisk uddannelse, og ting man ikke selv evner kan så i mangel af bedre drejes i en negativ retning (en diagnose).

Man skal passe meget på med at kategoriserer personer der ikke "arbejder" med mennesker som nørdet!!

Hilsen
Christian Drivsholm
8450 Hammel

Det er skægt at se hvordan folk reagerer her bare fordi ordet "syndrom" bruges eller fordi der tales om diagnoser. Der er jo ikke nogen der har sagt at det er _dårligt_ eller _negativt_. Man er ikke syg og forkert bare fordi man har et personlighedstræk eller visse psykiske karakteristika.

De fleste ingeniører jeg kender er meget fordomsfulde og irrationelle når det handler om psykologi (som de fleste af dem intet kender til). Her forsvinder den ellers normalt åbne og nysgerrige attitude, og istedet råbes der "she's a witch! burn her!". Måske er ingeniører og psykologer bare naturlige fjender?

Mvh. David, Civilingeniør.

Men hvem bryder sig om at blive puttet i kasse !!!???

Hilsen Anne,
soc.pæd., cand.mag.

Jeg mener faktisk at folkeskolen er ved at spille fallit i den retning. For mange drenge med lidt for meget krudt i r.... og også en del lys i pæren bliver "diagnosticeret" og efterfølgende "fejlbehandlet" i skolesystemet, - fordi det er bekvemt med kasser. På denne måde kan vi voksne føle os trygge, men barnet kan bruge halvdelen af sit liv på at ryste denne kasse af sig.
Jo, - det kan være vigtigt at finde en diagnose og sætte ind med den rette behandling, MEN det er mere vigtigt at finde ud af, hvad denne dreng er god til, asperger eller ej.
Ja, David antyder at de hunde, der rammes af pisken hyler op, - det er muligvis rigtigt, jeg synes det er meget værre at lade som ingenting !!

Det er skægt at se hvordan folk reagerer her bare fordi ordet "syndrom" bruges eller fordi der tales om diagnoser. Der er jo ikke nogen der har sagt at det er _dårligt_ eller _negativt_. Man er ikke syg og forkert bare fordi man har et personlighedstræk eller visse psykiske karakteristika.

..snip..

Mvh. David, Civilingeniør.

Nej David, men jeg tror de fleste, som har lært lidt mere end 'kun 7 år i den stråtækte', er træt at et omklamrende behandlersamfund. For at kunne behandle skal man opfinde 'syndrom' og 'diagnoser' ellers er det kvaksalveri.

Så når de utallige behandlere slås om at få en bid af kagen, så bliver hver eneste lille blink med øjet hos potientielle 'klienter' straks til noget, der skal ud i offentligheden samt behandles = penge i skuffen.

Husk det, hver gang du stemmer for mere velfærd og lignende uspecifikke floskler. Vi har jo selv sat det uvæsen igang gennem 1900-tallet..

Før i tiden havde mennesker forskellige karaktertræk, nu er det blevet til 'syndrom', 'diagnose' eller 'nørd' :)

Jeg har selv haft en kollega der var "udiagnosticeret asperger". Han mente at Jesus og Hitler og jegselv var aspergere og skrev endda en bog om sig selv og de andre ramte. Alle der bare vil have fem minutter i fred til eftertanke er aspergere.

Jeg har personligt intet imod et sæt gode kasser ...

Når der stilles en "diagnose" af en person, gøres dette vel ud fra et standpunkts for hvad man opfatter som normal. Her er der nogle (åbenbart også psykologer) der opfatter mennesker med evne til at forstå kompliceret matematik og løse omfattende tekniske problemer, som autister/asperger.
Omvendt vil en gruppe akademikere bedømme et middelklasse menneske, der ikke kan koncentrere sig nok til at læse en almindelig bog, som et menneske der lider a DAMP.
Begge antagelser kan vel være rigtige alt efter hvem der foretager bedømmelsen.

Nu er den vedtagne måde at hjælpe mennesker, der har et eller andet psykisk problem, jo at der skal være stillet en diagnose.
Hele håndteringen af dette er sådan, at man (vi gjorde i alle fald) kommer til et punkt, hvor man sætter pris på "kassen" - da der ellers ingen eller kun begrænset hjælp er at få på længere sigt.
Skrevet af far til søn med en autisme og en ADHD diagnose.

Nu er jeg ikke læge eller psykolog, men har dog efter at have fulgt en diagnosticering på ganske tæt hold fået en mindre indsigt i diagnosticeringsprocessen.
Den er, som jeg vurderer det, skemalagt i en sådan grad at to uafhængige psykologer burde kunne nå frem til sammenlignelige resultater. Endvidere er diagnosticeringen (i alle fald af børn) baseret på flere forskellige faggruppers analyser (psykolog, psykiater og socialrådgiver), så det opleves endvidere som om, der er en indbygget kontrol.
Så jeg tror ikke helt at en diagnose er meget afhængig af baggrunden af den, der bedømmer.
At der så kan være forskellige agendaer for forskellige bedømmere, må vel nok rubriceres under "konspirationsteorier" eller "det er samfundets skyld" :-)

Vedrørende Asperers syndrom: Det er (som jeg har fået det fortalt) en af tre autisme diagnoser - Aspergers synfdrom, infantil autisme og atypisk autisme.
At få en autisme diagnose er i høj grad baseret på sociale skills og empati - og ikke specielle matematiske eller andre evner.
Når så austisme diagnosen er på plads er det specielle evner, tidspunktet for diagnosen og sikkert en del andet, som afgør hvilken af de tre autisme typer, der meldes ud.
Så jeg køber ikke helt at psykologer og andre med kompetance indenfor emnet per automatik tænker "Asperger", når de møder en person, som er god til kompliceret matematik eller teknik.

Jeg har som Martin været igennem hele diagnosticeringsprocessen - men i vores tilfælde blev konklusionen, at der IKKE kunne stilles en diagnose..(det er selvfølgelig godt, men betyder så i stedet at man til stadighed skal lægge øre til uvedkommendes gode råd omkring opdragelse, for så må det jo være forældrenes skyld, og når de nu begge to er ingeniører, kan det vist kun gå galt..). Spøg til side, det er vigtigt lige at huske på at skolelærere, læger, psykiatere og psykologer gennem deres arbejde ser hundredevis af børn og med simple instrumenter derfor lynhurtigt vil være i stand til at identificere et barn, som afviger fra normalbilledet - præcis som en ingeniør er i stand til at spotte en regnefejl i sønnes matematikopgaver. Jeg har dog ikke mødt en eneste professionel, som ville udtale sig om diagnoser før grundige undersøgelser var blevet udført. Disse stilles først efter en lang række konsultationer og indebærer, at nogle helt faste krav/karakteristika skal være opfyldt.
Diagnosevanviddet tror jeg til dels er et produkt af skolesystemet, i og med det er blevet så strømlinjet og resultatorienteret at der ikke er tid og plads til at hjælpe de børn, som måtte falde lidt udenfor nummer. Med en diagnose kan der bevilges ekstrahjælp og læreren vil kunne koncentrere sig om at nå pensum.

Det er i virkeligheden meget enkelt.
På et tidspunkt lærte mennesket at tale. Derved åbnede der sig så umådelige muligheder for kontrol af andres adfærd med forskellige strategier og forsvar mod samme strategier: moralske betragninger, forstillelse (også kaldet løgn) etc, etc. at den menneskelige hjerne måtte udvikles eksplosivt for at følge med i alle disse strategier. M.a.o. Hjernens formål er først og fremmest anvendelse til forskellige sociale spil. Hvis man i stedet anvender denne enorme brainpower til den fysiske omverden kan man kontrollere den i stedet, men mister selvfølgelig kontrollen over det sociale spil. Voilà: Asperger.

Det er skægt at se hvordan folk reagerer her bare fordi ordet "syndrom" bruges eller fordi der tales om diagnoser. Der er jo ikke nogen der har sagt at det er _dårligt_ eller _negativt_. Man er ikke syg og forkert bare fordi man har et personlighedstræk eller visse psykiske karakteristika.

..snip..

Mvh. David, Civilingeniør.

Da jeg blev diagnosticeret som Asperger var det måske den største lettelse der er sket i mit liv.
Pludseligt forstod jeg hvorfor resten af verden sommetider er så svær at forstå.
Derfra har det været hårdt arbejde - Lære hvordan man kompenserer, og aldrig, aldrig tænke at andre er mærkelige.
Men uden den viden havde det ikke været muligt, og både mit faglige og mit sociale liv havde været langt vanskeligere.

Det er vigtigt at forstå, at selv om det ikke netop gør livet nemmere er det ikke en forhindring for at få et godt og effektivt liv. Umiddelbart tror jeg, at IT verdenen har en endnu større overvægt, fordi både IT og mange ingeniør fag er positive for både arbejdsgiver og -tager for denne specielle gruppe.

Hvad med "filosofsyndromet"?

Kierkegaard og Nietzche var unægtelig lidet sociale; blot lidt geniale.

Eller "Jimisyndromet: Hendrix spillede guitar ALTID - indtil han ikke kunne mere.

Churchil havde sin "black dog". Winston var virkelig ikke nem at omgås; men han reddede civilisationen.

Man opfinder stadig flere "syndromer". Syndromer, som kan omklamre det individuelle, så det kan tæmmes.

Nielzche ville sige, det handler om magt.

En magtudøvelse, som langtsomt men sikkert er ved at tage livet af det individuelle; det skabende og elskende galsindede: det mangfoldige.


Tommy

Det gen der giver Autisme og Asperger kan kun have overlevet evolutionen, hvis det er i andre sammenhænge er meget værdifuldt for individet. Der er også langt flere drenge end piger der er Autister. Evolutionen af mænd har i høj grad favoriseret dem der kunne orientere sig godt i landskabet (mønster genkendelse) og iøvrigt tænke spatialt. Det kan mænd og især teknikere langt bedre end kvinder, der jo i ur-tiden blev hjemme og passede afkommet.

Har hele livet døjet med social uforståenhed og en familie der blev kaldet underlig - efter at have fundet ud af at der er asperger i familien fra min fars siden gav det hele mening.
Og han var ingeniør!!
Jeg lavede veje i sandkassen med vinkelmåler og stigningskoefficienter, programmerede en zx81 og fattede ikke hvorfor folk drak alkohol eller "festede" spillede fodbold og meget andet...

Jeg er midt i 20érne og har fornylig fået konstateret AS, hvilket har været en stor lettelse for mig, da dette har medført en enorm ro i mit ellers noget kaotiske sind. Jeg har så længe jeg kan huske tilbage, følt mig en anelse anderledes end mine jævnaldrene, forstået på den måde at jeg langt hellere ville opholde mig på øverste etage end at løbe efter noget, i min verden, så ligegyldigt som en bold. Skolen var en noget blandet fornøjelse, jeg kunne fx. ikke finde ud af at læse eller dele ord op i stavelser før 6-7kl, men "murstens-regning" og ellers bare det at lægge tal sammen har altid forekommet mig let, som 5-6årig kom jeg, stolt og fortalte mine forældre at jeg på 1år kunne spare 1040,- op, jeg havde skrevet 20kr 52gange og lagt det sammen. Skolen interesserede mig absolut ikke, og jeg brugte tiden på at tegne og dagdrømme. Efter folkeskolen har jeg flakket rundt i uddannelses systemet, hvor af det at tage en gymnasiel ungdomsuddannelse har været en pestilens og taget en del flere år end oprindeligt tiltænkt. Primært fordi tempoet indenfor de naturvidenskabelige fag var frygtelig langsom, samt for mange "ligegyldige fag" samtidig var/ er jeg ikke god til autoriteter og hormonforstyrrede unge. Havde det stået til mig, skulle jeg bare have lært en omgang calculus, lidt videnskabs filosofi og basale engelsk kundskaber i en fart - 6mdr? I stedet blev jeg mere og mere frustreret og udviklede depression og angst efter at have droppet ud for 3-4 gang. Depressionen førte til en psykiatrisk indlæggelse, hvor jeg blev testet i hoved og r.. hvilket jo var udmærket for jeg var efterhånden lidt træt af ikke at kunne blive klog på mig selv. efter et par måneders forløb fik jeg diagnosen, personligheds forstyrrelse samt social angst. Jeg fik nogle psykolog samtaler og kom nogenlunde på dupperne igen, for så endnu engang at prøve at gøre den indledende skole færdig. Måtte så sande at det stadigvæk ikke gik og endnu en depression meldte sig på banen. Det næste års tid, bød just heller ikke på megen godt, kontant hjælp - klippe-klistre-aktivering sammen med de rene avlsmaskiner (jeg-vil-bare-have-forhøjet-dit-og-dat-ryge-cigaretter-og-se-beverly-hills typen mødre). Jeg oplevede også brud med min kæreste igennem godt 2år. Jeg tog så selv kontakt til psykiatrien igen og bad om at få revurderet min sag og blive hjulpet lidt på vej. Jeg kommer så til en samtale ved en psykolog med speciale i personlighedsforstyrelser, min mor får også en samtale og efter disse 2 samtaler er han overbevist om at der er tale om Asperger syndrom, da hele min opvækst passer på karaktertypiske træk herindenfor. Jeg bruger så de næste dage på at læse op på emnet og hvilken befrielse dette var, alting stemmer jo overens, aha. En anden ting som gjorde mig virkelig glad var, at AS IKKE er en psykisk sygdom men noget man er født med. Der kan dog forekomme psykiske følgesygdomme, såsom angst, depression, kortvarige psykoser mm. men det kan "normale" jo også blive ramt af.
Mit syn på fremtiden er også markant anderledes nu. Jeg var ellers ved at have opgivet en naturvidenskabelig karrierer, og bare ende som kastebold i de offentliges hænder. Men nu hvor jeg ved at jeg har dette medfødte handikap, så ved jeg også at jeg kan få en langt mere hensigtsmæssig støtte til at klare skolen og at lærer og medstuderende kan blive gjort opmærksomme på de vanskeligheder jeg har ved at interagere socialt. Jeg skal ihvertfald fra nu af forfølge min drøm - teoretisk fysik.
Min far var radio-amatør og ingeniør, svagstrøm.

Hans Asperger fra Østrig opdagede i 1944 Asperger syndromet. Diagnosen blev dog lagt i mølposen og først genopdaget i 1981 af Lorna Wing. Diagnosen Asperger har efter genopdagelsen været brugt mere og mere.

Der er en tendens til at fejlanvende diagnosen Asperger ifølge bogen ”Misdiagnosis and Dual Dianoses of Gifted Children and Adults” fra forlaget Great Potential Press Inc. behandler problemstillingen om fejldiagnoser af højtbegavede. Normalt fungerende højtbegavede børn bliver f.eks. på Athene Skolen i Søborg defineret ved en IQ > 125 uden side diagnoser, som f.eks. empatiforstyrrelser.

Fejlanvendelse af Asperger diagnosens skyldes, at den anvendes som en såkaldt ”skraldspands diagnose” på linje med ordblindhed, borderline og ADHA/damp. Fejldiagnose af højtbegavede er desværre ikke et ukendt fænomen. Der er mange eksempler på fejldiagnoser af højtbegavede mennesker. Der er kun få psykologer i Danmark, som arbejder med højtbegavede mennesker, der kan prøve at hjælpe disse mennesker af med de fejlagtige diagnoser.

Det er ikke kun et dansk fænomen at fejldiagnostikere højtbegavede som Asperger, hvilket vises i bogen ”Misdiagnosis and Dual Dianoses of Gifted Children and Adults”.
Højtbegavede personer har mange af de samme kendetegn, som Asperg’erne, hvilket formodentligt kian forklare hvorfor fejldiagnostiksering kan ske. Forskellen mellem højtbegavede og Asperger er bl.a. at personer med Asperger lider af empatiforstyrrelser, hvilket vil sige, at de ikke kan ”læse” andre menneskers sindstilstand, f.eks. om de er glade, er i dårligt humør eller kede af det. Højtbegavede har derimod en meget veludviklet empatisk sans, hvilket gør dem i stand til at indleve sig i andre mennesker liv og problemer m.v..

Ligeledes har personer med Asperger svært ved at forstå metaforer og det, som ikke er konkret, eksempelvis vil et menneske med Asperger ofte ikke forstå hvad der menes når der siges ”I mit andet liv har jeg….”, fx som reference til livet med eks-konen, eller som reference til privatlivet kontra arbejdslivet. Højtbegavede er i langt større grad i stand til at forstå metaforer og ikke-konkrete tinge, da højtbegavede eksempelvis er gode til at forstå kompleksitet, forstå ironi og sort humor.

Der kan være økonomiske incitamenter for at stille autisme diagnoser. Tilførsel af økonomiske midler til autisme området afhænger af antallet af personer med diagnosen. Antallet af autisme diagnoser i Danmark er steget fra 2500 i 1960’erne til omkring 20.000 i dag (2009), hvilket næsten er en tidobling af mennesker med diagnosen.

Ole Kyed, som er Souschef i PPR i Lyngby, beskriver i sin bog ”De intelligente børn” hvordan højtbegavede mennesker er kommet i klemme i systemet på grund fejldiagnoser som Asperger, AHDH og OCD, enten som enkelt-diagnoser eller dobbelt-diagnoser.

Spørgsmålet er, hvor meget kan man stole på denne artikels konklusion at ”mange ingeniører er Asperger”, eller om mange ingeniører ”bare” normalt fungerende højtbegavede mennesker, som for nogles vedkommende har haft problemer i sociale sammenhænge, fordi de ikke har haft nogle ligesindede at spejle sig i og nogen at være fælles med.

Michael Bernt Kjøbek

Jeg mener faktisk at folkeskolen er ved at spille fallit i den retning.

Problemet er at skolen har gjort alle fagene kedelige, før i tiden kunne man konkurrere i fx regning og matematik, men den morskab er væk.

Ak! tilsidst havner du ligesom alle os andre i en kasse.

Artiklens konklusion kommer ikke bag på mig; der omgås ganske mange ingeniører i forbindelse med mit arbejde.

Jeg har haft lidt med autister - herunder Aspergere - at gøre, og ærgrer mig over at vort skolesystem ikke forstår at udnytte den genialitet og den fænomenale evne til at fokusere og søge orden. I mine øjne kunne ganske mange med Aspergers syndrom være de rene pletskud i jobs, hvor fokus og en (næsten manisk) ordenssans er nøglekvalifikationer:

* Ingeniør
* Bogholder
* Programmør
* Fuldend selv listen

Og derfor mener jeg at den "kasse", der hedder "Aspergers Syndrom" er uhyre vigtig at få puttet de børn i, der har syndromet.

Så mangler vi bare at få skolevæsnet til at uddanne sig til at kunne undervise Aspergere optimalt og udnytte deres evner.

- Tænk hvilken styrke det vil være for hele samfundet at have alle disse mennesker på deres rette hylde fra starten.

MVH
Jan

Links:
http://www.aspergerdk.org/
http://da.wikipedia.org/wiki/A...drom
http://www.psykiatrifonden.dk/...drom

Man kan ikke bestemme hvem der er normale og hvem der ikke er hvis vi befinder os i en normalfordeling på nogen rationel manér. Klassifikationen ud fra hvor man befinder sig i et spektrum er altså ren arbitrær og dermed ren pseudovidenskab.

Faktisk må det være helt OK at kalde det kvaksalveri.

Der findes en stor gruppe mennesker, der bidrager negativt til samfundet:
http://isnt.autistics.org/

En varm tak til Jan for sit indlæg. Du er ikke den første der tænker de tanker, men der går desværre nok noget tid endnu før jeg og mine medaspier kan føle os velkomne på arbejdsmarkedet.

Betegnelsen "Aspie" er knyttet til Aspergers Syndrom, men er ikke et synonym for AS. Udtrykket skyldes Tony Attwood og Liane Holiday-Willey der havde anlagt en konstruktivt vinkel på personer med AS.
I en artikel (i dansk oversættelse) har Tony Attwood og Liane Holiday-Willey sammen med Carol Gray beskrevet disse tanker. Link: http://www.asperger-marriage.i...html
Se også http://www.aspergerdk.org/leks....htm

Måske kan man sige at vi klinisk set er personer med Aspergers Syndrom men vi skal leve livet som aspier - og sådan skal NT'erne (de neurotypiske = jer andre) i det store og hele også se os.

Den psykologi-professor er fætter til
http://en.wikipedia.org/wiki/S...mily