Da Øresundsundstunnelen i slutningen af 1990'erne blev forsynet med sit togsikkerhedsanlæg, var det næsten til at forudse, at anlægget allerede i dag, seks år efter tunnelens åbning, skulle smides ud og erstattes af et system baseret på et helt andet princip.

Dengang valgte bygherren, Øresundskonsortiet, samme systemprincip, som få år tidligere var blevet installeret i Storebæltstunnelen. Der var bare en væsentlig forskel på de to tunneler, fortæller jernbanechef Johnny Restrup-Sørensen, Øresundsbron:

»I Storebæltstunnelen var der ballast, dvs. skærver, under sporet. På Øresund er sporet placeret på en betonplade. Det betyder, at den fugt, som altid vil trænge ind i tunneler, der ligger under vand, ikke kan komme væk igen, fordi det altid kondenserer nede i bunden.«

Kombinationen af fugt og saltaflejringer afleder. Det har været et problem siden sommeren 2003:

»Dengang drillede sikkerhedssystemet os virkelig. Især den længste blokstreng fejlede hele tiden. Når man sætter strøm til en lang skinne, er det klart, at jo flere steder strømmen skal passere, hvor den kan blive afledt, desto større sandsynlighed er der for, at den også bliver afledt,« forklarer Johnny Restrup-Sørensen.

Resultatet blev, at den lange blokstreng blev delt op, og det løste problemet indtil i år.

»Da problemet i foråret og sommeren poppede op igen, forsøgte teknikerne sig igen med en opdeling af en lang sporblok, men det havde ikke samme gunstige effekt som for tre år siden, formentlig fordi tunnelen i mellemtiden er blevet mere mættet med saltaflejringer og snavs,« formoder jernbanechefen.

Derfor tager Øresundsbron nu konsekvensen og erstatter det eksisterende sikkerhedsanlæg med et nyt, der er baseret på et helt andet princip.