Solceller på én million tage i Californien. Det er ambitionen i et lovforslag, som i sidste uge omsider blev vedtaget i det californiske senat og nu blot mangler guvernør Arnold Schwarzeneggers kragetæer på nederste linie for at træde i kraft.

Maddingen er tilskud til en værdi af 15,45 mia. kr., og det nye initiativ forventes at øge solcelle-kapaciteten i Californien med 3000 MW i perioden frem til 2017. (Hvor meget er 3000 MW)

Det er blot dét seneste eksempel på, at markedet for solceller er inde i et boom af rang med Europa (Tyskland), USA og Japan i førertrøjerne. Og som uden sidestykke gør solcelle-markedet til den hurtigst voksende VE-teknologi siden 2001. Drevet frem af regeringers erkendelse af at forsyningssikkerhed, øget brug af vedvarende energi og skabelse af nye arbejdspladser godt kan forenes.

Ifølge en verdensmarkedsrapport fra Solarbuzz - amerikansk portal samt konsulentfirma indenfor solcellebranchen - er solcelle-verdensmarkedet i 2005 vokset med 34 procent, målt i ny solcelle kapacitet. EUs statistik-kontor, Eurobserver opgør væksten i produktionen til 44,5 pct.

Samme solcelle-industri har i 2005 investeret mere end seks mia. kr. i nye produktions-faciliteter. Samtidig er det lykkedes branchen at rejse knap 11 mia. kr. i ny kapital i de sidste 12 måneder, hvilket viser at det er en branche, som også interesserer investorerne.

Det mærker også en dansk spiller som Powerlynx, som er underleverandør af omformere til nogle af de største solcelle-producenter i verden:

»Vi mærker en helt hysterisk interesse for vores produkter, og vi kan kun flytte os for langsomt,« siger en glad administrerende direktør, Henrik Raunkjær fra Powerlynx, som regner med 50-100 procents vækst om året for at kunne følge med.

Også resten af branchen forventer, at væksten fortsætter. Ifølge Solarbuzz vil det årlige salg mere end fordobles i 2010 til mellem 3,2 og 3,9 GW.

Selvom solcellerne stille og roligt er blevet billigere i takt med større udbredelse, kan de dog endnu ikke konkurrere med konventionelt fremstillet strøm uden tilskud.

Derfor er det også lande med statslige tilskud til solcelle-anlæg eller til el-produktion fra solceller, som fører an i statistikken med Tyskland som den suverænt kraftigste motor. Faktisk tegnede Tyskland sig i 2005 for godt halvdelen af den nye mængde installerede solceller, omkring 837 MW.

Nummer to er Japan, som tegnede sig for 20 procent af ny-installationerne i 2005. Landet har gennem de sidste ti år bevidst støttet solcelle-forskning og -udvikling samt udbredelse af anlæggene, og har også et mål om at nå 5 GW installeret solcelle-effekt i 2010 og en plan om at øge dette til mindst 100 GW i 2030. Samtidig er det målet at solcelle-strøm i 2010 skal koste det samme som en almindelig kWh strøm i Japan. I 2004 lå den på cirka 1,30 kr.

USA er det tredjestørste enkeltmarked med syv procent af de nye solceller i 2005, og USA støtter solcelleindustrien med midler til forskning og udvikling med vægt på dannelse af partner skaber mellem industri og forskningsinstitutionerne. På føderalt plan er der ingen markedsstøtteordninger, men på delstatsligt niveau findes mange forskellige. Og hvor den californiske bliver den med absolut flest vitaminer i.

I resten af Europa er de også begyndt at ske noget: Nye støtteordninger i Spanien fra 2004 har givet markedet et ordentligt spark fremad dér. Det samme er sket i Italien, og også Frankrig har netop besluttet støtteordninger. Og ifølge Solarbuzz vil disse lande blive det nye europæiske marked, når væksten i det tyske marked bremses.

Kinas - og til en vis grad Indiens solcelleindustri begynder også at blive mere og mere synlig på messer og markeder, fremgår det af en EU rapport fra 2005, og i 2005 stod Kina og Taiwan for 11,6 procent af verdensmarkeds-produktionen.

En af de faktorer, som trods boom har truet væksten i markedet, har været mangel på råvaren silicium, som i en periode har presset solcelle-priserne opad i stedet for nedad i takt med udbredelsen.

At producere silicium er meget dyrt og energikrævende og anvendes også til andre halvlederteknologier. Men efter at mange fabrikker havde brændt sig på dot.com bølgen, havde ingen lyst til at udvide produktionen. Nu ser det imidlertid ud til, at silicium-virksomhederne er i gang med udvidelser, primært på grund af at solcellefabrikanterne har tegnet langtids-kontrakter på aftage af silicium.

Den danske producent af silicium-skiver, Topsil, var også truet af denne råvare-mangel, men har nu fået nye leverancer. Hvorfra er en hemmelighed:

»Vi ser, at mange fabrikker nu annoncerer investeringer i udvidelse af deres silicium-produktion. Så om to til tre år vil markedet igen kunne få den silicium, det har brug for,« vurderer udviklingschef Leif Jensen fra Topsil.

Men selvom solcellemarkedet kan opvise vækst-cifre, som nok kan gøre andre brancher pænt jaloux, så udgør strøm fra solceller stadig kun en nano-lille del af energiforbruget på verdensplan.

I 2005 var den samlede installerede solcelle-effekt på omkring 5 GW, hvilket svarer til én promille af den samlede installerede kraftværks-effekt i verden (3736,319 GW) Til sammenligning er der installeret 60 GW vindkraft i dag.

Når potentialerne anses alligevel for at være meget store for solceller, så er det fordi der er tale om en robust og vel-udviklet, endnu lidt dyr teknologi med mulighed for billiggørelse via integration i bygningselementer. Og at den kan anvendes alle steder, hvor der er sol og passer godt med for eksempel forbrug af strøm til aircondition.

I EU-Kommissionens vision fra 2005 om solceller hedder det, at solceller har potentiale til at dække en betragtelig del af det europæiske forbrug af strøm i et bæredygtigt energisystem. EU selv har sat et mål på én procent til solenergien i 2010, hvilket allerede i dag er overtrumfet, og i 2030 regner man med at fire procent af elforbruget i verden dækkes af solceller - som vel at mærke er konkurrencedygtigt med anden elproduktion.