Nobelpristageren Paul Crutzens nye og kontroversielle forslag om at dæmpe drivhus­effekten ved at tilføre svovl til stratosfæren fortjener at blive studeret nærmere, siger leder ved Danmarks Klimacenter, Anne Mette K. Jørgensen og direktør på Institut for Miljøvurdering, Peter Calow. Men de er skeptiske.

Ingen af de to betvivler, at man kan dæmpe temperaturstigningen ved hvert år at tilføre adskillige ton svovl til stratosfæren 10-15 kilometer oppe i luften.

»At svovlet virker, som Paul Crutzen beskriver det, er helt korrekt, men man kan ikke sige, at svovlet begrænser drivhuseffekten. Det reducerer temperaturstigningen, men svovlet kan også påvirke andre dele af klodens vejr. Det ved vi ikke præcist. Det er farligt at udsende svovlet ved jordoverfladen, og det er måske knap så farligt i stratosfæren, men vi ved ikke ret meget om det. Crutzen taler også om at designe nogle særligt effektive svovl-partikler,« siger Anne Mette K. Jørgensen.

Forslaget, som Paul Crutzen selv kalder en sidste udvej, som der forhåbentlig aldrig bliver brug for, går ud på at hindre flere indkommende solstråler ved hjælp af svovlpartikler i stratosfæren, der reflekterer strålerne. Derved neutraliseres noget af den temperaturstigning, som drivhusgasserne er årsag til.

Anne Mette K. Jørgensen siger, at hun ikke er tilhænger af at eksperimentere med atmosfæren, men alligevel er det "relevant" at udforske forslaget nærmere.

»Som en slags forsigtighed. Det er godt at overveje og diskutere de muligheder, der er for at standse eller begrænse en eventuelt katastrofal klimaudvikling, og det er også sådan, Paul Crutzen præsenterer sit forslag. Man kan så håbe, at det ikke bliver aktuelt,« siger hun.

Hun peger desuden på, at forslaget sandsynligvis vil have en negativ effekt på ozonlaget, som Paul Crutzen også selv gør opmærksom på i sin ti sider lange artikel i bladet Climate Change, (se Ing. nr. 32).

Nobelpristageren Paul Crutzens nye og kontroversielle forslag om at dæmpe drivhus­effekten ved at tilføre svovl til stratosfæren fortjener at blive studeret nærmere, siger leder ved Danmarks Klimacenter, Anne Mette K. Jørgensen og direktør på Institut for Miljøvurdering, Peter Calow. Men de er skeptiske.

Peter Calow fra Institut for Miljøvurdering, IMV, har meget svært ved at sige noget positivt om forslaget. Selv om han har ringe tiltro til effekten af Kyoto-aftalen og FN's forhandlinger om reduktion af især CO2, så advarer han mod at tage Paul Crutzens forslag alvorligt, i hvert fald lige nu.

»Jeg er bange for, at det forvirrer mere end det gavner diskussionen om, hvad vi skal stille op over for klimaændringerne. For mig at se er der forfærdelig mange geofysiske usikkerheder ved forslaget, og al denne usikkerhed gør det svært at tale om et egentligt forslag. Man kan ikke engang se det som en slags klimamæssigt "fix", for vi ved slet ikke, om det overhovedet fixer noget,« siger han.

Af samme grund afviser han totalt, at man på IMV skulle kunne lave miljø-økonomiske cost-benefit beregninger på forslaget.

»Glem alt om det. Det vil være komplet useriøst« siger han.

Men han mener, at det vil være en god idé med mere forskning i, hvordan en sådan geo-engineering, der "fixer" lidt på atmosfæren, vil virke.

»Jeg mener, der er brug for at forske mere i en sådan "geo-engineering", men kun under den bestemte forudsætning, at det ikke er regeringer, der dekreterer en sådan forskning. Forskersamfundet er selv bedst til at bestemme, hvilken forskning der bør støttes,« siger Peter Calow.