Carl Bros nye ejere, hollandske Grontmij, har en lang og glorværdig historie. Men for få år siden var det ved at gå galt. Kun fyringer og frasalg reddede virksomheden fra konkurs.
Hvis Carl Bros medarbejdere synes, at de har haft det hårdt i de seneste år, så har de helt sikkert noget at snakke om med deres kommende kolleger fra hollandske Grontmij.

Det 91 år gamle rådgivende ingeniørfirma har nemlig også været igennem en dramatisk omvæltning i løbet af de seneste tre år. Grontmij havde alt for mange jern i ilden.

Ud over at være rådgivende ingeniører, var firmaet også involveret i områder som murstensproduktion, affaldshåndtering, parkeringsfirmaer og boligbyggeri.

Men virksomheden gik med finansdirektør Douwe van der Werfs ord "meget dårligt, og der var stort underskud".

Grontmij begyndte i 1915 som digebyggere i hjemlandet, men i 2003 var virksomheden økonomisk gennemhullet, og pengene flød ud alle steder. Der skulle noget alvorligt til at stoppe katastrofen.

»I 2003 fik virksomheden en ny bestyrelse, der vendte virksomheden rundt, så der kunne komme balance i regnskaberne igen. På fire måneder indfriede vi banklån for 80 mio. euro,« fortæller Douwe van der Werf.

Medarbejderne kom til at betale prisen for besparelserne fastslår Paul Oortwijn, der er administrerende direktør i den hollandske forening for rådgivende ingeniører, Onri.

»Gennem årene havde de ligesom mange andre rådgivende ingeniørfirmaer i Holland spredt deres aktiviteter meget. Men så besluttede ledelsen at koncentrere sig om den del af virksomheden, der var baseret på medarbejdernes viden (human kapital) i stedet for produktion og industri (finansiel kapital). Det betød, at man skar 10-15 procent af medarbejderstaben væk,« forklarer Paul Oortwijn.

Omvæltningen var hård for virksomheden, der ellers var vokset støt og roligt siden sin fødsel. I starten lå fokus i udvikling ude på landet, hvilket navnet også afspejler: Grontmij er en sammentrækning af de hollandske ord for jordomdannelse, indvindelse og kompagni.

Grontmij voksede kraftigt under byggeboomet, der opstod i det sønderbombede hjemland efter Anden Verdenskrig. En voldsom oversvømmelse, der i 1953 skyllede ind over Holland, gav også nye opgaver for de initiativrige ingeniører. Fra 1950erne begyndte Grontmij desuden at vinde nye markeder i Tyskland og Belgien.

Efter omstruktureringen, der nu næsten er fuldt gennemført, er Grontmij fokuseret på færre områder, forklarer Paul Oortwijn, der selv var ansat i Grontmij fra 1992 til 2005.

»Grontmij er nu dedikeret til at lave hele ingeniørfasen af større byudviklingsprojekter. Eventuelt i partnerskaber med andre. Desuden er de stærke i miljøsektoren, på vindenergi og prøver at lave en forretning på salg af co2-kvoter.«

Et af de store projekter, Grontmij arbejder på for tiden, er forbedring af infrastrukturen hele vejen fra Rotterdams havn til Tyskland.

Projektet inkluderer etablering af veje, tunneler og broer samt sikkerheds- og miljøspørgsmål.

Grontmij har også bygget bl.a. metroen i Polen og bygget hospitaler og underjordiske parkeringshuse.

Indsnævringen af arbejdsområderne har givet den hollandske virksomhed overskud til at udvide geografisk, beretter Douwe van der Werf.

»Vi stod med en masse penge, der skulle investeres, og da begyndte vi at opkøbe rådgivende ingeniørvirksomheder i bl.a. Belgien, Tyskland og Polen.«

Siden er virksomheder i Ungarn og Tjekkiet kommet til. Købet af Carl Bro ligger i forlængelse af den strategi, som virksomheden har formuleret i sin årsrapport: Større geografisk spredning - altså tilstedeværelse i flere lande - skal mindske risikoen for at blive hårdt ramt af konjunkturudsving.

Fra nu af skal dæmningen holde.