/karriere

Solceller på Roskilde Festival

Solceller sikrede en gruppe ingeniørstuderende elektricitet til musikanlæg, mobiltelefoner og lys.

Af Mette Buck Jensen, fredag 07. jul 2006 kl. 08:00

Hvad gør ingeniørstuderende, der skal campere på Roskilde Festivalen i en uge? De nægter i hvert fald at gøre det på samme primitive måde som alle andre. For hvorfor skulle de klare sig uden lys, musikanlæg og opladning af mobiltelefoner, når solcellerne er opfundet?

De studerende hang derfor et solpanel på 65 gange 120 cm op på den store medbragte tipi og lod det oplade et forbrugsbatteri i løbet af dagen, så de havde strøm til de medbragte katoderør og dioder om natten. Herudover havde de musik i døgndrift og opladede massevis af mobiltelefoner.

Lys trods gråvejr

Peter Kamby, der studerer til civilingeniør i elektronik på DTU, forklarer, at de faktisk havde så meget lys, at lejren om natten fremstod som i sollys. Det truede ligefrem hyggen, så de rykkede et af de hvide katoderør ind i tipien.

»De første fire dage var der gråvejr, så der havde vi et udbytte på en halv ampere om dagen. Det betød, at vi løb tør for strøm klokken tre om natten på fjerde dagen. Men de næste dage fik vi strålende solskin, og så havde vi tre ampere kontinuerligt hele dagen - nok til at anlægget kunne spille hele dagen samtidig med, at vi opladede batteriet, så vi havde lys om natten. Så det var kanon!«

Invester i forbrugsbatteri

Det mest avancerede, man normalt møder på festivalen, er som regel et startbatteri fra en bil, men det er et helt forkert valg, forklarer Peter Kamby.

»Vores erfaring er, at det helt klart er de ekstra penge værd, at købe et forbrugsbatteri frem for et startbatteri, da det er designet til at give mindre strøm i længere tid i modsætning til startbatteriet, der giver meget i kort tid.«

Deres forbrugsbatteri holdt eksempelvis liv i lejrens lys og musik i næsten fire dage uden at blive opladt noget særligt på grund af skyerne, mens mange startbatterier kun holder gang i ghettoblasteren fire til seks timer på festivalen.

Fremtiden er vind

De ingeniørstuderende frygtede både tyveri og hærværk under festivalen, og havde derfor sikret det hele med kæder og hængelåse, men festivalen forløb uden problemer og solpanelet viste sig at være holdbart, så det kommer med igen næste år.

Vel ovre den sidste uges festival er fremtidsplanerne nu også at skaffe en vindgenerator, så lejren kan holdes i live selvom solen svigter, som den gjorde de første fire dage i år.



04. jul 2006 kl 09:38

MARTIN HANSEN

Solceller på Roskilde Festival


"et udbytte på en halv ampere om dagen." !?
Det kan man simpelthen ikke sige, man kan ikke måle et udbytte i ampere. Er det en halv ampare i en time omkring middag, er det en halv ampere konstant gennem hele døgnet (læs: gennemsnit), er det en halv ampere fra solopgang til nedgang eller ...?.
Jeg ved det det er en detalje i denne artikel. Men det er symptomatisk for det faglige niveau i ingeniørens artikler, der er faldet gennem de sidste par år. Denne misforståede brug af enheder, er noget man forventer at se i den normale dagspresse hvor skribenten er en journalist uden særlig viden om naturvidenskab, og her kan det tilgives.
Men ingeniøren har hidtil stået for et højt fagligt og naturvidenskabeligt niveau, og det er det der har givet ingeniøren værdi i forhold til jyskevestkysten, og ebberub dagblad. Det vil være trist hvis det forsvinder. For jeg tror ingeniøren vil forsvinde sammen med det.

 
Med venlig hilsen Martin  


04. jul 2006 kl 10:27

Christian Sonne

Re: Solceller på Roskilde Festival



Martin Hansen skrev:
"et udbytte på en halv ampere om dagen." !? Det kan man simpelthen ikke sige, man kan ikke måle et udbytte i ampere. Er det en halv ampare i en time omkring middag, er det en halv ampere konstant gennem hele døgnet (læs: gennemsnit), er det en halv ampere fra solopgang til nedgang eller ...?.


Som en af de tre studerende der omtales i artiklen, kan jeg berette at det ganske korrekt er et (estimeret) gennemsnit over 'dagstimerne' - altså mens solen var oppe (omend gemt bag skyerne).
 
Skulle nogen være i tvivl, så er der tale om en 12V forbrugsbatteri på 80Ah, hvoraf vi nok kunne udnytte omkring 70


04. jul 2006 kl 10:42

Henrik Møller

Re: Solceller på Roskilde Festival

Nu er man jo lidt nysgerrig, så hvad koster sådan en opstilling egentlig? Jeg skal selv på Skanderborg, så det kunne jo være det var interessant.. :D


04. jul 2006 kl 11:35

Christian Sonne

Re: Solceller på Roskilde Festival



Henrik Møller skrev:
Nu er man jo lidt nysgerrig, så hvad koster sådan en opstilling egentlig? Jeg skal selv på Skanderborg, så det kunne jo være det var interessant.. :D
En ny solcelle som vores koster fra ny af omkring 25-2700,- men vi var heldige at finde den billigt. Dertil afhænger det jo lidt af hvad man vil sætte til, men med vores grej endte det på omkring 3000,- udover cellen, hvilket inkluderer batteri, forstærker, forforstærker, delefiltre, katoderør, diodepinde, 230V konverter, div. ledninger og stik, træ, højttalerneheder osv. - alt i så strømbesparende udgaver som vi kunne få fingre i, selvfølgelig (og ofte hjemmebygget)

 - til gengæld kan det jo bruges igen og igen og igen... :-)
 
Dertil skal det tilføjes at der kræves et fornuftigt ophæng, da sådan en solcelle trods alt vejer en 20kg, og er lavet primært af metal og glas - en billig pavilion kan ikke på forsvarligvis bære den, specielt hvis det bare blæser en smule...


04. jul 2006 kl 13:51

HENRIK ISLING JØRGENSEN

Re: Solceller på Roskilde Festival



Christian Sonne skrev:

Martin Hansen skrev:
"et udbytte på en halv ampere om dagen." !?
Det kan man simpelthen ikke sige, man kan ikke måle et udbytte i ampere. Er det en halv ampare i en time omkring middag, er det en halv ampere konstant gennem hele døgnet (læs: gennemsnit), er det en halv ampere fra solopgang til nedgang eller ...?.


Som en af de tre studerende der omtales i artiklen, kan jeg berette at det ganske korrekt er et (estimeret) gennemsnit over 'dagstimerne' - altså mens solen var oppe (omend gemt bag skyerne).
 
Skulle nogen være i tvivl, så er der tale om en 12V forbrugsbatteri på 80Ah, hvoraf vi nok kunne udnytte omkring 70


 
 Jeg må bakke Martin Hansen op i denne, ikke uvæsentlige diskussion.
I almindelighed ses både sproglige og gramatiske fejl i større og større grad i dette medie. Det er i sig selv irriterende. En formildende omstændighed vil være, at forfatterne (det må da i hvert fald formodes) har trådt deres studentersko på de højere polytekniske læreranstalter, hvor mit navn i virkeligheden betyder Højden×2,71828×Normalkraften×Radius×Strømmen×en konstant så det kommer til at passe. 
En kompetent, litterær QA på artiklerner inden de udbredes, må i højeste grad efterspørges. 
For at holde mig til sagen - et udbytte på en halv ampere om dagen er det rene volapyk, det svarer til at omtale et flow på et halvt kg/s om dagen, hvilket efter Chrstian Sonnes regneregel giver knapt 31 tons på d. 28. juni.
Udbyttet burde således i stedet være estimeret til ca. 8,5 Ah.
Til de entuastiske studerende; kanon idé med den opstilling! - Tag ikke min kritik personligt, det er primært et dask til den mangel på sproglig og faglig nidkærhed, som er ved at indfinde sig på Ingeniørens redaktion. OG! - Ikke mindst en lussing til de nedskæringer i uddannelsessystemet, som har solgt ud af kandidaternes overblik over naturvidenskabens grundlæggende elementer og af det sproglige niveau, som må forudsættes hos enhver, der vil udbrede et budskab til alle ingeniører i Danmark.
 
Mvh Henrik Jørgensen
 


04. jul 2006 kl 14:17

Christian Sonne

Re: Solceller på Roskilde Festival



Henrik Jørgensen skrev:
Christian Sonne skrev:
Martin Hansen skrev:
"et udbytte på en halv ampere om dagen." !? Det kan man simpelthen ikke sige, man kan ikke måle et udbytte i ampere. Er det en halv ampare i en time omkring middag, er det en halv ampere konstant gennem hele døgnet (læs: gennemsnit), er det en halv ampere fra solopgang til nedgang eller ...?.
Som en af de tre studerende der omtales i artiklen, kan jeg berette at det ganske korrekt er et (estimeret) gennemsnit over 'dagstimerne' - altså mens solen var oppe (omend gemt bag skyerne).   Skulle nogen være i tvivl, så er der tale om en 12V forbrugsbatteri på 80Ah, hvoraf vi nok kunne udnytte omkring 70
 

For at holde mig til sagen - et udbytte på en halv ampere om dagen er det rene volapyk, det svarer til at omtale et flow på et halvt kg/s om dagen, hvilket efter Chrstian Sonnes regneregel giver knapt 31 tons på d. 28. juni. Udbyttet burde således i stedet være estimeret til ca. 8,5 Ah.

Mvh Henrik Jørgensen  
Det kommer jo så sandelig an på hvad man mener når man siger 'om dagen'. Du antager at der menes 'per dag', men der kunne jo også rent faktisk menes 'om dagen' - altså i modsætning til 'om natten' - og det er rent faktisk tilfældet...
 
Citatet er som sådan korrekt - både historisk og syntaktisk - det kan bare, hvis man vælger det, misforstås.


04. jul 2006 kl 16:08

CARSTEN ROSTGAARD

Re: Solceller på Roskilde Festival


Jeg synes det var en fin artikel, og en god ide at tage en energikilde med til festivallen, selvom jeg er noget overrasket over at den overlevede turen.
 
Nu er jeg ikke selv fag-nørd, idet jeg blot er fysiker og ikke fra el-tek, men det forekommer mig mest naturligt at måle udbyttet fra en energikilde i enten total energi (Joule hvis vi holder os i SI enheder) eller gennemsnits effekt (Watt). Som jeg læser det oprindelige indlæg, fremgår det at de til batteriet fra solcellen kan levere "en halv ampere om dagen" ved skydække, dvs. i dagstimerne kan de genoplade batteriet med 0.5A fra solcellen. Ved solskin får de "tre ampere kontinuerligt hele dagen", dvs. 3A i snit i dagstimerne. Det eneste jeg mangler er spændingen ved hvilken denne strømstyrke er trukket. Det fremgår senere at batteriet er på 12V, hvilket sikkert var underforstået for jer el-tosser.
 
Har jeg forstået det rigtigt, kan deres 65cm × 120cm store solcelle levere en gennemsnits effekt på 0.5A · 12V = 6W i dagstimerne ved skydække, og 36 watt ved fuldt solskin.
 
Det eneste mangelfulde ved den oprindelige artikel var altså en angivelsen af batteri spændingen, hvilken man nok kunne have gættet.


04. jul 2006 kl 18:19

Homer Simpson

Re: Solceller på Roskilde Festival



Christian Sonne skrev:
En ny solcelle som vores koster fra ny af omkring 25-2700,- men vi var heldige at finde den billigt. Dertil afhænger det jo lidt af hvad man vil sætte til, men med vores grej endte det på omkring 3000,- udover cellen, hvilket inkluderer batteri, forstærker, forforstærker, delefiltre, katoderør, diodepinde, 230V konverter, div. ledninger og stik, træ, højttalerneheder osv. - alt i så strømbesparende udgaver som vi kunne få fingre i, selvfølgelig (og ofte hjemmebygget)

 - til gengæld kan det jo bruges igen og igen og igen... :-)

 
Hvad er  katoderør og diodepinde?
Hvilke stik og træ er strømbesparende?


05. jul 2006 kl 11:33

John Johansen

Re: Solceller på Roskilde Festival


Nu vi er igang! Så hedder det altså "hængte"
"De studerende hang derfor et solpanel på 65 gange 120 cm op"
 
 


05. jul 2006 kl 13:27

DENNIS KRØGER

Re: Solceller på Roskilde Festival


Jeg vil lige pointere at vores Boomblaster (Jeg har ikke nogen anelse om hvor meget strøm den sugede, men den spillede godt nok højt) overlevede 2,5 dag på et alm. 12V bilbatteri, hvoraf der blev spillet højt ca. 6-8 timer hver dag (Til vores naboers fortrydelse, af en eller anden grund kunne de ikke lide en solid gang morgen Slayer).
 
Til gengæld var det nærmest umuligt at finde plads til opladning i boderne, så vi havde ikke rigtig noget batteri de sidste dage...
 
Det kunne være fedt at nörde lidt med en konstruktion som jeres :)


06. jul 2006 kl 03:44

ERIK NØRGAARD

Re: Solceller på Roskilde Festival


Christian, hvad mener du egentlig med at I nok kunne bruge de 70 Ah af de 80.
Antager man, at der er tale om en god dag, og at I drejer fangeren optimalt med solen, så I "fanger" med 3A kontiunuerligt, skulle solen derfor skinne på jeres celler i ca. 23 timer   ????
Til næste år må vi forvente, at I fører en langt mere nøjagtig registrering af de nødvendige data.
Husk også at montere en alarm for manglende batterikapacitet (evne til at levere energi - strøm) i batteriet, eventuelt i form af et simpelt voltmeter eller en comparator med lysdiodealarmindikation, som jeg véd I kan bygge. Denne alarm bør nok træde i funktion ved 10,5 V - Herefter bør den musikalske udfoldelse komme fra jer selv, uagtet at I sandsynligvis stadig synger lidt bedre end i kan 


06. jul 2006 kl 10:35

Christian Sonne

Re: Solceller på Roskilde Festival



Erik Victor Pürschel skrev:
Christian, hvad mener du egentlig med at I nok kunne bruge de 70 Ah af de 80.

Batteriet havde en utrolig flot UI karakteristik, men efter hvad jeg vil estimere til 70Ah faldt spændingen drastiskt, således at vores system ikke længere kunne drives af batteriet. Indtil da holdt den sig MEGET stabilt omkring de 12V - dog kunne vi forholdsvis let overoplade det til omkring 14.3V (hvilket vi selvfølgelig var opmærksomme på betød at der var frådse-pligt hvad angik strømmen)

Antager man, at der er tale om en god dag, og at I drejer fangeren optimalt med solen, så I "fanger" med 3A kontiunuerligt, skulle solen derfor skinne på jeres celler i ca. 23 timer   ????

Det viste sig at være overraskende ligegyldigt hvilken vinkel solen havde til solcellen - i god sol holdt det sig på ~3A uanset om solen kom lige på eller i stor vinkel - dog selvfølgelig ikke indirekte... 
Til næste år må vi forvente, at I fører en langt mere nøjagtig registrering af de nødvendige data.

Netop på grund af batteriets meget flotte UI karakteristik, er det ret svært at regne ud præcist hvor meget strøm der er brugt og hvor meget der er tilbage - man kunne selvfølgelig sample ind- og udgående strøm, og derved holde styr på det, men der skal ikke meget til at det mål pludseligt skrider... - vi havde nu nok gjort et forsøg hvis ikke vi havde været under så stort et tidspreds.

Husk også at montere en alarm for manglende batterikapacitet (evne til at levere energi - strøm) i batteriet, eventuelt i form af et simpelt voltmeter eller en comparator med lysdiodealarmindikation, som jeg véd I kan bygge. Denne alarm bør nok træde i funktion ved 10,5 V - Herefter bør den musikalske udfoldelse komme fra jer selv, uagtet at I sandsynligvis stadig synger lidt bedre end i kan 
Vi havde faktisk monteret et voltmeter over batteriet (som jo desværre ikke er helt til at stole på mens cellen lader på batteriet) og to amperimetre - over indgang og udgang.
Det skal nævnes at da vi rent faktisk løb tør, rykkede batteriet fra omkring 11.5V til ~8V på under en time 
 
Vi har desuden altid vores trofaste ukulele med, så selv uden strøm kan vi larme en del


06. jul 2006 kl 14:46

HENRIK ISLING JØRGENSEN

Re: Solceller på Roskilde Festival



Det kommer jo så sandelig an på hvad man mener når man siger 'om dagen'. Du antager at der menes 'per dag', men der kunne jo også rent faktisk menes 'om dagen' - altså i modsætning til 'om natten' - og det er rent faktisk tilfældet...
 
Citatet er som sådan korrekt - både historisk og syntaktisk - det kan bare, hvis man vælger det, misforstås.

Det var li'som pointen... Vittigheder er undertiden tvetydige - faglitteratur - eller hvad man nu skal kalde denne spalte - må ubetinget være entydig! Bemærk at jeg kun medregner dagtimerne - ca. 17 timer i det givne tilfælde... 


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.