Grønlands undergrund er et populært forskningsmål for Galathea 3-deltagerne – også seniorforsker Naja Mikkelsen ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) vil kigge nedad. Men hun vil også kigge tilbage og fremad og se på, hvordan klimaet har påvirket og i frem­tiden vil påvirke de lokale beboere.

»Det gælder om at få så megen information om fortidens klima som muligt, så vi forhåbentligt kan finde noget systematik og forudsige, hvordan forholdene bliver fremover«.

Ligesom det hold, der vil se nær-mere på udbulingen udfor Sisimut, vil ­Naja Mikkelsen bl.a. bore sig ned i ­undergrunden og hente prøver op. Hun vil også skære kernerne op og ­kigge nærmere på mikrofossiler, der kan fortælle om klimaet og tempera­turene den gang. Derudover vil hun studere mikroorganismer i prøverne, der kan fortælle om variationer i hav­isen og afsløre, hvor stærk de forskel­lige havstrømme har været. Boringerne vil hun med sit hold af forskere ­udføre flere steder langs den grøn­landske syd- og vestkyst, hvor der er og har været interessante beboelsesområder.

Og hvad vil grønlandsforskeren, så bruge disse oplysninger til?

»Vores resultater kan fortælle os noget om, hvordan livsvilkårene har været i de områder, siden de første mennesker kom dertil for kun 4500 år siden, da iskappen trak sig væk fra kysterne,« fortæller Naja Mikkelsen og forklarer, at de første mennesker dengang indvandrede fra Canada over den 40 kilometer bredde havis.

Siden er folk kommet i bølger, der har haft meget specifikke kulturer, der gør, at de kan følges i de arkæologiske udgravninger. Det vil forskerne udnytte på ekspeditionen.

»I kernerne kan vi se klimavariationerne over tid og ved at relatere det til de arkæologiske fund, kan vi se, hvordan menneskene har reageret på disse klimaændringer,« fortsætter hun og understreger, at Sydgrønland især er et spændende område.

Det var nemlig her nordboerne – vikingerne – slog sig ned og fortsatte deres levevis pga. de relativt høje temperaturer.

»Jeg håber, at vi kan fortælle noget om, hvordan klimaet, havisen og vinden har været der dengang. For det spændende er, at der i dag lever mange fåreholdere på præcis de samme steder, og måske kan vi sige noget om fremtidens forhold for dem,« siger hun og tilføjer, at deres resultater forhåbentligt også vil kunne sige noget om fremtiden for Grønlands fiskeri, der er meget følsomt over for selv små ændringer i klimaet.

Men Naja Mikkelsen har også fremtiden med i tankerne på en helt anden måde. Et andet væsentlig formål med projektet er nemlig at styrke og videreudvikle det dansk-grønlandske forskningssamarbejde. Derfor vil mindst to unge grønlandske forskere deltage i togtet og i den efterfølgende bearbejdning af materialet. u