Vejen er banet for nye billige lægemidler produceret af dyr
Transgene geder, får, svin, køer og kaniner kan producere humane proteiner til medicinsk brug i deres mælk. Nu er det første lægemiddel fra transgene dyr blevet anbefalet til godkendelse i EU, og en ny lægemiddelindustri kan være på vej.
Fakta
Fremstilling af antikoagulanten humant antitrombin i transgene geder:
Det humane gen for antitrombin kobles sammen med gedens gen for beta casein, som starter mælkeproduktionen, når en hunged bliver fuldvoksen. Tilsammen kaldes de to gener for en genkonstruktion.
Genkonstruktionen kan enten injiceres i cellekernen på en encellet embryo, eller man kan benytte kloning. Her indsættes genkonstruktionen først i en kropscelle, hvorpå cellekernen indføres i et æg, hvor den originale cellekerne er fjernet. I begge tilfælde indføres den transgene embryo i en hunged.
Gedens kid testes for tilstedeværelsen af det humane gen.
Når kiddene vokser op, begynder hunnerne at producere mælk. De geder, som danner betydelige mængder antithrombin i mælken, udvælges til avl. Med tiden får man en flok geder, der fungerer som medicinfabrikker.
Pattedyr, som udskiller lægemidler i mælken, kan få hård konkurrence fra transgene høns, der danner humane proteiner i æggehviden. En høne lægger omkring 250 æg om året, og hvert æg koster kun nogle få øre. Hvis en gensplejset høne blot danner 100 milligram af et menneskeligt protein i æggehviden, vil det oprensede protein kunne produceres hundrede gange billigere end i gensplejsede pattedyrsceller.
Hidtil har det været vanskeligt at gensplejse høns, fordi fosteret rummer 60.000 celler, når hønen lægger ægget, hvilket gør det svært at indsætte fremmed dna. Alligevel er det nu lykkedes for det amerikanske firma Viragen, som satser på at fremstille humane monoklonale antistoffer til behandling af kræft. Et andet amerikansk firma, BioAgri, har udviklet transgene høns ved at gensplejse sædceller fra haner. Firmaet vil producere humant alfa-1 antitrypsin til behandling af patienter med arvelig mangel på stoffet. Manglen kan medføre lungeemfysem og skrumpelever.
Hønseæg har dog ifølge professor Torben Greve, Landbohøjskolen, den ulempe, at det er sværere at oprense humane proteiner fra æggehvide end fra mælk.
Humane proteiner kan være fremragende lægemidler, men de er ofte besværlige og dyre at producere med traditionelle metoder. Et eksempel er antikoagulanten antitrombin, som ved behandling af blodforgiftning kan hindre dannelsen af blodpropper. Her skal man bruge 20.000 blodportioner for at udvinde et kilo af proteinet. Et andet eksempel er blødermedicin, som fremstilles i kulturer af gensplejsede hamsterceller, hvilket eliminerer risikoen for smitte fra donorblod. Her koster det op imod én mio. kr. om året at medicinere en bløder.
Hvis man i stedet fremstiller de humane proteiner i transgene dyr, der udskiller lægemidlerne i deres mælk, kan prisen typisk reduceres til en tiendedel. Transgene dyr er et dyr, der har fået tilføjet et fremmed genmateriale i arvemassen .
Nu anbefaler det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (Emea) som den første institution på verdensplan terapeutisk anvendelse af et lægemiddel fremstillet i transgene dyr, ATryn, og en godkendelse fra EU-Kommissionen ventes i løbet af august.
Det kan få stor betydning for den europæiske lægemiddelindustri, anførerprorektor for forskning ved KVL, Torben Greve.
»Emeas anbefaling af ATryn medfører, at medicin fra transgene dyr nu har en reel chance, mens en afvisning kunne have lukket feltet. Hvis de første lægemidler på markedet får succes, vil investorerne få blod på tanden, og det europæiske marked kan blive løftestangen, fordi den amerikanske myndighed, Food and Drug Agency, er tøvende med at godkende lægemidler, som er produceret i transgene eller klonede dyr,« siger han
Emeas anbefaling dækker brug af antikoagulanten antitrombin til behandling af mennesker med den sjældne sygdom arvelig antitrombin mangel. Patienterne danner ikke selv proteinet, og uden medicinering risikerer de at dø af blodpropper under en operation. Den nye rekombinante medicin udvindes af mælken fra transgene geder, der hver især kan levere omkring et kilo om året, og fabrikken er en farm i Massachussets, hvor firmaet GTC Biotherapeutics har 300 transgene geder i folden.
ATryn skal markedsføres i Europa, Canada og Mellemøsten af Leo Pharma.
»Der er kun meget få patienter med den arvelige sygdom, men vi planlægger kliniske forsøg med henblik på behandling af blodpropper, der opstår under blodforgiftning, hvilket rammer op imod 220.000 patienter om året alene i EU,« siger Jesper Kihl fra Leo Pharma.
»Behandling af alle kan kun blive mulig, hvis medicinen produceres i transgene dyr. Der er simpelt hen for lidt donorblod til rådighed til at udvinde så store mængder antitrombin fra blodplasma.«
Udviklingen af transgene dyr som medicinfabrikker har været i gang i to årtier, men forskningsfirmaerne har haft svært ved at skaffe risikovillig kapital, så længe intet lægemiddel var godkendt. Situationen har bl.a. ført til afvikling af det skotske firma PPL Therapeutics, der opnåede verdensberømmelse via kloningen af fåret Dolly.
En af årsagerne til, at det har trukket ud med godkendelser af de nye lægemidler, er risikoen for, at medicinen kan medføre utilsigtede immunreaktioner hos patienterne, f.eks. hvis oprensningen af det humane protein fra mælken ikke er perfekt. Den hurdle har GTC Biotherapeutics nu passeret og har således skabt et gennembrud for den nye teknologi. Ud over GTC er den anden store spiller på feltet det hollandske firma Pharming, som afprøver flere lægemidler fra transgene dyr i kliniske forsøg.
