Københavns Hovedbanegård er et af dansk arkitekturs hovedværker i såkaldt nationalromantisk stil, ligesom Københavns Rådhus, og derfor også fredet.

Dens udtryk er vikingeborgens. Det sørger ornamentikken og de kraftigt eksponerede konstruktioner for. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig våbenføre kæmper, frodige skjoldmøer og beåndede skjalde, bænket ved langborde i de vældige haller med bål i midten og fakler på væggene, for at mæske sig med sul og mjød. Nutidens fastfood-forretninger må blegne af skam bare ved tanken.

I 2011 har hovedbanegården stået der i 100 år. Det er egentlig utroligt, at et så funktionsbetinget bygningsanlæg gennem alle disse år har klaret de mange nødvendige tilpasninger til den stadig stigende togtrafik - 38 dagligt afgående tog i 1911, 1.400 i dag - og stadig har bevaret sin helstøbte arkitektoniske karakter.

Nu skal den gamle hovedbanegård holde for igen. Betonkonstruktionerne skal som beskrevet i Ingeniøren nr. 20/06 sættes i stand og forstærkes og to perroner sænkes og forlænges ind under hallen.

I en opgave som denne er arkitektens rolle at forene de mange krav fra mylderet af interessenter, som alle har en masse at skulle have sagt om de tekniske begrænsninger, de kulturelle hensyn og ikke mindst de mange passagerer og besøgendes forventninger om gode oplevelser med fastholdt fokus på en bærende arkitektoniske hovedidé.

En fredet bygning værdig
Sænkning af perronerne udgør ikke noget større arkitektonisk problem, de skal bare sænkes, men forlængelserne ind under hallen er til gengæld en udfordring. Den rumlige forskel mellem den store banegårdshal, den lyse og luftige perronhal og de forlængede afsnit inde under hallen vil helt klart blive mærkbart.

Opgaven er at skabe et tiltalende og attraktivt perronmiljø i harmoni med de eksisterende forhold, men også af nutidig funktionel kvalitet. Som Kulturarvsstyrelsen udtrykker det: "Løsninger, der er en fredet bygning værdig".

Først og fremmest skal der skabes plads, overskuelighed, sikkerhed og lys. Derfor fjerner vi alle unødvendige konstruktioner og søjler og flytter elevatorer ind på midten af perronerne, så der bliver plads ved perronforkanten. Desuden etablerer vi nye trappeforbindelser til hallen, så der opnås hurtig og sikker adgang til de nye perronafsnit.

For at skabe åbenlys sammenhæng og umiddelbart forståelig funktionalitet var den oprindelige tanke, at disse trapper skulle ligge frit i .store åbninger i banegårdshallen, så der var både synlig og hørbar forbindelse, og så de nye afsnit ikke blev til lukkede blindtarme.

Brandvæsenet krævede imidlertid brandsikre og lukkede trapper, så den idé gik ikke. Men trapperne bliver så synlige, som det kan lade sig gøre i hallen, dels på hjørnet af det store torv, dels i en stor niche i forretningscentret. På perronerne bliver det til gengæld lukkede trappehuse, men med åbne døre, som via røgdetektorer lukkes i tilfælde af brand.

For at modvirke en fornemmelse af trang parkeringskælder har vi arbejdet med en særlig indirekte belysning i form af reflekterende lofter ophængt i baner langs perronforkanterne. Lofterne belyses nedefra, og det reflekterede lys, som bliver relativt kraftigt (150-250 lux), udgør reelt den nødvendige perronbelysning. Den oplyste effekt i kontrast til sortmalet baggrund vil samtidig give fornemmelsen af et højere rum, og lokomotivførerne undgår signalforvirrende blændinger, når de kører ind i området.

Supplerende monterer vi højtsiddende, nedadrettede spots med "varmt" lys, der dels skal fremhæve særlige områder foran trapper, elevatorer og bænke, dels lidt spredt placeret vil nuancere belysningen hen imod en tilstræbt oplevelse af dagslys, så kontrasten til lyset i perronhallen reduceres.

De nye materialer er i nært slægtskab med de eksisterende, ligesom det arkitektoniske udtryk er holdt i en klar konstruktiv tone i respekt for den fornemme håndværksmæssige karakter, som hovedbanegården er så rig på.

De nye søjler bliver beklædt med samme granit som søjlerne i banegårdshallen, trapper og elevatorer med fem mm aluminiumsplader, som i overflade og farve får karakter af støbejern og bliver monteret med kraftige synlige skruer i et helhedsindtryk inspireret af de sammennittede gittersøjler, der bærer perronhallens buede trækonstruktion. Trappetrin bliver udført i granit, der svarer til trapperne til tunnelen under perronerne. Perronbelægningen er klinker magen til de eksisterende, men der tilføjes ledelinjer i støbejern for blinde og svagtseende, udviklet i samarbejde med Dansk Blindesamfund.

Kulturarvsstyrelsen har som fredningsmyndighed været med på projektet fra starten og har som engageret og positiv medspiller bidraget med gode råd - og en formel godkendelse.

Den funktionelle indretning af pladsen foran hovedbanegården bliver ikke ændret nævneværdigt. Men mens den bliver renoveret, er den spærret for biler og cykler i to år. Når dét nu ikke kan være anderledes, så prøv en helt særlig oplevelse en søndag morgen eller en sen eftermiddag, hvor håndværkerne ikke buldrer løs. Gå ud på pladsen, luk øjnene lidt i og tænk tilbage i tiden - så roligt og enkelt var der for ca. 100 år siden.