Opmålinger med laser viser Danmark superpræcist
Danmark bliver nu kortlagt med en laserteknik, der presser fejlmarginen ned fra 100 til 15 centimeter. De nye terrænmodeller hjælper alle, der arbejder med vandmiljø, projektering, byggeplanlægning og teleinfrastruktur.
Flyvemaskiner med avanceret lasermålingsudstyr i bugen har hele foråret krydset frem og tilbage over landet for at opmåle hver eneste bugtede bakkedal i kongeriget i hidtil usete detaljer. Når hele landet er dækket i slutningen af året, vil resultatet være digitale højdemodeller, der både kan vise rent terræn, terræn med bygninger og bevoksninger og krydses med eksisterende GIS-modeller og fotokort.
»Det vil være det største korttekniske løft i Danmark, siden vi i begyndelsen af 1990'erne fik farveortofotokort,« siger Esben Munk Sørensen, der er professor i geoinformation og landmanagement ved Aalborg Universitet.
Den store fordel ved laserskanningerne er, at de har en meget mindre fejlmargin end de eksisterende modeller, fordi laserskanningerne giver mange flere målepunkter i terrænnet. Cowi, der står bag ét af de to digitale højdemodeller, der er på vej, baserer deres model på hele 17 milliarder punkter, mens konkurrenterne Blominfo A/S og Scankort A/S, der er gået sammen om at lave en digital terrænmodel, hævder, at de vil få 19 milliarder målepunkter i deres skanninger. Blominfos direktør Kristian Skak Nielsen forklarer fordelene ved de nye modeller.
»Vores model vil være bedre end noget, man hidtil har set. Der er maksimalt halvanden meter mellem hvert fysisk målepunkt. I Kort & Matrikelstyrelsens opmålinger er der typisk 50 meter mellem målepunkterne, og hvis man er helt ekstrem, har man haft modeller med ti-fem meter mellem punkterne.«
Blominfo A/S og Scankort A/S garanterer, at deres model har en maksimal højdeusikkerhed på ti-femten centimeter. I dag har de bedste kort en usikkerhed på omtrent én meter.
En anden af fordelene ved at bruge laserskanninger som grundlag for højdemodeller er, at skanningerne registrerer forskelle i terrænoverfladen, forklarer Kristian Skak Nielsen.
»Retursignalets intensitet viser, hvilken type overflade vi rammer. En pløjemark og en vej giver meget forskellige retursignaler, som vi kan skelne mellem i efterbehandlingen. Når vi rammer træer, kan vi både se, hvor høje de er, og hvor stor en masse, stammerne i området har.«
