Danske pilekviste i Darwins paradis
Galapagos mangler rent drikkevand. Men står det til et hold danske geofysikere, skulle der gerne laves om på den sag. Udstyret med deres eget, unikke måleinstrument og en helikopter, leder de efter vand i vulkanøernes undergrund.
Havleguanerne, skildpadderne og de andre eksotiske dyr, der kravler rundt på Galapagos' tørre lavasten, ser ikke ud til at tørste. Men menneskerne her har brug for rent drikkevand. Og rent vand er en mangelvare på disse ellers paradisiske stillehavsøer. På hovedøen Santa Cruz er vandet fra hanen ligefrem så sundhedsskadeligt, at man end ikke bør vaske op i det.
Nu ser det imidlertid ud til, at der er hjælp at hente fra en uventet kant. Danske geofysikere har for en stund udskiftet lokalerne på Aarhus Universitet med Darwins berømte vulkanøer. Med sig har de et instrument, der kan skanne øernes overflade og måske finde underjordisk ferskvand her midt i det salte Stillehav.
Den danske vanddelegation har indrettet et midlertidigt kontor i en støvet hangar på øen San Cristobal. Foran hangaren er en helikopter ved at lette, og larmen overdøver alt andet. Svajende i en solid snor under den hænger en sekskantet ramme på størrelse med en sommerhusgrund. Den er omviklet med ledninger og hist og her er konstruktionen lappet med gaffatape.
Langsomt stiger helikopteren op over flyvepladsen med det store måleinstrument under sig og svæver ud over øens højdedrag.
I hjørnet af hangaren sidder Kurt Sørensen og følger med i slagets gang. Han står i spidsen for den gruppe geofysikere og teknikere, der har udtænkt og konstrueret SkyTEM, som det helikopterbårne instrument bliver kaldt. Ved siden af ham sidder kollegaen Esben Auken bag to bærbare computere og ser på de data, helikopteren allerede har indsamlet. Deres og resten af holdets anstrengelser har for længst båret frugt i Danmark:
»Derhjemme har vi fundet en masse vandreservoirer, man slet ikke troede, lå der. For eksempel er Østjylland spækket med reserver,« fortæller Kurt Sørensen.
»Men faktisk leder vi ikke direkte efter vand. Vi kortlægger jordens opbygning og kan på den måde lokalisere de vandførende lag.«
Mens piloten flyver frem og tilbage over øen, udsender ledningen, der er viklet om den svævende ramme, en strømimpuls. Impulsen breder sig gennem jordoverfladen. Og ved at aflæse hvordan impulsen bevæger sig, kan forskerne skanne jorden helt ned til 300 meters dybde.
