/energi

42 millioner kr. for at rense otte parcelhusgrunde

Københavns Amt må ty til en dyr rensning af en gammel giftgrund for at redde et grundsvandreservoir ved Hedehusene, som leverer 15 procent af hovedstadens drikkevand.

Af Magnus Bredsdorff, torsdag 30. nov 2006 kl. 00:00

Umiddelbart lyder det usædvanlig dyrt, når Københavns Amt bruger omkring 42 millioner kroner på at rense et areal svarende til otte parcelhusgrunde i landsbyen Reerslev syd for Hedehusene.

Men i virkeligheden er regningen lav, for den giver ikke kun borgerne i landsbyen ren jord at bo på, men sikrer også grundvandsreservoiret ved den nærliggende Solhøj Kildeplads.

Hvis ikke der bliver renset op på grunden, vil forureningen sive ned til grundvandet og videre til reservoiret, som leverer 15 procent af københavnernes drikkevand, seks millioner kubikmeter årligt.

»Derfor svarer rensningen til en pris på 50 øre per kubikmeter vand. Da de fleste af os betaler 30 kroner per kubikmeter, er det en meget lille merpris,« fortæller Niels Bull, der leder jord- og vandafdelingen i Københavns Amt.

Han påpeger, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at finde drikkevand til Københavnerne andre steder på Sjælland, som kan erstatte vandet fra Solhøj Kildeplads.

Københavns Energi henter allerede vand fra 22 forskellige kommuner i alle de tre nuværende amter på Sjælland.

Forurenet med tusindvis af kilo

Grunden i Reerslev er med hans ord »usædvanligt meget forurenet« med klorede opløsningsmidler, som blev brugt af et for længst lukket garveri.

Helt nøjagtig er der tale om affedtningsmidlet perchlorethylen. Tusindvis af kilo blev spredt over et stort område. Blandt andet blev de hældt direkte ud på jorden og på muren ind til landsbykirken, der er nabo til grunden.

Allerede sidste år sørgede amtet for at lufte ud under husene på grunden, så beboerne kan opholde sig i deres hjem uden at indånde giftige dampe.

Sivet ned til moræneleret

I øjeblikket er teknikerne i Københavns Amt ved at undersøge, hvordan det bedst kan betale sig at få opløsningsmidlerne ud af jorden.

»Forureningen ligger i forskellige niveauer, fordi den er sivet ned gennem adskillige år. Desværre ligger den også i et lag af moræneler,« fortæller Niels Bull.

Den mulige rensning består i at sprække leret eller varme det op, så opløsningsmidlerne fordamper.

Begge metoder kan kombineres med biologisk rensning, der ifølge Niels Bull er mest ønskværdig, hvor den kan bringes til at virke.
Med biologisk rensning får teknikerne bakterierne i jorden til at spise de fleste giftige forbindelser.

Københavns Amt fortsætter næste år med projektet og beslutter, hvilken metode der skal bruges.

I øjeblikket er der 65 jordrensningsprojekter i gang alene i Købehavns Amt. Den gennemsnitlige pris for at rense en giftgrund ligger ifølge Niels Bull mellem tre og syv millioner kroner.

Artiklen er rettet onsdag 6. februar 2008



30. nov 2006 kl 13:28

ALLAN ASTRUP JENSEN

42 millioner kr. for at rense otte parcelhusgrunde

Hvordan kan et chlorholdigt opløsningsmiddel blive nedbrudt til kulstof og vand? For det første dannes der kuldioxid og ikke kulstof. Det havde egentligt rart, hvis kulstof kunne dannes ved processen, for så kunne dette kulstof ("aktivt kul") jo binde opløsningsmidlerne, og de mange penge kunne spares. For det andet, hvad bliver der af chlorindholdet? Kun alkymister "kan" foretage grundstofomdannelser.Skribenten burde på et kemikursus!


06. feb 2008 kl 08:28

avatar

Peter Ole Kvint

Re: 42 millioner kr. for at rense otte parcelhusgrunde

Ah! Du mener vel ikke at journalist skal kunne andet end at skrive journaler?

Hvis vi kunne give karakter til faglighed så var der aldrig nogen som både blev færdiguddannet journalist og arbejdede som journalist.


06. feb 2008 kl 10:50

avatar

Line Meyer

Rettelse

Kære Allan Astrup Jensen. Tak for din kommentar. Da artiklen ser ud til at udløse debat igen, har jeg rettet den pågældende passage i artiklen.

Vi anser nu denne tråd som afsluttet

Venlig Hilsen
Line Meyer, Community Builder, ing.dk
Dagens debatvært


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk