Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  ByteMe  /  Politiken ødelægger links
 

Politiken ødelægger links

Politiken.dk har tilsyneladende skiftet system, deres URL-adresser har i hvert fald skiftet format. Og det ødelægger links og bogmærker.

Af Lars Jensen,  søndag 27. aug 2006 kl. 00:00

Noget tyder på at Politiken har skiftet CMS (Content Management System), i hvert fald ligner deres URL-adresser ikke dem, de havde førhen.

Når jeg for eksempel i et tidligere indlæg linker til en artikel hos Politiken.dk så bliver man nu, hvis man klikker på linket, ført til forsiden på Politiken.dk.

Det gamle link hed:

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=471181

Men det nye link til den selv samme artikel ser sådan ud:

http://politiken.dk/it/article162189.ece

Farvel bogmærker og News.dk

Det betyder faktisk, at alle de links, der er lavet til artikler fra før, Politiken skiftede URL-struktur ikke længere virker. Og det inkluderer bogmærker, som folk måtte have oprettet enten i browseren eller på steder som del.icio.us for at gemme artikler, som de har fundet vigtige.

De links virker altså ikke længere. Nedtur, hva'?

For at finde ud af, hvor meget dette berører, prøvede jeg at besøge News.dk, som samler links ind fra de forskellige medier. Jeg foretog en søgning på "Anders Fogh" (ham skriver Politiken jo en del om) og prøvede at åbne den artikel der hedder "Anders Fogh skuffer sine unge disciple" fra Politiken.dk den 1/7 2006. Og hvad skete der? Jeg blev ført til forsiden af Politiken.dk.

Så News.dk-arkiverne virker heller ikke længere med Politiken.dk. Ups!

Om dette er endnu et skridt i Politikens kamp mod dybe links skal jeg ikke kunne sige, men hvor er det dog ganske usmart at ændre sine URL'er uden at sikre sig, at de gamle links stadig virker!

Vi må håbe, at Kim Elmose kan få sat skik på Politikens interneteventyr (som jeg også tidligere har berørt), når han tiltræder stillingen som blogredaktør.

Emner: dybe links (ing.dk)

RSS Kommentarer (2)
Når Politikken (i hvert fald IT-siderne) referer til links i avisen, benytter de servicen kortlink.dk. Det fungerer ved at man opretter linket på deres hjemmeside, og får et kortere link. Fx har jeg netop oprettet ing.dk og fik http://kortlink.dk/2xsg.Dels giver det et kortere link, men det giver også Politikken statistik over folk som følger disse links.Ulempen er efter min mening katastrofisk: Hvor aviserne bliver gemt, kan kortlink.dk forsvinde når som helst. Dermed forsvinder tusind vis af referencer i en af Danmarks mest læste aviser for altid.De har åbenbart ikke forstået det med IT.
Jeg kender ikke kortlink.dk så godt (jeg bruger i stedet tinyurl.com) men er det muligt at rette de korte link til bagefter? Ellers har Politiken jo også det problem, at Kortlink-henvisningerne peger til de gamle URL-adresser.... 

ByteMe

Lars Jensen, journalist, skriver om it, herunder nye teknologier og tjenester på nettet såsom sociale og kollaborative tjenester samt forbrugersoftware.


RSS for denne blog

Emner i denne blog