Michael Banks, der er studerende på Max-­Planck-instituttet i Stuttgart, har opfundet en metode til at generere et "hot-index" for fysikkens varme emner.

Kulstofnanorør topper listen, og alle de fem hotteste emner ligger inden for nanoteknologi og materialefysik. Det er altså den del af fysikken, der på atomart og molekylært niveau beskriver materialers egenskaber, der for tiden er hotte. Anvendt grundforskning er oppe i tiden.

Listen med angivelse af "hot-index", som er forklaret nedenfor, ser således ud:
• Kulstof nanorør 12,85• Nanotråde 8,75• Kvanteprikker 7,84• Fullerener 7.78• Giant magnetoresistans 6,82

Michael Banks tog udgangspunkt i en anden fysikers artikel. Jorge Hirsch på University of California, San Diego, indførte for et år siden et index, som han ubeskedent opkaldte efter sig selv! Det hedder derfor H-index, og det har vundet en vis interesse i forskerkredse også i Danmark. Det har nemlig nogle positive egenskaber frem for andre parametre, man anvender til måling af forskermiljøers performance.

H-indexet for en given person er simpelthen antallet af artikler, H, som er citeret mindst H gange. Fordelene ved H-indexet frem for citationsimpact = antal citationer pr. artikel, er bl.a., at H-indexet både vægter flid, dvs. publikationsmængden, højt – og samtidigt vægter dygtigheden, dvs. citationstallet højt. For man skal jo både have mange artikler og have mange højt citerede artikler for at få et højt H-index. Hvis man f.eks. har publiceret 100 artikler, hvoraf en er citeret 1.000 gange, og de øvrige kun en gang hver, er H-index 1. En anden forsker, der har 50 artikler, hvoraf de 40 er citeret mindst 40 gange, har et H-index på 40.
Michael Banks konstaterede, at H-indexet generelt set vokser lineært med tiden, så hans bidrag til rangordningen af forskningen var ganske enkel. Han omdøbte H-index til H-B-index (H står stadig for Hirsch, men B’et står for Banks – så fysikere er åbenbart generelt set lidt selvcentrerede!), og så indførte han parameteren m, defineret ved, at H-B-index er lig med m gange n, hvor n er antallet af år, der er gået siden den første artikel dukkede op.

Tallet m er derfor højt for emner, der er relativt nye og eller højt citerede. Som eksempler kan nævnes nanorør og fullerener. Fullerener blev beskrevet i 1985, og litteraturen om dem er højt citeret og har været det længe. Senere kom nanorørene til. Dem er der endnu mere litteratur om pr. måned, og artiklerne er højt citerede. Derfor får dette emne en højere m-værdi.

I Banks’ tabel, gengivet ovenfor, ses m-værdierne (H-index pr. år siden den første artikel) og dermed, hvor hotte emnerne er. Det kunne være interessant at se, hvilke emner der er hotte inden for medicin, bioinformatik, computerteknologi, osv. Enhver kan gå ind på et dansk forskningsbibliotek og søge i citationsdatabaserne i Web-of-Science-databaserne og finde H-indexet for hvad eller hvem man måtte interessere sig for. Nature 18. maj 2006.


Se artiklen på nettet:
ing.dk/0621aa
Med link til blandt andet:• Jorge Hirsch, "An index to quantify an individual’s scientific research output"• Michael Banks, "An extension of the Hirsch index: Indexing scientific topics and compounds"