Jordens første epoke frem til for fire milliarder år siden kaldes Hadal ­efter den græske dødsgud Hades, og det kan frit oversættes til helvede. Manglen på klipper fra dengang skyldes i følge den klassiske teori, at kloden var dækket af ­flydende magmastrømme indtil for omkring 3,9 milliarder år siden, da bombardementet med meteoritter klingede af. Den glødende magma på overfladen hindrede dannelsen af oceaner, fordi vandet kogte af.

Med udgangspunkt i den traditionelle teori er det en stor gåde, at fotosyntetiske organismer tilsyneladende koloniserede verdenshavene allerede for 3,8 milliarder år siden. Fotosyntesen er en avanceret proces, og derfor har der været skepsis over for, om ­fotosyntetiske organismer kunne nå at udvikle sig på blot 100 millioner år. Nu har analyserne af de urgamle australske zirkoner imidlertid sandsynliggjort, at den unge Jord havde både skorpe og oceaner allerede for 4,4 milliarder år siden, og det giver et tidsrum på 600 millioner år til evolution af fotosyntetisk liv.