De såkaldte lange gamma glimt er enorme energiudladninger, der udsendes i forbindelse med visse supernovaeksplosioner, når store stjerner dør. Skulle et sådant gammaglimt indtræffe tæt på Jorden i vores egen Mælkevej, kan det have katastrofale følger for livet på Jorden. Men den ringe sandsynlighed for, at det sker, er endnu mindre end førend formodet.

En stor international forskergruppe med Andrew Fruchter fra Space Telescope Science Institute i Baltimore i spidsen og med deltagelse af bl.a. forskere fra Dark Cosmology Center på Niels Bohr Instituttet har nemlig observeret, at de lange gammaglimt i højere grad end supernovaerne generelt er koncentreret i de kraftigst lysende områder af galakserne.

Da de endvidere hovedsageligt er fundet i galakser, som er svagtlysende og af irregulær form, mener forskerne, at kun de allermest tunge stjerner producerer lange gammaglimt, når de dør, samt at de findes i galakser, der indeholder et mindre indhold af tunge grundstoffer end der eksempelvis findes i Mælkevejen. Nature 11. maj 2006.