De nye energibestemmelser i bygningsreglementet vil ud over at spare energi også give et bedre indeklima og dermed en større medarbejderproduktivitet. I en kontorbygning med store glasfacader vil et solindfald i den varme årstid lede til alt for høje temperaturer. Et glashus skal derfor køles, og kan naturlig ventila­tion - åbne vinduer - ikke anvendes - eller giver de ikke tilstrækkelig effekt, skal der køles med et kombineret køle- og ventilationsanlæg.

Et sådant anlæg kræver el - meget el - og dette elforbrug skal efter de nye regler tages fra bygningens energiramme, hvorfor der skal isoleres yderligere i f.eks. tag og terrændæk eller spares på belysningen.

Det betyder samlet, at der med de nye regler vil være en særlig fokus på bygninger med store vinduer eller glasarealer i klimaskærmen.

Flere konstruktører, Ingeniøren har talt med, tror ikke, at de store glaspaladser f.eks. i Københavns havnefront vil kunne opføres i fremtiden. Forskningschef Claus Reinhold fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi er nu ikke så sikker.

»Det er bestemt muligt fortsat at bygge med store glasarealer, men det skal kompenseres andre steder i bygningen gennem øgede tiltag for at overholde energirammen. Jeg tror slet ikke, det er optimalt med alt det glas,« siger Claus Reinhold.

SBi's undersøgelser viser, at mennesker meget gerne vil sidde ved et vindue, men vinduet bør ikke gå helt ned til gulvet.Gulv-til-loft glasarealer kan nemlig betyde dårlig belysning i rummet med f.eks. genskin i gulve, og ude fra kan der ses ind på papirkurve, edb-kabler og medarbejdernes ben.

Det taler for vinduer, der går fra loft til bordhøjde. Fra bordhøjde til den underliggende etages loftshøjde kan anvendes en brystning udformet som en isoleret facadekonstruktion.

»En isoleret facadekonstruktion har mindre energitab pr. kvadratmeter end selv det bedste vindue, og bygningens solindstråling er halveret med en brystning. Det kan reducere eller formentlig gøre køling unødvendig. Samtidigt kan de sidste solgener elimineres af en fornuftigt udformet ydre solafskærmning,« mener Claus Reinhold.

Han er ikke bange for, at den arkitektoniske kvalitet helt ødelægges af de nye krav. Tvært­imod mener SBi, at udfordringen i de nye regler vil åbne nye muligheder i arkitekturen. Og så er der et andet aspekt.

»Samtidigt vil de nye regler gennem fokus på indetemperaturen om sommeren og lysindfaldet gøre det mere moderne, at tænke huset indefra og ud. Altså at starte med at se på arbejdspladserne inde i bygningen og så udforme en bygning, der giver optimale forhold,« siger Claus Reinhold.

Forskning i indeklima viser nemlig, at produktiviteten kan forbedres betydeligt ved et godt indeklima, hvilket blandt andet vil sige passende lave temperaturer og god lyskvalitet på arbejdspladserne.

»Det er positivt, at de nye energibestemmelser ud over at spare på bygværksejerens el- og varmeregning også vil bidrage til et bedre indeklima, der vil øge produktiviteten. De nye regler vil efter lidt forskrækkelse og indkøring skabe en win-win-situation for alle byggeriets parter - og for samfundet,« konkluderer forskningschef Claus Reinhold fra SBi.