Dine hjerneceller vælger for dig
Forskere fra Harvard har fundet ud af at bestemte hjerneceller vælger ,hvad vi godt kan lide. Derfor kan psykiske lidelser - forbundet med evnen til at vælge - være forbundet med manglende celler i bestemte områder af hjernen.
Hvis du har svært ved at vælge hvilken bil du skal købe eller du ikke kan finde ud af hvilken farve kedeldragt du skal vælge, er det måske ikke fordi du er vægelsindet, viser ny forskning.
Det skyldes måske den måde dine hjerneceller giver forskellige ting værdi. Det skriver The Scotsman.
Det er forskere fra Harvard Medical School i Boston, der har identificeret neuroner det spiller en rolle for hvordan vi vælger mellem ting.
Videnskaben har længe vist at celler fra forskellige dele af hjernen reagerer på attributter som farve, smag og kvantitet, men nu har Dr. Camillo Padaoa-Schioppa og John Assad fundet neuroner, der giver ting forskellige værdier.
»De neuroner vi har identificeret husker den værdi individer giver enkelte ting, baseret på det de foretrækker, noget der kaldes økonomisk valg,« siger Dr. Padaoa-Schioppa i følge The Scotsman.
Forskerne opdagede, at neuronerne fandtes i en del af hjernen kaldet det orbitofrontale cortex på makakaber der skulle vælge mellem forskellige typer og mængder af juice.
De sammenkørte dyrenes valg med aktiviteterne i neruronerne i det orbitofrontale cortex.
Nogle neuroner viste sig at være meget aktive, når en abe f.eks. valgte grapejuice. Andre neuroner huskede appelsinjuice eller andet.
»Abens valg er måske baseret på disse neuroners aktivitet. Det er en konkret mulighed, at forskellige lidelser forbundet med det at tage valg, kan skyldes manglende aktivitet blandt neuronerne i området,« siger forskerne til The Scotsman.






