De første analyser af det kometmateriale, som Nasas rumsonde Stardust har hjembragt fra kometen Wild-2, har overrasket forskerne. Indholdet består bl.a. af et mineral, som er dannet tæt ved Solen eller en stjerne, og bagefter at kommet ud i solsystemets yderste kant.

Forskere har analyseret de første seks af 132 celler i Stardust' indsamlingsplade.

Pladen kom til Jorden d. 15. januar i år i en rumkapsel, som er på størrelse med et stort reservehjul og vejer omkring 45 kilo. Kapslen gik ned i ørkenen i Utah, og blevet senere sendt til Johnson-rumcenteret for analyse. 150 forskere over hele Jorden er involveret i analyserne af prøverne fra Stardust.

I pladen i rumkapslen fandt man mineralet olivin, som er en sammensætning af jern, magnesium og andre elementer. Mineralet findes også på Jorden og er f.eks. en bestanddel i grønt sand på visse stande på Hawaii. Det optræder i forskellige former, som varierer med jernmagnesium-forholdet, men Stardust-materialet indeholder især magnesium.

Selvom det er et at af de mest almindelige mineraler i universet, er forskerne nødt til nu at revidere deres opfattelse af materialers dannelse i universet.

Donald Brownlee fra Washingtons Universitet, der er den videnskabelige leder på Stardust, siger nemlig, at det er yderst overraskende at finde et sådant højtemperatur mineral på et af de koldeste steder i solsystemet. Forskerne er sikre på, at materialet ikke er blevet dannet i kometen Wild-2, men må stamme et andet sted fra.
Mange astronomer mener, at der dannes olivinkrystaller ud fra glas, når det bliver opvarmet tæt ved stjernerne. Nu er spørgsmålet, hvorfor materialet befinder sig i Wild-2, der er dannet for 4,6 mia. år siden langt uden for Neptuns bane.

Wild-2 har siden sin dannelse kredset i det kolde ydre af solsystemet, men i 1974 blev den slynget længere ind i solsystemet, da den passerede tæt forbi Jupiter.

Prøverne fra Stardust indeholder også andre eksotiske højtemperatur-mineraler med stort indhold af aluminium, titanium og kalcium. Donald Brownlee mener, at man med nutidens avancerede redskaber vil være i stand til at bestemme krystalstrukturen, elementsammensætningen og deres isotopiske sammensætning. Hermed er der håb om, at man kan finde oprindelsen og måske fastlægge materialets vej ud til kometen Wild-2.

Stardust blev opsendt i februar 1999 og har foretaget tre store omløb omkring Solen. Den begyndte at indsamle interstellart støv i år 2000 og mødte kometen Wild-2 den 2. januar 2004 i en afstand af kun 240 kilometer fra kometen. Her passerede den igennem en sky af partikler.

Støv og partikler er indsamlet i et materiele på pladen kaldet Aerogel, som består af 99,9 procent luft og 0,1 procent siliciumdioxid. Når partiklerne rammer materialet, bliver de begravet i det og efterlader et spor i materialet.