Fiberoptik: Nye succeser i horisonten efter 40 år
Den britiske ingeniør Charles Kao skabte fundamentet for kommunikation via optiske fibre. I Danmark var det en treenighed af en fremsynet forsker, en visionær erhvervsmand og en intiativrig monopoldirektør, der fik etableret en stor dansk industri.
Den 27. januar 1966 holdt den 32-årige ingeniør Charles Kao et foredrag hos den britiske elektroingeniørforening, Institution of Electrical Engineers, i London. Her fremlagde han mulighederne for, at fibre af glasagtige materialer kunne fungere som en praktisk løsning på en optisk bølgeleder, og at optikfibre havde store muligheder som et nyt kommunikationsmedie, der kunne tænkes at forbinde Europa og USA.
Fibrene ville have en kapacitet til at sende 200 tv-signaler eller 200.000 telefonsamtaler på en gang, fortalte Charles Kao forsamlingen. Det var svimlende tal.
Ideen om fiberoptisk kommunikation var født og kan derfor nu fejre sin 40 års fødselsdag.
Charles Kao havde sammen med George Hockham hos Standard Telecommunications Laboratories gennem en stykke tid undersøgt muligheden for at bruge optiske fibre til brug for telekommunikation. En tilsyneladende håbløs opgave for glasmaterialerne indeholdt små urenheder, og derfor havde lys, der blev sendt gennem materialet, store tab. Halvlederlaseren var opfundet nogle få år før, men det var de færreste, der kunne se muligheder i at lave telesystemer baseret på optiske komponenter.
I de bedste fibre, man kunne lave i 1965, var der nemlig kun en hundrededel af den optiske effekt tilbage efter 50 meter. Charles Kao og George Hockhams helt store fortjeneste var, at de påviste, der ingen fundamental hindring var for transmission helt op til en kilometer med stadig en hundrededel af den oprindelige optiske effekt tilbage i fiberen. Det var startskuddet til, at man kunne lave kommunikationssystemer af praktisk betydning.
Foredraget vakte hverken den helt store interesse hos dagblade eller fagpressen, men det satte skub i en lang række forskergrupper rundt omkring i verden. I 1970 kunne forskere fra Corning Glass Works i USA meddele, at de havde lavet en fiber med et tab på 17 dB/km. Elektroingeniører måler normalt effekttab efter en logaritmisk skala, hvor et tab på 99 pct. svarer til 20 dB. Så nu var Charles Kao og George Hockhams tanker blevet til virkelighed, og endnu flere forskergrupper begyndte at interessere sig for emnet.
Der skulle dog stadig gå nogle år, før fiberoptikken kom til Danmark.
I december 1973 skrev tre forskere fra Bell Laboratories i USA en oversigtsartikel i den amerikanske elektroingeniørforenings tidsskrift Proceedings of the IEEE med titlen "Research Toward Optical-Fiber Transmission System". I 1974 havnede tidsskriftet på Palle Jeppesens bord på Elektromagnetisk Institut (EMI) på DTU (dengang DTH). Han blev tiltrukket af det nye forskningsfelt, som kombinerede hans interesse inden for halvlederfysik med bølgelederbegrebet fra mikrobølgeteknikken og den elektromagnetiske feltteori.
Han drøftede det med instituttets grundlægger Hans Lottrup Knudsen og fik opbakning til at skifte forskningsmæssigt spor. En modig beslutning, for Palle Jeppesen havde i USA og i Danmark skabt sig en position som førende forsker inden for mikrobølgeoscillatorer. En position som han nu sagde reelt farvel til for at begynde forfra.
På vej til sommerferie i Sydfrankrig i 1974 gjorde Palle Jeppesen holdt hos AEG-Telefunken i Ulm i Tyskland. Her så han de første fibre og laserdioder. Det lykkedes Palle Jeppesen at få sin vært, forskningsleder Stefan Maslowski, på gæsteophold på EMI i december 1974.
Maslowskis forelæsninger blev et tilløbsstykke, der ikke kun tiltrak mange af EMIs egne medarbejdere. Der mødte folk op fra andre DTU-institutter og ikke mindst fra teleselskaberne. Det stod klart for Palle Jeppesen, at han havde fat i et område med betydelig større interesse end mikrobølgeoscillatorer.
Den første europæiske konference om optisk kommunikation blev afholdt i London i september 1975. Kort forinden var verdens første kommercielle fiberoptiske system sat i drift hos politiet i Dorset i Sydengland. Og samme efterår udbød Palle Jeppesen det første kursus i optisk kommunikation.
Hos NKT var lederen af koncernens teknologicenter, Otto Gram Jeppesen, også blevet opmærksom på de optiske fibre. Han så det både som en trussel mod virksomhedens traditionelle telekabler, men også som en mulighed for et nyt forretningsområde.
Men det danske eventyr inden for optisk kommunikation var ikke blevet til noget, hvis ikke telefonselskaberne havde bakket op.
Telefonselskaberne var imidlertid dengang meget mere åbne for ny teknologi, end man ser hos TDC i dag. Ikke mindst Jysk Telefons direktør Rikard Relsted var en foregangsmand, og da han lovede NKT at aftage fiberkabler i passende mængder. Fibrene fik derfor omkring 1980 deres gennembrud i Danmark.
Den fremsynede forsker Palle Jeppesen, den visionære erhvervsmand Otto Gram Jeppesen og den initiativrige monopoldirektør Rikard Relsted fik sat gang i det danske fibereventyr.
NKT byggede fiberfabrik - først på firmaets gamle adresse på Frederiksberg, der hvor Handelshøjskolens sproglige fakultet ligger i dag, og senere i Brøndby.
Udvikling af optiske systemer med sendere og modtagere til først 34 Mbit/s og senere endnu højere hastigheder kom fra 1981 i gang i datterselskabet NKT Elektronik. Medarbejderne hentede NKT i stor stil fra EMI.
Som et lille sideskud på historien oprettede NKT Giga, som først levede miserabelt, men som under civilingeniør Finn Helmer kom på fode og efterfølgende blev solgt for rekordsummen 10 mia. kr. til Intel.
NKT benyttede en teknik til fremstilling af fibre, som var dækket af patenter udstedt af bl.a. Corning Glass Work og Bell Laboratories, som var en del af det store teleselskab AT&T i USA. Så længe NKT kun holdt sig til Danmark og visse andre mindre markeder, hvor patentet ikke dækkede, var det ikke noget problem, men i længden var det en hindring.
Løsningen blev, at fiberafdelingen blev solgt til AT&T i midten af 1980'erne - først i et joint venture selskab, som senere blev helt overtaget af amerikanerne.
Efter opdeling af AT&T i flere selskaber og senere frasalg til japanske ejere hedder fiberfabrikken, der stadig ligger på NKTs gamle grund i Brøndby, i dag OFS. Fiberkabelproduktionen blev solgt til hollandske Draka.
NKT Elektronik er i dag ejet af af den danske afdeling af amerikanske Tellabs. Men i ledelsen og blandt nøglemedarbejderne hos OFS, Draka og Tellabs finder man stadig de flere af de gamle NKT-drenge.
