Regningen for orkanen Katrinas ødelæggelser løber op i ubegribelige 500 mia. dollar, anslår amerikanske forskere. Seks måneder efter orkanen ligner store dele af New Orleans ragnarok, og byens konstante bodyguard, digerne, skal repareres før næste orkansæson om kun tre måneder. Der mangler strøm, vand og kloakering i de hårdest ramte områder, og genopbygning er en by i Rusland.

Alvoren og frustrationerne er til at få øje på mellem de få evakuerede indbyggere, der er kommet hjem til rodet i New Orleans og blander sig med turisternes berusede smil i det franske kvarter. De fleste opholder sig endnu langt fra deres ramponerede hjem, og ifølge de lokale myndigheder vil der til september være 181.000 indbyggere i byen. Det er knap en tredjedel af det normale.

En af de vigtigste årsager til det er usikkerhed blandt de evakuerede om, hvorvidt byen overhovedet er sikker nok at bo i. Næste orkansæson starter om tre måneder, og intet tyder på at Den Mexicanske Golf bliver ramt af færre orkaner i år.

Regningen for orkanen Katrinas ødelæggelser løber op i ubegribelige 500 mia. dollar, anslår amerikanske forskere. Seks måneder efter orkanen ligner store dele af New Orleans ragnarok, og byens konstante bodyguard, digerne, skal repareres før næste orkansæson om kun tre måneder. Der mangler strøm, vand og kloakering i de hårdest ramte områder, og genopbygning er en by i Rusland.

John Daves er informationsofficer i U.S. Army Corps of Engineers. Korpset består af 97 pct. civile, men hører under forsvarsministeriet og er ansvarlig for genopbygning og vedligehold af digesystemerne i New Orleans-området. Han er overbevist om, at korpset vil nå at reparere alle 270 km ødelage diger, før orkanerne igen truer New Orleans.

»60 procent af digesystemet i og omkring byen blev beskadiget af Katrina, og det er en større opgave at genopbygge det netværk af diger, der forsvarede byen mod vandmasserne. Vi har tegnet 59 kontrakter med fortrinsvis lokale underentreprenører til en vær­di af 4,8 mia. kr. Og vi skal nok nå det inden 1. juni. Langt de flest af vores folk kommer nemlig her fra området, og har arbejdet 12-16 timer i døgnet. De fleste har selv mistet hus og hjem, og det hjælper gevaldigt på motivationen,« fortæller John Daves.

Ifølge Ingeniørkorpset blev de fleste diger først oversvømmet af vandet, der gravede jorden væk på landsiden. Det fik derefter digerne til at give efter. Mange diger havde ekstra betonvægge, der var fastgjort til spunspæle, såkaldte "I-vægge", men noget tyder på, at mange af dem ikke var stærke nok, og blev undermineret. De konstruktioner er ved at blive udskiftet flere steder rundt om i byen, og man bygger ekstra pumpestationer og sluser ud mod Lake Pontchartrain.

Et særligt udvalg under kongressen i Washington er i øjeblikket ved at undersøge år­sagerne til digebruddene og vurdere, om korpset skal øge beskyttelsesniveauet til kraf­tigere orkaner. Den rapport fremlægges til maj, hvor kongressen skal tage stilling til, om man vil bevilge pengene til den opgave. Men beslutningen bør på ingen måde være svær, lyder det fra eksperterne.

Regningen for orkanen Katrinas ødelæggelser løber op i ubegribelige 500 mia. dollar, anslår amerikanske forskere. Seks måneder efter orkanen ligner store dele af New Orleans ragnarok, og byens konstante bodyguard, digerne, skal repareres før næste orkansæson om kun tre måneder. Der mangler strøm, vand og kloakering i de hårdest ramte områder, og genopbygning er en by i Rusland.

Robert Bea er ingeniør og professor i civil engineering på University of California i Berkeley. Han er en af USA's fremmeste eksperter i New Orleans' omfattende digesystemer og ikke i tvivl om, at USA bør udnytte den tragiske begivenhed til at udbygge beskyttelsen imod det han kalder den "forventede katastrofe".

»At genopbygge digerne som de var, er fint som en kortsigtet løsning inden næste orkansæson. Det kan hjælpe på folks lyst til at komme hjem igen. Men den her katastrofe er sket før, og det vil helt sikkert ske igen. Derfor er det er bydende nødvendigt, at vi fokuserer på langsigtet beskyttelse omgående, før vi mister den opmærksomhed, der er på problemet netop nu. Vi amerikanere har det desværre med at miste fokus lidt for hurtigt,« siger Robert Bea, der selv har boet i New Orleans og i 1965 mistede sit hus som følge af oversvømmelser fra orkanen Betsy.

Katrina var en kategori 4-­orkan, den næstkraftigste på ­Saffir-Simpson-skalaen. Robert Bea anslår over for Ingeniøren, at en opgradering til kategori 5-beskyttelse af New Orleans' diger, kanaler og sluser vil koste mellem 60 og 120 milliarder kroner. Til sammenligning har forskerne på Berkeley estimeret, at Katrina samlet set har forårsaget skader for 500 mia. dollar eller godt 3.100 milliarder kroner - det samme som to års bruttonationalprodukt i Danmark.

»I Holland har man kunnet bygge et system, der beskytter landet og kulturen mod stormflod fra Nordsøen. Det samme skal og kan vi gøre her, selv om de geografiske forhold er anderledes. At det ikke er sket før, skyldes efter min mening udelukkende en tåbelig tendens til at spare. Men vi har groft undervurderet na­turens kræfter. Ja, nogle vil endda sige, at vi har undervurderet alt, vi kunne undervurdere,« mener Robert Bea.