Svært at få anerkendt fiberplast
Fra en mand-og-kone virksomhed i 1979 har Fiberline Composites udviklet sig til en virksomhed med 120 ansatte, heraf 25 ingeniører, i Nr. Bjert ved Kolding. Alene inden for de sidste tre måneder er der ansat 15 nye medarbejdere.
Ingeniør og fabrikant Henrik Thorning har ført en stadig kamp for at overbevise erhvervsliv og myndigheder om, at fiberplast er lige så godt som stål og andre materialer.
Men han er klar over, at det tager tid.
»Det tog også mange år for stål at blive anerkendt som byggemateriale«, siger han.
Langsommeligheden fik i 1997 Fiberline til at gå ind i en medfinansiering af en fodgængerbro i 100 procent fiberplast over jernbanen i Kolding. Den bro har fungeret godt siden.
»Vi har ikke haft nogle problemer med den. Det eneste vi har gjort er at højtryksspule den for alger,« fortæller ingeniør Kalle Stærk, som er leder af Kolding Kommunes driftsafdeling.
Henrik Thorning stillede sig demonstrativt ud på fodgængerbroen under orkanen 3. december 1999. Broen holdt til stormen, mens træerne i skoven ved siden af knækkede som tændstikker. Efter Kolding-broen begyndte salget af brokonstruktioner at rulle.
Styrke- og trækegenskaberne i fiberplast kan varieres meget ved at bruge forskellige glasfiber- kulfiber- eller aramidtråde eller -måtter.
»Ingeniørerne kan frit specificere, hvilke egenskaber materialet skal have. Det er de ikke vant til, og det kan de heller ikke lide,« siger den 60-årige fabrikant med et skævt smil.






