Siden slutningen af 1990'erne har den danske forskning i gensplejsede afgrøder levet en skjult tilværelse. Den store modvilje til teknologien fra både politikere og borgere har gjort forskningsbevillinger og opbakning til en mangelvarer på området.

Men nu - halvandet år efter afslutningen på EU's fem år lange moratorium - har de danske politikere igen sat gensplejsede afgrøder på dagsordenen, og det har lokket GMO-forskerne og deres udviklingsprojekter ud af skyggen.

»Nu kan vi da i det mindste begynde at sige ordet GMO igen,« siger forskningsprofessor Preben Bach Holm, der leder gruppen for Molekylærgenetik og Bioteknologi ved Danmarks Jordbrugsforskning.

Han er en af de forskere, der har været med til at bevare den danske grundforskning på området i de udskældte år. Det samme har professor Birger Lindberg Møller fra Plantebiokemisk Laboratorium på Landbohøjskolen, KVL.

»Vi har holdt fast i den grundforskning, som gør, at vi nu har nogle stærke forskningsmiljøer på området. Vi har holdt fast, fordi vi hele vejen har været sikre på, hvordan det ender. GMO bliver rigtig stort med tiden,« siger professor Birger Lindberg Møller.

De forgangne år har da også bragt en række gensplejsede afgrøder tættere på virkeligheden, og både Landbohøjskolen og Danmarks Jordbrugsforskning nærmer sig nye GMO-markforsøg. Desuden arbejder forædlingsfirmaet DLF-Trifolium med gensplejsede græsser, og så er den lille biotekvirksomhed Aresa ved at samle kapital til en plante, der kan lokalisere landminer.

Ingeniøren har udarbejdet en oversigt over de gensplejsede afgrøder til udendørs dyrkning, der er under udvikling i Danmark. Det drejer sig alt i alt om 14 forskellige slags. De fleste projekter blev sat i gang i 1990'erne før moratoriet, men også nye projekter ser dagens lys. For eksempel blev det første danske GMO-projekt, der var målrettet mod danske fødevarer, sat i gang på landbohøjskolen i efteråret 2005. Det skal forsøge at sikre en bedre udnyttelse af vitaminer og mineraler fra hvede og byg.

Danmark har flere forskningsmiljøer, der fokuserer på forskellig grundlagsskabende forskning inden for bioteknologisk planteforædling. Blandt andet på Aarhus og Københavns Universiteter.

»Vi har været tidligt i gang med at satse på plantebiologien, og selv om der har været skepsis mod at udnytte teknologien i praksis, har der været megen forskning på genomniveauet i Danmark,« siger lektor Jens Stougaard, Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet.

Han har været med til at udarbejde de to forskningsstrategier, som skal danne grundlag for regeringens forskningsbevillinger på området. Dels "Sunde, sikre og velsmagende fødevarer gennem bioteknologi" fra november 2004 og dels "Værditilvækst og bedre miljø - en bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder" fra februar i år.

»Der er sat skred i tingene nu. Genteknolo­gien er igen blevet et mulig værktøj på linje med andre teknologier, men vi har endnu ikke set noget til de strategiske forskningsmidler, som politikerne lægger op til,« understreger Jens Stougaard.

Han mener, at det er moratoriet, der har haft de største konsekvenser i forhold til virksomhedernes vilje til at satse på GMO.

»Virksomhederne har følt usikkerhed i forhold til investeringerne, og derfor har de trukket sig ud. Lige nu mangler vi investeringer fra erhvervslivet,« siger Jens Stougaard. »Det er erhvervet, og ikke forskerne, der skal tage de sidste skridt for at få de gensplejsede afgrøder ud på marken.«