Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Karriere  /  Stress giver hver tredje ingeniør koncentrationsbesvær
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Stress giver hver tredje ingeniør koncentrationsbesvær

Svigtende hukommelse og manglende evne til at tænke klart er hverdagskost for ingeniører.

Af Lene Wessel,  søndag 12. feb 2006 kl. 22:00

Hver tredje ingeniør er udsat for så meget stress, at de mindst én gang om ugen oplever problemer med koncentrationsevne, hukommelse og evnen til at tænke klart og tage beslutninger. Det alarmerende tal fremgår af Ingeniørens stress-undersøgelse, som er foretaget af analysefirmaet Epinion.

Ifølge Einar Baldursson, lektor i socialpsykologi ved Aalborg Universitet, bør resultaterne få danske vidensvirksomheder til at interessere sig for stress blandt alle medarbejdere - ikke blot det fåtal, der bukker under.

»Det er katastrofalt, at vi gang på gang konstaterer, at folk er stressede, uden der bliver gjort noget ved det. Vi tænker stadig nutidens arbejdsliv i forhold til fortidens præmisser, nemlig industriarbejdet. Mange opfatter ikke hjernen som et fysisk organ, der kan nedslides. Ingeniørens undersøgelse peger på et meget stort problem med risiko for mental nedslidning blandt inge-niører, som netop skal leve af deres evne til at arbejde med vidensproduktion,« siger han.

Ifølge undersøgelsen føler halvdelen af landets ingeniører sig stressede. Det er især den halvdel, som oplever koncentrations- og hukommelsesbesvær. Hver anden oplever det mindst én gang om ugen, mens 13 pct. af den halvdel, der ellers ikke føler sig stressede, er ude for det samme mindst en gang om ugen.

»Det mest problematiske er, at vi må formode, at relativt mange af de ingeniører, der ikke opfatter sig selv som stressede, faktisk er det eller på vej til at blive det, fordi de har symptomer, der normalt forbindes med stress,« siger Einar Baldursson.

Christine Ipsen, civilingeniør og ph.d.-studerende på Institut for Produktion og Ledelse, DTU, mener, at det hæmmer diskussionerne om stress blandt højtuddannede, at vidensarbejde formelt set lever op til kriterierne for det "gode" arbejde, nemlig masser af indflydelse, ansvar og fleksibilitet i jobtilrettelæggelsen.

»Mange har haft en holdning om, at højtuddannede bare skulle tage sig sammen og lade være med at klynke, hvis de er stressede. Men jeg oplever en voksende forståelse for, at også det "gode" arbejde kan give en slags nedslidning, selv om den ikke kan måles på knoglerne,« siger hun.

Ifølge undersøgelsen plages 28 pct. af de stressede ingeniører også af fysiske symptomer mindst en gang om ugen. Det giver sig udslag i mavepro-blemer, muskelsmerter, brystsmerter og svimmelhed. Det bør give stof til eftertanke, mener Einar Baldursson.

»Brystsmerter og svimmelhed optræder sent i et stress-forløb, så ingeniører med disse symptomer er i stor fare for enten at have kronisk stress eller at udvikle det,« siger han.

Ingeniørens stress-undersøgelse er foretaget elektronisk i perioden 27.-30. januar. Der blev udsendt 2.886 links til spørgeskemaet. 1.457 svarede, hvilket giver en svarprocent på 52.

RSS Kommentarer (1)

Som også Ingeniøren har været inde på, er hjemmearbejdspladser et tveægget sværd. Udover fleksibiliteten osv. medfører opkoblingen også en slags konstant (alarm)beredskab: Er der noget spændende/krævende arbejde til mig i denne mail? osv. (det samme gælder vist forøvrigt børn - og sikkert andre - der altid sidder klar ved mobiltelefonen.) Kunne man ikke få en gedigen neurologisk forklaring på, om det er sundt konstant at (skulle) være tilgængelig og "arbejdsparat"? Har vi ikke brug for at falde i staver, at kede os, at være utilgængelige?
Eva Munck

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »