Danske forskningsmiljøer og danske virksomheder, inklusive landbruget, står i den bedst tænkelige position for at udnytte moderne bioteknologiske metoder til at at skabe nye produkter, baseret på landbrugsproduktion og affaldsprodukter herfra.

En ny bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder lover flere job i landbrug-et, færre udslip af drivhusgasser, bedre udnyttelse af organisk affald, nye plantebaserede produkter, nye brændstoffer skabt med nye enzymer, bedre foder og bedre miljø.

Den tidligere departementschef i Miljøministeriet, Leo Larsen , var fuld af optimisme, da han som formand for Det Rådgivende Udvalg For Fødevareforskning (RUFF) onsdag præsenterede strategien.

»Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere spændende og løfterigt erhvervspolitisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt end kombinationen af moderne dansk bioteknologi og Danmarks højteknologiske landbrug. Vi har de allerbedst tænkelige muligheder for at lave noget virkelig godt her og skabe vækst og arbejdspladser,« konkluderede han.

Danske forskningsmiljøer og danske virksomheder, inklusive landbruget, står i den bedst tænkelige position for at udnytte moderne bioteknologiske metoder til at at skabe nye produkter, baseret på landbrugsproduktion og affaldsprodukter herfra.

Både fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) og forbrugerminister Lars Barfoed (K) bedyrede deres opbakning og begejstring for strategien, dog under forudsætning af, at produktionen er miljømæssigt fornuftig, og at forbrugerne vil vide af de nye produkter.

»Det nytter ikke noget at fremstille produkter, som ingen vil vide af,« sagde Lars Barfoed med henvisning til danskerne uvilje imod gensplejsning.

Af samme grund fastslår udvalget for fødevareforskning, at den bioteknologiske forskning og udviklingen af nye produkter skal ske i et samarbejde mellem human-iora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Danske forskningsinstitu-tioner udpegede sidste år 400 kerneområder, og udvalget for fødevareforskning vurderer, at 60 er relevante for en satsning på bioteknologisk fødevare-, nonfood- og foderområder.

Danske forskningsmiljøer og danske virksomheder, inklusive landbruget, står i den bedst tænkelige position for at udnytte moderne bioteknologiske metoder til at at skabe nye produkter, baseret på landbrugsproduktion og affaldsprodukter herfra.

Strategien peger fremad mod nye stoffer, baseret på nye produktionsmetoder og forny- bare ressourcer, som skal afløse alle de brændsler og råstoffer til den kemiske industri, der igennem århundreder har været baseret på fossile brændsler. Igen og igen lød det fra talerstolen, at ikke mindst de stigende råoliepriser og efterspørgslen efter olie fra Indien og Kina gennem de seneste år har aktualiseret behovet for alternative brændstoffer - og at der er ufatteligt mange til-gængelige affaldsstoffer fra den globale landbrugsproduktion.

»Opgaven er at omdanne dette affald til noget brugbart. Sagen er jo, at der intet andet alternativ til olien er end planterne,« sagde direktør Michael Karus fra det tyske Nova Institut. Efter præsentationen af forskningsstrategien sagde en hel stribe forskere til Ingeniøren: "Nu mangler der bare én ting: Penge."

Men ingen af de to ministre kunne give tilsagn herom. Derfor bliver forsknings- strategien nu forelagt Højteknologifonden, forskningsrådene og Globaliseringsrådet.

»I sidste ende er det regeringen, der skal overbevises,« sagde næstformanden i Dansk Landbrug Henrik Høegh til Ingeniøren.