Menneskeartens fremtidige udvikling
Vil evolution eller kontrolleret manipulation med arvemassen have størst betydning for menneskeartens fremtidige intelligens og adfærd - forskerne er uenige.
Fire bud på fremtidens menneske
Der eksisterer ikke længere forskellige menneskeracer, fordi vores gener er blandet sammen til en stor fælles pulje, og vi har udviklet et fælles udseende. Måske er hjernen blevet større; i så fald bliver børn født tidligere end nu, eller kvinderne får bredere fødselskanaler for at give plads til det større hoved. Der vil stadig være fysisk forskel på mænd og kvinder; biologien har brug for, at mænd og kvinder er forskellige, så de kan tiltrækkes af hinanden, parre sig og føre slægten videre.
• Om 500.000 år:
Måske har en stor global katastrofe (f.eks. et asteroidenedslag) rystet verden og udryddet store dele af menneskeheden. Måske bliver menneskepopulationer så små og isolerede, at nye arter udvikler sig uafhængigt af hinanden. Måske udvikler nogle grupper en hud, der beskytter mod radioaktiv stråling, mens andre udvikler forbedret nattesyn. Det vil dog blot være et spørgsmål om tid, inden de forskellige racer opdager hinanden. Måske overlever kun en race dette møde, måske overlever de alle.
• Om 1 millioner år:
Et mylder af kunstige mini-arter opstår som følge af genetisk manipulering. Gener splejses ind og ud af arvemassen. Det er ikke længere blot den stærkeste, der overlever, men også den ældste, klogeste, smukkeste, mest sexede, osv. Diverse elektronisk finmekanik opereres ind i kroppen og forsyner mennesket med ekstra stærke sanser og kræfter.
• Om 1,5 millioner år:
Særligt vellykkede eksemplarer af den gensplejsede mennneskerace sendes ud for at kolonisere andre planeter. Når disse væsener efter tusinder af års rumrejse når frem til deres nye hjem, kan de starte et nyt liv fra bunden af. Hver enkelt planet vil opleve nye udviklinger af deres nye beboere.
I mere end fem millioner år har det moderne menneske været undervejs. For hver generation er vi kravlet et lille stykke højere op i livets stamtræ, og efterhånden har vi udviklet os fra at hænge ud med en flok instinkt-drevne aber til at føre sofistikerede, ræsonnerende samtaler med andre artsmedlemmer.
Evolutionen har sørget for, at vi kom op på to ben, at vi for enden af hver arm er udstyret med et finmotorisk universalværktøj, der får selv den mest veludstyrede svejtserknivs evner til at blegne, og at vi har overlegent mange hjerneceller at rutte med.
Takket være evolutionen er Homo sapiens i dag den absolut mest succesfulde art, Jorden nogensinde har set, og det oplagte spørgsmål er: Er det så slut nu? Kan mennesket overhovedet udvikle sig mere? Er evolutionen et overstået kapitel for vores vedkommende?
Eller sidder vore efterkommere om en million år og ser helt anderledes ud, end vi gør i dag, og småfniser over deres tumpede og grove forfædre anno 2006, +/- 50.000 år?
"Mennesket vil blive ved med at udvikle sig," mener Jesper Boldsen, forskningsprofessor ved og leder af antropologisk afdeling på Syddansk Universitet i Odense.
Han understreger, at ingen i sagens natur kan vide, hvordan evolutionen vil forme fremtidens menneske - hvem kunne for eksempel have forestillet sig, at menneskets hjerne ville begynde at skrumpe i stedet for at vokse videre for 10.000 år siden? Evolutionen har som sådan ikke noget mål, den er en helt igennem opportunistisk proces. På trods af det vil han gerne give et bud:
"Især på det genetiske og biologiske område kunne jeg godt forestille mig, at mennesket vil ændre sig. Evolution er jo bl.a. en reaktion på sygdomme, hvor evolutionen f.eks. sørger for, at sygdomsbærende gener fjernes fra en population ved, at de syge medlemmer ender livet uden at få afkom. Evolutionen kan også sørge for, at gener, der kan passivisere sygdomme, får lov at sprede sig ved at lade genernes bærere få flere overlevende efterkommere. Sådan en sygdom kunne være AIDS."
"I disse år er AIDS en ny sygdom, som næsten ingen mennesker har en naturlig modstandskraft mod. Det er sandsynligt, at der hist og her blandt mennesker findes gener, der gør AIDS til en mindre trussel mod deres bærere. Alt tyder på, at sådanne gener er meget sjældne i dag, men evolutionen må forventes at gøre noget i forhold til sygdommen, nemlig sørge for, at de beskyttende gener bliver mere almindelige i kommende generationer. Sker det ikke, kunne en enkelt sygdom - som AIDS - måske nå at udslette hele den globale menneske-population," forklarer Jesper Boldsen.
Det er dog kun nogle steder i verden, at evolutionen behøver gribe ind. I den vestlige del af verden kan vi holde sygdommen i ave - og dermed patienterne i live - med hjælp fra medicinske behandlinger og forebyggende brug af kondomer.
Desuden rammer hiv-smitten i vores del af verden først og fremmest bøsser og dernæst stofmisbrugere, og det er to befolkningsgrupper, der i forvejen er kendt for ikke at føde ret mange børn. I den vestlige verden udgør hiv-smitten altså ikke nogen trussel mod befolkningens størrelse som sådan, og derfor har evolutionen så at sige ingen grund til at gribe ind.
I store dele af Afrika derimod, ser det helt anderledes ud. Her er slet ikke medicin nok til alle, og sygdommen er en heteroseksuel snarere end en homoseksuel sygdom. Mange mennesker dør, inden de når at få børn - og hvis de endelig får børn, er der en risiko for at børnene også er smittede og dermed allerede døende.
"Her vil evolutionen gøre noget, for ellers vil alt for mange dø. Hvis Afrika ikke får mere og bedre medicin i fremtiden, må vi formode, at evolutionen vender udviklingen før eller siden, så mennesker med hiv-resistente gener bliver flere og flere. De få mennesker med sådanne resistent gener vil så blive forfædre til en ny hiv-resistent population, der vil sprede sig på det afrikanske kontinent," forudser Jesper Boldsen.
"Survival of the fittest", kaldte Darwin det i sin femte udgave af "Arternes oprindelse" i 1869.
Sorter de svage fra, og lad de stærke overleve. Men efterhånden har vi jo flere og flere verdensdele, hvor alle får lov at leve og formere sig. Hygiejne, ernæring, medicin og levevilkår er i top og det så meget, at børnedødelighed, epidemier og skrantende organismer efterhånden kun er et fjernt minde fra oldefars tid. Både stærke og svage gener gives videre til næste generationer, og der er ingen grund til at selektere de svage gener væk, når vi kan holde dem i skak med alle det moderne livs støtteredskaber.
Samtidig rejser mennesket mere end nogen sinde, og klodens forskellige befolkningsgrupper vil efterhånden blive blandet så godt og grundigt sammen, at vi alle ender med at få de samme gener. Ender vi så også med at blive sårbare, når vi er så ens? Vil en enkelt ny sygdom kunne vælte os alle af pinden på en gang?
"Det er rigtigt, at vi bliver mere og mere ens. Men det er ikke en ulempe, snarere en styrke. Hvis vi blander alle Jordens befolkninger sammen, får vi en større pulje gener, end hvis vi lader de enkelte befolkninger leve isoleret med hver sin lille pulje gener. En stor pulje forskellige gener gør en befolkningsgruppe endnu stærkere, hvis den møder modstand, så set i det lys vil vi kun blive endnu mere levedygtige af, at alle overlever, og at alle smider gener i puljen," lyder Jesper Boldsens svar.
Mange evolutionsforskere er enige om, at sygdomme fortsat vil give fast arbejde til evolutionen i mange millioner år fremover. Hvor meget evolutionen kommer til at arbejde med vores intelligens og adfærd, er der derimod ikke den store enighed om.
Forskere som palæontologen Peter Ward fra University of Washington i Seattle mener ikke, at mennesket vil ændre sig synderligt meget på disse områder, og at en udvikling kun vil finde sted, hvis vi begynder at manipulere med den menneskelige arvemasse, f.eks. ved gensplejsning og kloning.
Modsat peger en forsker som Chris Stringer fra Natural History Museum i London på det helt modsatte. Han mener, at evolution altid vil finde sted. Når det gælder vores adfærd og intelligens forudser han, at evnen til at tænke kreativt og opfindsomt vil fortsætte med at ligge i høj kurs hos evolutionen. Det gælder om at være kvik og skarp, og det gælder om at skaffe sig værdier - de mennesker, der har disse evner har gode overlevelsesevner og de får mange sunde børn, og derfor vil disse evner vælges til og ikke fra af evolutionen og gives videre til følgende generationer, mener Stringer.
Jesper Boldsen er delvist enig:
"Det er nok rigtigt, at vores intelligens og adfærd vil fortsætte med at udvikle sig. Men jeg tror, der går meget lang tid, før vi kan se ændringer i udviklingen af menneskearten. Foreløbig er der masser af nye udfordringer i verden til den menneskelige hjerne - der er stadig så meget nyt og uprøvet, der kan stimulere den menneskelige hjerne. Først når vores hjerne ikke længere kan stimuleres, får vi brug for at udvikle den videre," slutter Jesper Boldsen.
