Med en simpel nøgle, som enhver nøglebar kan udforme på under et minut, kan indbrudstyve skaffe sig uset ind i syv ud af ti danske hjem.

Bankenøglen, som den kaldes, er en ganske almindelig "Ruko"-nøgle, der er skåret til en speciel type nøgle. Selvom der ikke står Ruko på alle nøgler, der kan bruges, er princippet det samme, hvad enten producenten er Ruko, Carl F, Evva eller Assa.

Ifølge låsesmed og tidligere formand i Dansk Låsesmedeforening, Hans Mejlshede, er det forbavsende let at mestre teknikken, hvilket mange tyve nyder godt af.

»Det er simpelt at lære at bruge en bankenøgle og det er let at fortælle videre, hvordan man gør. For når sådan en teknik først har været en tur gennem fængselsvæsnets efteruddannelsessystem, bliver ideen jo hurtigt spredt,« konstaterer Hans Mejlshede, der nu sidder i det amerikanske forbund af låsesmede, Aloas bestyrelse.

Da hans far var låsesmed i halvtredserne, huserede den effektive dirk allerede. Hans Mejlshede har ligesom de fleste andre låsesmede kendt til fænomenet med bankenøgler i mange år, og har siden 1992 undervist i hele verden i brug af og opdagelse af brug af bankenøgler.

»Det er en utroligt simpel teknik, der har været væk længe, og som nu pludselig er kommet til ære og værdighed igen, og er blevet voldsomt udbredt,« siger han.

Hans Mejlshede forklarer, at bankenøgler med lethed kan åbne alle de låse, der ligger i den lave ende af den såkaldte Skafor-skala. Det er en farveskala, forsikringsbranchen bruger til at bestemme, hvor sikker en lås er.

»Skafor-skalaen går fra gul i den lave ende over grøn og blå, til rød i den sikreste ende. Låse i den røde klasse kan generelt ikke bankes op uden meget stort besvær. I den blå klasse er det vanskeligt, mens det er meget let i grøn og gul klasse. Men langt størstedelen af danske hjem har låse, der hører til i den lette ende,« siger Hans Mejlshede.

Både han og de øvrige låsesmede, Ingeniøren har været i kontakt med, understreger, at flere af de låse, der er klassificeret som rød, godt kan åbnes med bankenøgler. Besværet er bare så omfattende, at det er lettere at smide en sten gennem havedøren.

Ifølge Hans Mejlshede kan man ikke helt forklare, hvad det er, der sker inde i en lås, når man bruger en bankenøgle. Det vil kræve en undersøgelse med et højhastigheds røntgenkamera, som der ikke er mange af i verden.

»Bankenøgler virker efter samme princip som andre opdirkningsværktøjer, såsom låsepistoler og dirke. Man bevæger nogle stifter inde i låsen, der helst vil hvile i oplukningsstillingen, så man – med lidt øvelse – kan få dem til det, og låsen går op,« siger Hans Mejlshede.

De låse, der er klassificeret som røde og som bankenøglerne ikke kan dirke op, er låse, der enten arbejder efter andre principper, eller låse med ekstra foranstaltninger, som feks. sidekoder, der er stifter, der sidder horisontalt i låsecylinderen.

Teknisk chef i Forsikringens Hus, Bo Balschmidt, mener, at der måske er problemer med, at man skaber falsk tryghed ved at tildele låse et sikringsniveau.

»Vi begår selv den fejl, at vi kalder det indbrudssikring. Sikring er noget, der er sikkert, men det er jo ikke sikkert. Det er indbrudsbeskyttelse, og vi kan med anstrengelser forhindre en del tyve i at komme ind. Vi har jo aldrig bildt nogen ind, at vi kan holde dem helt ude. Hvis man vil ind, kommer man ind, på den ene eller den anden måde,« siger han.

Hans Mejlshede opfordrer danskerne til at skifte de gamle og forældede femstiftslåse ud med mere moderne alternativer. Det er enten låse, som bankenøgler ikke virker på, så som Medeco og Abloy, eller mere komplicerede låse fra Ruko og Carl F. Det behøver ikke at være en stor investering, da en Medeco-lås koster det samme som de gamle femstiftede låse.