/byggeri

Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve

Tre ud af fire danske hjem kan på få sekunder åbnes med en simpel bankenøgle.

Af Søren Bjørn-Hansen, fredag 20. jan 2006 kl. 04:50

Det tager kun få sekunder, så er tyven inde og i gang med at rydde dagligstuen. Ingen har hørt noget, og døren er hel. Faktisk er det for øvede kriminelle så let at åbne almindelige Ruko-låse, at man næsten ligeså godt kan lade være med at låse døren.

Tyvene bruger en "bankenøgle", som er en specialskåret nøgle, der kan åbne alle låse af samme type.

»Vi har er et stort problem herhjemme med de over en million låse, som er utrolig simple at lukke op med en bankenøgle. Men det er ­egentlig et gammelt pro-blem over hele verden, der ­aldrig er blevet løst,« siger ­civilingeniør Hans Mejlshede, tidligere formand for Dansk Låsesmedeforening og ekspert i retstekniske undersø­gelser af låse.

Metoden er for de ældre låses vedkommende let at mestre. De låse sidder i 75 pct. af alle danske hoveddøre, anslår de låsesmede, Ingeniøren har talt med. I Tyskland, Holland og USA er bankenøgler et kæmpe problem, og samtidig er det begyndt at flyde med instruktions-dvd’er og færdiglavede bankenøgler på internettet.

Karl Hoberg, tidligere leder af Kriminalteknisk Afdelings Sporsektion ved Rigspolitiet og kriminalteknisk rådgiver på tv-serier som Ørnen og Rejseholdet, er ikke i tvivl om, at Danmark har et reelt problem, der er blevet en offentlig hemmelighed.

»Da jeg stoppede i politiet for et par år siden, var bankenøglen simpelthen den mest benyttede indbrudsmetode overhovedet. Det er jo en utrolig effektiv teknik, og jeg tror ikke, der er en indbrudstyv med respekt for sig selv, der ikke har sådan et sæt i sin lomme,« siger han.

Karl Hoberg har i sin karriere erfaret, at det er foruroligende let at få fat i en bankenøgle.

»I visse hælebarer hænger der allerede bankenøgler på krogene i butikken. Så er det bare at pege på den og smide 24,95 kr. på disken. Så er man kørende,« fortæller han.

Ifølge Jørgen Bagger, bestyrelsesmedlem i Dansk Låsesmedeforening, har alle de huse, der er bygget fra halvfjerdserne og helt frem til halvfemserne de usikre låse.

»Det tager maks. ti sekunder at banke sådan en cylinder op, og det tager under et minut at skære en bankenøgle. Så hvis man har lyst til at bryde ind i et hus, behøver man ikke gøre andet end at gå ned i sin lokale hælebar, købe en blank Rukonøgle og få den skåret – og så er man nærmest inde,« fortæller han.

Ifølge teknisk chef i Forsikringens Hus, Bo Balschmidt, kan problemet med bankenøgler være stigende.

»En indbrudstyv begår indbrud med det værktøj, han mener er bedst egnet. Hvis han har en bankenøgle, bruger han den – ellers er det kobenet, brækjernet eller en sten gennem ruden,« siger han.

Ifølge Hans Mejlshede er problemet blevet stort, fordi en Ruko-lås med fem stifter sagtens kan holde i halvtreds år.

»Folk skifter som regel først deres låse, når naboen har haft indbrud, eller når tyven har været på besøg,« siger han.

Hans Mejlshede anbefaler, at man anskaffer sig bedre låse af mærkerne Medeco og Abloy, som bygger på andre principper, og derfor ikke kan bankes op.

Både Rigspolitiet og Danmarks største låseproducent, Ruko, kender til bankenøgler, men ingen af parterne har ønsket at udtale sig om fænomenet.



20. jan 2006 kl 09:32

STEEN BENDTSEN

Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Hvorfor fortæller I ikke hvilke låse typer det drejer sig om.
Jeg mener det kun gælder Ruko 500 systemet.
 


20. jan 2006 kl 10:21

Søren Bjørn-Hansen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Hej Steen
Tak for dit indlæg.
Det er ikke kun Ruko 500 låse der er problematiske. Som hovedregel er det alle "simple" låse, med fem-seks stifter i låsecylinderen - af samme type som Ruko 500 låsen. Untagelserne er låse der bygger på lidt andre principper, som f.eks. Medecos femstiftslåse. De har en anden struktur i cylinderen og kan derfor ikke bankes op.
Ifølge vores eksperter vil de almindelige fem og seksstiftede låse, i de fleste tilfælde, ikke yde nogen nævneværdig modstand mod bankenøgleangreb. Det er derfor en god ide at overveje et skift til andre typer der er mere sikre. Flere låse i Skafor klasse rød koster ikke mere end de gammeldags femstiftede låse.
Flere kilder har udtrykt overfor Ingeniøren, at også mere komplicerede låse kan bankes op med besvær, men det er svært at dokumentere, da de er patentsikrede og låsesmedene vi har talt med, har været modstræbende overfor at teste dem. 
 Jeg håber det var svar nok på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Læs i øvrigt baggrundsartiklen "Forbavsende let at mestre teknikken bag snydenøgler", der er at finde i den trykte udgave, på side 8. Her beskriver vi Skafor-skalaen mere uddybende.
Venlig hilsen
Søren Bjørn-Hansen
 


20. jan 2006 kl 10:40

brian fisker

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Hans Mejlshede anbefaler, at man anskaffer sig bedre låse af mærkerne Medeco og Abloy, som bygger på andre principper, og derfor ikke kan bankes op.
Ruko er ejet af Abloy og fra Abloy's hjemmeside (


20. jan 2006 kl 10:57

Søren Bjørn-Hansen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Flere af de kilder Ingeniøren har talt med, mistænker Rukos Garant10  låse for ikke at kunne modstå bankenøgleangreb.
Det skyldes den måde låsen og nøglerne er sikret på, der minder om højsikkerhedslåse brugt i virksomheder, men ikke er på¨samme sikringsniveau.
 Det skal dog understreges, at Garant10 låsene er meget besværlige at banke op. De kræver meget stor øvelse - igen i følge de eksperter Ingeniøren har talt med.
Venlig hilsen
Søren Bjørn-Hansen 


20. jan 2006 kl 11:51

Sune Høgild Keller

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve

Et ret vigtigt aspekt ved hele denne sag, er hvorvidt en åbning med bankenøgle efterlader sig nogle synlige spor på indbrud, hvilket jo er afgørende for dækningen i alle almindelige indboforsikringspolicer...


20. jan 2006 kl 13:19

Søren Bjørn-Hansen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Bankenøgler efterlader sig synlige spor. Det skriver vi i historien "Bankenøglers Usynlige spor" nederst på side 8, i den trykte avis.
Mht. forskring er det i følge dansk retspraksis forsikringsselskabernes opgave at bevise, at der IKKE har været indbrud, hvis der er tvivl om det.
I sådan et tilfælde vil forsikringsselskabet sende låsen til undersøgelse hos en retsteknisk låsesmed. Han vil konstatere mærker inde i låsen, der kun kan stamme fra bankenøgler og der er tale om indbrud.
Det er vigtigt at understrege, at man aldrig må skaffe sig af med sine låse, i tilfælde af, at man skifter dem efter et indbrud. De kan være det eneste bevis for, at der rent faktisk har været indbrud.
Venlig hilsen
Søren Bjørn-Hansen 


20. jan 2006 kl 16:51

Peter Bjørn Rehhoff

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Jeg så forleden et tysk tv indslag, hvor en gruppe af låsesmede og dirke, netop viste hvor let det er at banke en lås op. Som modsvar på dette, havde de udviklet et nyt system, hvor man placerer en ekstra lås uden på sin lås.
Det fungerer således: Uden på låsen bliver der placeret en metalkasse på et glidesystem, der kan glide hen over låsen og skjule den. Tyven kan nu ikke se låsen og ved derfor ikke, hvilken type lås det drejer sig om. På denne metalkasse er der anbragt en anden lås, men ikke efter stiftesystemet som i de normale stifte-låse, men efter et system med 5 til 6 punkter i en bestemt formation, der kun kan åbnes af et aftryk af selvsamme formation. Denne formation kommer som et lille vedhæng, man kan vikle på sin nøgle, nøjagtigt som den kendes fra de farvekodninger, man f.eks. kan vikle om sin rukonøgle.
Placerer man nu aftrykket på metalkassen og den passer, kan man glide kassen væk og få adgang til det rigtige nøglehul.
Man kunne indvende, at selve låsen på kassen ville være nem at knække med en afstøbning, men det kunne man af en eller anden grund ikke. Hvorfor ved jeg ikke, da jeg kom ind midt i udsendelsen og gik glip af denne forklaring.
Desværre har jeg ikke andre kontaktinformationer end, at det var en samling låseinteresserede, der havde låsedirkning som hobby, var registreret hos politiet som certificerede låsedirke og som forsøgte at stable et europæisk låse metserskab på benene.
Med venlig hilsen
Thomas Rehhoff


20. jan 2006 kl 22:46

J M

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Er elektriske/elektroniske låse ligeså nemme at bryde?
 Har de også en fælleskode?


22. jan 2006 kl 16:25

MORTEN HØILAND HANSEN

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve



Søren Bjørn-Hansen skrev:
Bankenøgler efterlader sig synlige spor. Det skriver vi i historien "Bankenøglers Usynlige spor" nederst på side 8, i den trykte avis. Mht. forskring er det i følge dansk retspraksis forsikringsselskabernes opgave at bevise, at der IKKE har været indbrud, hvis der er tvivl om det. I sådan et tilfælde vil forsikringsselskabet sende låsen til undersøgelse hos en retsteknisk låsesmed. Han vil konstatere mærker inde i låsen, der kun kan stamme fra bankenøgler og der er tale om indbrud. Det er vigtigt at understrege, at man aldrig må skaffe sig af med sine låse, i tilfælde af, at man skifter dem efter et indbrud. De kan være det eneste bevis for, at der rent faktisk har været indbrud. Venlig hilsen Søren Bjørn-Hansen 



22. jan 2006 kl 16:42

Anders Hedelund Larsen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve

I skylder at oplyse, at ALLE de i artiklen nævnte mærker, Ruko, Medeco og Abloy ejes én og samme koncern: Assa Abloy http://www.assaabloy.com/


22. jan 2006 kl 18:08

MORTEN HØILAND HANSEN

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Hvornår er den nævnte retspraksis blevet ændret til det der her angives?
Og hvor sikker er påstanden om denne retspraksis med hensyn til bevisførelse?
Jeg husker en sag for ca 15 år siden, hvor der var indbrud i et firma jeg var leder af. Det var uklart hvordan tyvene var kommet ind. Der var ingen knuste vinduer, eller spor efter koben. Forsikringsselskabet meddelte blot at de ikke ville betale det stjålne, da der ikke var synlige tegn på indbrud. Og det var os der skulle "bevise" synligheden, da de ikke kunne "se" noget. Sådan var "praksis", altså det modsatte af ovenfor nævnte. Forsikringsselskabet henholdt sig blot til at der kunne havde været brugt en falsk nøgle, eller at det var en af de ansatte der havde fjernet tingene i week-enden, når der ikke var knuste ruder.

Jeg var stædig nok til at gå til retten, hvor sagen blev nærmere belyst. Det var Hans Mejlshede der blev indkaldt som teknisk ekspert af forsikringsselskabet. Som jeg husker sagen, udtalte han at hvis låsen var dirket op, ville man måske kunne se det under mikroskop (men metoderne er altså forfinet siden, iflg artiklen). Men en sådan undersøgelse skulle vi selv foranstalte, og betale, og iflg Hans Mejlshede vill den blive så dyr at det ikke kunne betale sig, risikoen for et negativt udfald taget i betragtning.
Heldigvis for os var han så redelig at påpege (selv om han var tilkaldt af forsikringsselskabet), at der var mulighed for at en tyv var kommet gennem et vippevindue, der havde en uheldig konstruktion, som (muligvis) kunne åbnes med en skruetrækker, uden at efterlade "spor" , og endvidere at vi ikke kunne vide dette, da det var lejede lokaler, med en almindelig, udbredt vinduestype. (Hvis vi selv havde anskaffet vinduerne, med en konstruktion der uheldigvis kunne åbnes udefra med værktøj, dækkede forsikringen ikke, selv om vi ikke kendte til denne ulempe ved konstruktionen!).
Retten tilkendagav derefter, at der sandsynligvis havde været indbrud, selv om vi ikke kunne påpege det "synlige" bevis. Med der blev ikke udskrevet en egentlig dom, da forsikringsselskabet hurtigt indgik "forlig" (og betalte) af frygt for en skriftlig dom der ville ændre retspraksis.
Så med mindre retspraksis er ændret af senere domme, er påstanden i artiklen tvivlsom?
I relation til artiklen, husker jeg fra retssagen en anden bevismæssig "fælde" :
Da tyveriet blev opdaget, fik vi jo øjeblikkeligt omlagt låsen, da en falsk nøgle ikke straks kunne udelukkes. Men hermed havde vi iflg. udtalelser fra eksperterne under retssagen, ændret bevismaterialet. Man ville så måske ikke kunne bevise hvorvidt eventuelle mærker der kunne påvises i låsen efter en undersøgelse, stammede fra et indbrud, eller fra omlægningen af låsen!
Tilsvarende vil forsikringsselskabet kunne hævde at man ikke har bevis for indbrud, hvis man har fjernet låsen. Med mindre den fjernes, med henblik på undersøgelse, af en uvildig sagkyndig. Denne skal man altså selv tilkalde og betale, med mindre man lader låsen sidde indtil forsikringsselskabet fjerner låsen (hvis de altså ikke, som i vores tilfælde blot nægter at betale, hvorefter man skal gå til retten).
Så lad være med, som anført i artiklen, at udskifte låsen, hvis der er tvivl om bevismaterialet.
(Måske udtrykker jeg mistillid til forsikringsselskaber, men det er altså efter konkrete, dokumenterede erfaringer fra omfattende skriverier og timelange retsmøder.)
 
 


23. jan 2006 kl 07:39

Jens Sylvest

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Hej Morten,
 Selv om det er en trist oplevelse, er jeg glad for at høre dine erfaringer. Vores låse er ikke ret gamle, men udskiftet af en låsesmed som indtil for få år siden boede i huset. Jeg håber at en låsesmed ved, hvad der er fornuftigt, og nøglen ligner ikke de gamle, almindelige små.
 Hilsen,
Jens


23. jan 2006 kl 10:03

Søren Bjørn-Hansen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Morten H. Hansen skrev 
"Hvornår er den nævnte retspraksis blevet ændret til det der her angives?


28. jan 2006 kl 19:50

MORTEN HØILAND HANSEN

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


OK, jeg må have glemt denne væsentlige  skelnen. Det forklarer også hvorfor forsikringsselskabet var så nervøs for at der blev afsagt en egentlig dom, (idet der her blot var tale om dommerens tilkendgivelse efter sagens fremlæggelse, dvs i hvilken retning en dom ville gå, hvis den blev udformet.)
Jeg kan huske at jeg fortrød at vi ikke krævede en egentlig, skriftlig dom. Men vi var jo blot glade for at have "vundet" sagen, idet vi fik den krævede erstatning.
Men en egentlig dom ville altså have ændret den retspraksis der åbenbart er gældende stadig (eller et skridt på vej hertil). 
Der er vel ikke nogen fornuftig begrundelse for at bevisbyrden skal være omvendt for et firma? 
Som jeg husker det, er forsikringsbetingelserne udformet nogen lunde enslydende for private og firmaer. Hvad er baggrunden for at domspraksis har udviklet sig forskelligt? 


29. jan 2006 kl 09:27

Niels Elgaard Larsen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve



Anders Larsen skrev:
I skylder at oplyse, at ALLE de i artiklen nævnte mærker, Ruko, Medeco og Abloy ejes én og samme koncern: Assa Abloy http://www.assaabloy.com/

Og der er faktisk sikre låse og nøgler fra andre firmaer.
I alt fald er EVVA en konkurrent.
 http://www.ks.dk/konkurrence/a...jac/
 


29. jan 2006 kl 11:01

Anders Hedelund Larsen

Re: Snydenøgle giver frit spil for indbrudstyve


Ja, jeg kan godt huske razzian på Ruko, var nemlig medejer af et låsesmedefirma på daværende tidspunkt. I og med at Assa Abloy samt datterselskaber har en absolut markedsdominans, men ikke  markedsfører alle mærker gennem samme lokale kanal, opstår der imidlertid interessante yderligere 'politiske' aspekter m.h.t. f.eks. hvem der vil deltage i Ingeniørens undersøgelse, og hvem ikke.
Det springende punkt er efter min ringe mening ikke fabrikatet, men om det er en almindelig 5-stifts eller ikke. Denne opfattelse deles af de låsesmede, jeg har diskuteret Ingeniørens og Politikens artikler med.
Visse aktører er bedre til Simon Spies-metoden med redaktionel omtale, end andre. 
Mit eget låsesystem er Medeco, og systemets fortræffeligheder ufortalt, er valget bestemt ikke upåvirket af tidligere økonomiske interesser.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.