Under overskriften "Koreas kompleks med at ville være Nr. 1" forsøgte den koreanske juraprofessor Jasper Kim i avisen Korea Herald den 18. december at levere en slags svar på, hvad der fik Hwang Woo-suk til at foretage sig de tilsyneladende desperate handlinger med alt, hvad de indebar af åbenlys risiko for hele hans karriere.

"Svaret er på samme tid republikkens største styrke og største svaghed, der viser sig på både mikro- og makroniveau: Driften efter altid at være Nr. 1 og aldrig at være tilfreds med at være nummer to", skriver han. Han opridser i et styrtløb genem Sydkoreas historie de seneste 50 år et portræt af en særegen nationalkarakter, hvor begær spiller en central rolle.

Denne nationalkarakter er med til at forklare landets helt kolossale vækst efter 2. Verdenskrig og en brutal japansk besættelse. Sydkorea er i dag verdens 11. største økonomi med et bruttonationalprodukt pr. indbygger på over 14.000 dollar (sammenlignet med få hundrede dollar efter borgerkrigen 1950-53). Koreanske studenter på superuniversiteterne i Californien (Berkeley, UCLA, San Diego) er ifølge Kim gennemsnitligt de bedste studenter – "Men medaljen har en bagside, og begæret er et dobbeltsidet sværd," skriver han.

Og dette er det særlige koreanske begær, der ifølge Jasper Kim forklarer Hwangs ekstreme hasardspil i sin iver efter berømmelse og ære.

"Den koreanske nation er fortsat helt rundt på gulvet efter følgerne af Hwang-skandalen," skrev Kim den 18. december.

Gad vide, hvordan nationen har det i dag?