Intet andet end et stort "suk" resterer af renomméet fra den koreanske professor og verdensberømte kloningsekspert Hwang Woo-suk, fra Seoul National University, der er hovedpersonen i en af de største videnskabelige skandaler i nyere tid.

Igennem de seneste to måneder er grundlaget for hans banebrydende forskningsresultater stykke for stykke faldet fra hinanden i en blanding af løgn og bedrag, og alverdens forskere har med vantro og en sjælden grad af forbløffelse fulgt Hwangs deroute.

Tirsdag i denne uge fik Hwang sit endelige og afgørende banesår. En undersøgelseskommission, nedsat af Seoul National University, hvor Hwang selv var professor, bekendtgjorde, at der ikke er gnist af bevis for, at han og hans gruppe faktisk klonede embryonale stamceller, således som det ellers blev hævdet i den artikel i Science i februar 2004, der med ét slag gjorde Hwang verdensberømt.

Men kommissionen anerkender, at Hwang faktisk skabte verdens første klonede hund.

Sagen er ikke alene skandaløs for Hwang selv, men også for hele Sydkorea, hvor professoren har haft egen fanklub med 15.000 medlemmer, og hvor der op til jul eksempelvis udkom en børnebog med titlen "Hwang Woo-suks vidunderlige livsbane". Den bliver næppe genoptrykt.

Og i de koreanske medier har man kunnet se studenter, der græder som piskede over at være vidne til deres idols fald, for Hwang blev et na­tio­nalt ikon, efter at have gjort Sydkorea verdensberømt og førende land inden for stamcelleforskning. Alt det ligger nu i ruiner.

Flere internationale videnskabelige tidsskrifter har spurgt, om sagen kan risikere at skade videnskaben som sådan, fordi man i offentligheden har mistet den tillid, som forskning og forskningsbevillinger i sidste ende bygger på.

Og endelig er der en særlig dansk krølle på sagen. Den danske journalist og forfatter, ph.d. Lone Frank, gør i sin reportagebog fra Asiens biotekcentre "Klonede Tigre" fra sidste efterår Hwang til hovedperson i sit indledende kapitel om Sydkorea. Over 50 sider beskriver hun begejstret Hwangs forskning og hans meget venlige væsen.

»Hvordan fanden kunne han gøre det,« nærmest hvæser hun i dag, men hvordan skulle hun have kunnet vide bedre. Og bortset fra Hwang-sagen er hendes bog fortsat meget anbefalelsesværdig.

Hwangs status som superkloner blev grundlagt i februar 2004, da han bragede gennem den videnskabelige lydmur med en artikel i Science om, hvordan han og hans gruppe havde klonet det første menneskelige embryo og høstet stam­celler fra det. Resultatet blev anset for at være et afgørende videnskabeligt gennembrud i jagten på en medicinsk kur mod sygdomme som Alzheimers, Parkinsons, diabetes m.m.

Men i meddelelsen i tirsdags fra universitetets ni medlemmer store undersøgelsespanel, der har brugt en måned på at undersøge Hwangs arbejder, hedder det:

"2004-artiklen blev skrevet på basis af fabrikerede data, der skulle vise, at stamcellerne stemte overens med dna’et fra kilden, skønt de ikke gjorde det. Panelet har ingen grund til at tro, at de klonede embryonale stamceller på noget tidspunkt har eksisteret", hedder det i den lammende konklusion.

Ifølge BBC går den sydkoreanske statsanklager nu ind i sagen.

Allerede i maj 2004 blev der i det konkurrerende tidsskrift Nature rejst tvivl om, hvorvidt nogle af æggene var kommet fra medlemmer i Hwangs eget laboratorium.

Hwang havde i Science hævdet, at alle 242 æg var leveret af frivillige donorer – og sagen døde hen indtil november 2005, da Hwang hårdt presset måtte indrømme, at en af hans tidligere studerende i 2003 faktisk havde doneret æg. Det var en mindre ridse i lakken, men ikke fatalt, så det ud til. Og det skulle da også blive meget, meget værre.

I maj 2005 havde Hwang slået til igen, da han i Science offentliggjorde, hvordan han og hans gruppe havde skabt 11 forskellige embryonale stamcellelinjer, med langt færre æg end tidligere. Altså et klart fremskridt hvad angår effektivitet og beherskelse af teknikken. De var hver for sig klonet fra individer med diabetes, rygmarvslidelser og immunsygdomme, og de skabte fornyede håb om terapeutisk kloning og nye behandlingsmuligheder.

Og Hwang satte trumf på i Nature i august 2005, da han meddelte, at han som den første i verden havde klonet en hund, hvilket angiveligt er i særklasse vanskeligt.

Sydkoreas regering kvitterede med at oprette World Stem Cell Hub i Seoul, et internationalt netværk for stamcelleforskere – og Hwang skulle naturligvis være direktør. Det var det rene skinbarlige eventyr, og Hwang var godheden selv, der ville dele sin forskning med alle.

I begyndelsen af december dukkede så de første alvorlige beskyldninger op på koreanske weblog, hvor en anonym forsker hævdede, at Hwang havde fusket med de 11 stamcellelinjer. Kilden hævdede, at Hwang havde bedt ham forfalske billeder af de 11 stamcellelinjer.

Hwang reagerede med at kontakte Science og forklare, at, ja, der var faktisk tale om "utilsigtede fejl", men at konklusionerne stadig holdt. Universitetet i Seoul reagerede med at bebude en undersøgelse.

Den 13. december krævede tre af medforfatterne til artiklen fra maj 2005, at den skulle trækkes tilbage, fordi der var fejlagtige data i den, og dagen efter indrømmede Hwang, at "omkring fire billeder" var genbrug. Men intet var angiveligt sket med forsæt.

Ved en pressekonference i Seoul den 29. december ramlede det hele så. En undersøgelseskommission fra universitetet konkluderede, at der intet bevis var for, at de 11 stamcellelinjer er klonet fra patienter med de nævnte sygdomme, og at data var fabrikeret. Hwang var rystet, da han indrømmede falskneriet og trådte tilbage som både centerleder og professor.

Han hævdede – og gør det stadig – at der har været tale om sabotage, forurening af celler, og at han stadig kunne bevise validiteten af sin teknik.