En lang række forskningsresultater, der til sammen viser, hvordan evolutionen foregår i praksis, det er det vigtigste, der er sket inden for den naturvidenskabelige forskning i 2005 – ifølge det amerikanske tidsskrift Science.

Hvert år udpeger Science "Breaktrough of the Year" inden for forskningsverdenen. Og i året, hvor Darwins evolutionsteori kom under pres fra tilhængere af såkaldt "intelligent design", så kårede Science altså under et ny forskning, der viser, hvordan molkekylære modifikationer kan drive evolutionære processer, kortlægningen af genomet for chimpanser (der viser, at den genetiske forskel mellem chimpanser og mennesker kun er nogle få procent), studier der viser, hvordan arter og racer er ved at dele sig, og en lang række andre eksempler på evolution, som det vigtigste fra videnskabernes verden i 2005.

Darwin fokuserede på evolution ved naturlig udvælgelse, han var ikke klar over hvilke processer, der kunne drive en sådan udvikling. "Hans arvtagere viser halvandet hundrede år efter, hvordan evolutionsprocessen fungerer i praksis", skriver Science.

Donald Kennedy, chefredaktør for Science, citerer i sin leder den afdøde russisk-amerikanske genetiker Theodosius Dobzhansky for: "Intet inden for biologien giver mening undtagen set i evolutionens lys".

Ingeniøren udpegede i magasinudgaven Året Rundt, der udkom 23. december, forklaringen på, at korte energirige gammaglimt i Universet skyldes to neutronstjerner, der støder sammen, som årets bedste danske videnskabelige forskningsresultat. Bag forklaringen står en række forskere på det nyoprettede Center for Kosmologi ved Niels Bohr Instituttet i København med professor Jens Hjort i spidsen. Dette resultat er et af de ni "runners-up" hos Science.

Desuden fremhæver Science udforskningen af solsystemet og specielt Mars-missionerne og missionen til Saturn, der kulminerede med landingen af den europæiske sonde Huygens på Titan. De syv andre "runners-up" var inden for:

Planteforskning: Hvor forskere bl.a. fandt signaler, der styrer planternes udvikling med årstiderne.

Hjerneforskning: Flere undersøgelser indikerer, at bl.a. skizofreni og ordblindhed skyldes en forkert "ledningsføring" i hjernen.

Jordens oprindelse: Atomare analyser af klipper på Jorden og meteoritter viste, at de var meget forskellige. Om det skyldes, at det oprindelige materiale, som Jorden opstod af, er gemt langt nede i undergrunden, eller om Jordens byggemateriale kom fra et andet sted i solsystemet end hidtil formodet, det vides ­ikke. Men der er rejst en ny diskussion om Jordens oprindelse.

Proteiner: Forskere gav os det mest detaljerede molekylære portræt af den spædingstyrede kaliumkanal, der sender kaliumioner ind og ud af celler.

Klimaforandring: 2005 blev året, hvor klimaforandringer forårsaget af den globale opvarmning for alvor blev synlige.

Cellesignalering: Forskere lavede en model af, hvordan 8.000 kemiske signaler leder til en form for programmeret celledød, og opnåede derved bedre forståelse af dynamikken, hvormed celler reagerer på kemiske og miljømæssige signaler.

Fusionsenergi: Langt om længe blev der endelige opnået enighed om at bygge den internationale fusionsreakor, Iter, i Cadarache i Sydfrankrig. Science 23. december 2005.