/energi

Bom-penge i Stockholm

Klokken 6:30 i morges var det slut med at køre gratis i bil ind i det indre Stockholm. Nu koster det mellem 8 og 16 kroner hver gang man køre ind og ud af den indre by - dog maks 48 kroner i døgnet.

Af Bjørn Godske, tirsdag 03. jan 2006 kl. 00:00

Forsøget med bom-penge skal løbe til 1. juli 2006 og herefter skal Stockholms borgere ved en folkeafstemning beslutte om det skal gøres permanent.

Forsøget har været tre år undervejs og kostet over 3 mia. kroner.

I den tid har teknikere kæmpet med at få etableret et system med betalingszoner, antenner til registrering af automatiske betallingsenheder, en såkaldt transponder, der virker a la brobizzer, og kameraer til at registrere de biler som ikke er forudregistreret.

De sidste kan betale over internettet eller i 7-Eleven og Pressbyrån-kiosker.

Foreløbig har 400.000 bilister anskaffet sig en transponder.

Samtidig med de tekniske problemer, har politikerne kæmpet om hvordan bompengene skulle bruges.

Det forventes at indtægten vil være cirka 60 mio. kroner om måned.

Socialdemokraterne ville helst bruge pengene til at udbygge både veje og den kollektive trafik, mens Miljöpartiet og Vänsterpartiet kun vil udbygge den kollektive trafik. Enige er man dog om, at pengene skal komme Stockholms trafikanter til gode.

Succeskriterierne for forsøget er:
•Mindske trafikken med 10-15 procent på de mest belastede veje •Øge fremkommeligheden på gader og veje
•Mindske udslippet af forurening og CO2
•Stockholms indbyggere skal opleve af bymiljøet bliver forbedret
•Flere ressourcer til kollektiv trafik

Der skal "kun" betales på hverdage fra 6:30 til 18:30.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk