Kuldioxid og klima er ikke førsteprioritet i den offentlige debat i Kina. Ikke desto mindre har Kina spillet en afgørende rolle ved de netop afsluttede klimaforhandlinger i Montreal. Kina og en række øvrige ulandes skridt førte til, at også USA nu føler sig forpligtet til at indgå i en forpligtende dialog om den globale opvarmning.

Kinas ledelse er hårdt presset af de stadigt stigende problemer med tilstrækkelig energiforsyning og de store miljøproblemer ved at fyre med svovlholdig kul uden at rense røgen.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) forhandlede direkte med den kinesiske vicemiljøminister Wang i Montreal.

»Siden vi mødtes i Grønland i sommer, har jeg troet på, at kineserne ville være forhandlingsvillige, og de har vist sig klar til at påtage sig et globalt ansvar,« siger hun.

»Wang fortalte åbent om de udfordringer, de står over for i energisektoren. De er meget optaget af, at de har et gigantisk udviklingsbehov i landet og dermed et gigantisk energibehov. Så jeg opfattede det sådan, at de så en trade-off, som hed: Hvis vi får noget teknologioverførsel, så er vi også klar til selv at forpligte os,« siger miljøministeren.

Kina påtog sig sammen med andre store ulande som Indien og Sydafrika at komme med udspil til, hvad de selv kan gøre for at bremse den globale opvarmning. Hidtil har ulandene ellers holdt fast i, at kun ilandene skulle have forpligtelser.

Kina og de andre ulandes skridt førte til, at USA følte sig nødsaget til at indgå i samme dialog. Det havde set meget dårligt ud, hvis ikke USA i det mindste kunne indgå i en dialog om forpligtelser.

Kuldioxid og klima er ikke førsteprioritet i den offentlige debat i Kina. Ikke desto mindre har Kina spillet en afgørende rolle ved de netop afsluttede klimaforhandlinger i Montreal. Kina og en række øvrige ulandes skridt førte til, at også USA nu føler sig forpligtet til at indgå i en forpligtende dialog om den globale opvarmning.

Kina er efter alt at dømme allerede ved at lægge sin egen energipolitik om. Sundhedsfarlig svovldioxid fra kulkraftværker og konstante problemer med strømsvigt fremmer udviklingen.

Regeringen har lagt afgift på elektricitet, hvilket er et særsyn i ulande. Der er også lovgivet om temperaturen på offentlige kontorer, som nogle steder dikteres til 16 grader, og målet for andelen af vedvarende energi i elforsyningen i 2020 er øget til 15 pct.

Det er svært for landet at bygge kraftværker, som sva- rer til landets buldrende økonomiske udvikling. Kulkraftværkerne er samtidig meget ineffektive. Både forsyningssikkerheden og miljøet er truet.

»De konkrete problemer med miljøet bekymrer kineserne,« siger civilingeniør Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, som deltog på konferencen.

»De vil gerne have en mere effektiv teknologi for at få energien til at række og heldigvis trækker det i samme retning som Kyoto-processen,« tilføjer han.

Kuldioxid og klima er ikke førsteprioritet i den offentlige debat i Kina. Ikke desto mindre har Kina spillet en afgørende rolle ved de netop afsluttede klimaforhandlinger i Montreal. Kina og en række øvrige ulandes skridt førte til, at også USA nu føler sig forpligtet til at indgå i en forpligtende dialog om den globale opvarmning.

Mens ilandene mest ser Kyoto-forpligtelserne som en byrde, ser Kina det som en mulighed.

»Kineserne har stigende udgifter til miljøoprydning. De ser Kyoto-forhandlingerne som en mulighed for at indføre mere energieffektive teknologier. Derfor vil vi også se flere såkaldte CDM-projekter i Kina fremover,« siger civilingeniør Mette Nedergaard, der er klimamedarbejder i Verdensnaturfonden. I CDM-projekter gennemfører industrilande energibesparelser i ulande, mod at de får godskrevet gevinsten på deres eget CO2-regnskab.

Connie Hedegaard mærkede også kinesernes interesse for ny energiteknologi.

»Kineserne var forud for mødet meget interesseret i at få forbedret CDM-mekanismen, og den er blevet forbedret i Montreal,« siger hun.

Ifølge Connie Hedegaard var den kinesiske minister meget interesseret i dansk energiteknologi.

»Den kinesiske minister ved godt, at vi er gode til vindkraft, røgrensning og energieffektive kraftværker,« siger hun.

Så skal Danmark vel prøve at hjælpe så godt vi kan?

»Jo, men der er også nogle problemer med, at kineserne gerne vil have rettigheder til en teknologi, der tilhører private virksomheder, uden at betale for den. Vi skal finde nogle veje, hvor vi kan have tillid til hinanden,«, siger hun.