Brumbassen flaprer ekstra hurtigt med vingerne
Humlebier kan flyve, fordi de ikke ligner flyvemaskiner. De vifter og vrider derers vinger og kan variere udsvingets størrelse efter behov
En af de mest citerede videnskabelige påstande er den om, at humlebien ikke kan flyve, men den ved det ikke, og derfor flyver den bare alligevel. Det var franskmanden A. Magnan, der i 1934 publicerede beregningen af biernes ikke-flyvning i sin bog om dyrenes bevægelser: "La Locomotion Chez les Animaux". Hvad var der galt? Det var selvfølgelig forudsætningerne i den matematiske model, der var totalt "skæve".
Magnans modelbi fløj afsted med stationære vinger, ligesom en flyvemaskine. Det er helt korrekt, at hvis man smider en (død) humlebi eller honningbi afsted igennem luften, så dratter den øjeblikkeligt ned på jorden.
En død bi følger fysikkens love og drager igennem luften i den nydeligste kasteparabel. Men en levende bi er et biologisk objekt og kan derfor bryde fysikkens love og kæmpe imod tyngdekraftens evindelige dragning. Den bevæger vingerne op og ned, og den drejer dem endda om deres længdeakse undervejs. Herved 'vrides' der hvirvler ud af luften, og det er disse hvirvler, der bevæger sig hen over vingen, som giver bien dens opdrift og fremdrift.
Michael H. Dickinson på Caltech i USA har studeret biens flugt i en vindtunnel, og han fortæller, at bierne bevæger deres vinger i en langt mindre bue, end f.eks. bananfluer gør. Biens vinger svinger inden for kun 90 grader, mens fluens svinger 145-165 grader. Men mens fluens vinger svinger 200 gange i sekundet, er bien oppe på 240.
Dickinson udsatte bierne for en hård opgave. De skulle flyve i en vindtunnel, hvor den normale atmosfæriske lufts nitrogen var erstattet med det meget lettere helium. Densiteten af luften var derfor lige så lav som den, man møder 9,2 km over jordoverfladen - altså højere end toppen af Mount Everest. Densiteten er faktisk kun en trediedel af det, den er ved jordoverfladen.
Den opgave kunne bierne sagtens klare. De øgede nemlig bare amplituden af de enkelte vingeslag - og gik altså over til at flyve i "fluemode". Dickinsons forsøg med bier i "heliox", som helium-oxygen-blandingen (79/21 pct. ) kaldes, tvang bierne til at vise, det de kan, når de skal flyve hjemad tungt lastede med nektar og pollen. Så bliver der nemlig lige så meget brug for ekstra opdrift, som der blev i vindtunnelen på Caltech. Bier kan flyve, fordi de ikke ligner flyvemaskiner. De vifter og vrider derers vinger og kan variere udsvingets størrelse efter behov.






