Slut med dansk jernbanegods
j Railion, tidligere DSB Gods, fyrer næsten 100 ansatte, og reducerer sin virksomheder til at køre ren transittrafik. Til næste år er det slut med at køre jernbanegods rundt i Dannark. Tilbage bliver godstrafikken i hovedkorridoren mellem Malmø og Padborg. Dermed ryger energi- og transportminister Flemming Hansens (K) vision om at få mere gods op i togene for at give renere miljø og bedre plads på vejene.
Railion begrunder sit drastiske skridt med, at det ikke lykkedes Transport- og Energiministeriet at skaffe konkurrencedygtige priser for at køre på skinnerne og anvende de DSB-ejede godsterminaler. [bim]






