Det er ikke alene på lønkontoen, man kan aflæse, om en ingeniør er ansat i det offentlige eller i en privat virksomhed. Også når det gælder personalegoder som fri telefon, ekstra ferie og sundhedsforsikring, er det oftest mere lukrativt at være privatansat.

Ifølge IDAs lønstatistik for ingeniørlønninger anno 2005 får tre ud af fire privatansatte ingeniører en eller flere former for personalegoder. Det er tre gange så mange som i det offentlige, og det øger den lønforskel på gennemsnitligt 4.000 kr. per måned, der i forvejen er mellem offentligt- og privatansatte, påpeger formand for Ansatte Ingeniørers Råd, Leif Dyrmose:

»Tallene viser tydeligt, at personalegoder ikke indgår i de offentlige lønpakker. Dermed bliver det gab, vi ser mellem offentligt og privat ansatte noget større, end det rene løngab,« siger han.

Og det kan blive et problem for de offentlige arbejdspladser, hvis forudsigelserne om stormangel på ingeniører sammen med et øget behov for ingeniører i de nye storkommuner holder. Ifølge professor Henrik Holt Larsen fra Handelshøjskolen i København, er personalegoder nemlig blevet et vigtigt våben i kampen om arbejdskraften:

»Det mest vigtige for ingeniørerne er jobbets indhold og udfordringer, og der kan det offentlige godt være med. Problemet er blot, at det er der ikke mange, der ved. Og så er det ofte de mere eksotiske ting som personalegoder, vi kigger på, og det har de private virksomheder bedre muligheder for at spille på. Gode personalegoder har en vigtig signalværdi,« siger han.

Det er ikke alene på lønkontoen, man kan aflæse, om en ingeniør er ansat i det offentlige eller i en privat virksomhed. Også når det gælder personalegoder som fri telefon, ekstra ferie og sundhedsforsikring, er det oftest mere lukrativt at være privatansat.

Men de offentlige arbejdspladser har ikke mulighed for at følge de private virksomheder, når det gælder personalegoder, understreger afdelingschef i Kommunernes Landsforening, Lene Møller. Der er nemlig politiske hensyn:

»Der er grænser for, hvad kommunerne kan tillade sig at give af ekstra goder til de ansatte. Vi kan ikke begunstige vores egne medarbejdere på bekostning af borgerne,« siger hun, og peger samtidig på, at de offentlige ikke på samme måde som private virksomheder kan udnytte skattefriheden omkring en række personalegoder:

»Vi underdrager jo os selv, hvis vi trækker på skattefriheden,« siger hun.

Lene Møller er dog ikke bekymret for, at kommunerne får svært ved at tiltrække medarbejdere på grund af de manglende personalegoder:

»Vi kan jo med vores fleksible lønsystemer bruge lønnen til at tiltrække medarbejdere. Samtidig tror jeg, at det ofte er en anden type medarbejdere, der kommer til os, end dem, der går efter en karriere i det private,« siger hun.

Formanden for Personalechefer i Danmark, Kim Staack Nielsen, mener også, at de offentlige arbejdspladser kan konkurrere med de private. De skal bare være bedre til at reklamere for de goder, der faktisk er ved at være offentligt ansat:

»Sådan noget som at frokostpausen er betalt, at pensionsordningerne er betydeligt bedre end i de fleste private virksomheder, og at man ofte kan afspadsere overarbejde er jo også en slags personalegoder. Det kalder de det bare ikke,« siger han.