Verdens ældste elektriske tårnur renoveres for første gang
Rådhusuret i København er efter 103 år taget ned og sendt til en tysk urmagerskole.
Fakta
Penduluret er hjertet af Rådhusuret. Det er et et-sekund-pendul med justermøtrikker. Finjusteringen foregår med små blyhagl på en lille tallerken på pendulstangen. Det kan bringe nøjagtigheden til at være bedre end en 10. del af et sekund om ugen.
Lodret i hver side er anbragt kontrolure, som tidligere overvågede de ure, der sad i rådhusets kontorer og angav samme tid som selve Rådhusuret.
Hvert minut afgiver kontaktværket en impuls på ca. to sekunder dels til urets optræk, dels til tårnurets gangværk, som flytter viserne en minut frem. Efter 14 minutter videregives impulsen desuden til slagværket, som styrer klokkespil og timeslag.
Urværket er drevet ved 200 volt jævnspænding, som oprindelig blev leveret af Københavns Belysningsvæsen. I dag har det sit eget ensretteranlæg.
Gangværket er monteret oppe i tårnet, i rummet under viserne. Det modtager minut-impulser nede fra hoveduret, hvorved en lodret aksel drejer sig og stiller viserne et minut frem.
Slagværket står ved siden af gangværket. Hvert 15. minut startes det og aftaster, ligesom en spilledåse, knaster på de roterende tromler. Strømaftagere, som berører knasterne, sender strøm op til store elektromagneter (solenoider), der er monteret på etagen under klokkerne, ca. 80 meter over gaden. Solenoidernes trækkraft er mellem 35 og 160 kg. Fra solenoiderne går trækstænger op til hamrene, der slår på klokkerne i den rækkefølge, melodien kræver det.
Klokkerne er anbragt øverst i tårnet. Der er fire mindre klokker til kvarter-slagene og melodierne, som er komponeret af bl.a. komponisten Lange-Müller. Desuden er der den store timeslagsklokke. Alle klokkerne er udført i bronze. Timeslagsklokken vejer alene tre tons, det samme som de fire kvarterslagsklokker tilsammen. Klokkerne kostede i år 1902 ca. 15.000 kr.
Det er ikke til at se på viserne eller høre på klokkerne. Men inde i Rådhustårnet i København er noget for første gang i 103 år forandret.
Rådhusuret [-] som ikke skal forveksles med Jens Olsens Verdensur [-] er ikke længere på plads. Det er pillet ned og sendt til renovering. I stedet sørger reserveuret, som blev indkøbt i 1932, for at vise den korrekte tid på Rådhuspladsen.
Hoveduret er sendt til den østtyske urby Glashütte syd for Dresden. Der blev det også bygget af firmaet Strasser & Rohde, som samarbejdede med med danske Kemp & Lauritzen, der dengang var et rendyrket elfirma.
I anledning af Rådhusets 100 års jubilæum har den tyske urmagerskole Alfred Helweg, som har til huse i Strasser & Rohdes gamle fabriksbygninger sammen med Deutsche Uhrenmuseum, tilbudt at renovere det gamle ur som lærlingearbejde uden udgift for Københavns Rådhus. Renoveringen antages at vare i 3 måneder.
Det er meget passende, at rådhusuret bliver renoveret i samme bygning, som der ligger et urmuseum. Det er nemlig et historisk ur [-] verdens første elektriske tårnur.
Det blev valgt efter anbefaling fra Kemp & Lauritzen. Fordelen ved det eldrevne ur er, at det ikke lider under samme skavank som øvrige ure fra den periode, der alle opererede med penduler og kæmpe-lodder.
De skal trækkes op mindst en gang om ugen, men hovedfordelen ved at gøre rådhusuret elektrisk var ikke at undgå det arbejde. Det var derimod at kunne placere selve præcisionsuret i stueetagen, hvor der ikke forekommer rystelser. Via kabelforbindelser styrer det de upåvirkelige gang- og slagværker oppe i tårnet, der ikke er følsomme over for tårnets svingninger, som er forårsaget af blæsten.
Hele uranlægget blev konstrueret af ingeniørerne Johs. Axel Kemp og O. Muusfeldt fra Kemp & Lauritzen. Det kostede dengang 21.550 kr. I kontrakten for uret var indføjet, at hvis uret ikke virkede, skulle man pille det hele ned og ikke få en øre for det. Men det har det nu gjort i mere end 100 år.
Renoveringsarbejdet og justeringen af uret i København udføres af finmekaniker Lars Niemi, Kemp & Lauritzen, og undertegnede.
Elektroingeniør Ebbe Ramsing var en årrække ansat i Kemp & Lauritzen som finmekaniker, hvor han deltog i rådhusurets ugentlige vedligeholdelse. Han etablerede selv kontakten til urmagerskolen Alfred Helweg.
