Selvkørende halvtag skal erstatte traktorer i grøntsagsmarken
Ingeniør Alastair Persson har udviklet en soldrevet og selvstyrende robot, der kan bære de redskaber, som gartnerne i dag benytter små traktorer til.
Fakta
Akselafstand 240-420 cm
Total højde 256 cm
Højde under solceller 200 cm
Vægt 1.534 kg
Solceller, teoretisk effekt 1.000 watt
Batteri 4x12 V, 115 Ah
Fremdrift 4x4 kW elmotorer
Styring 4xelservomotor
Hastighed 50 m/h-20 km/h
Løfteevne i trepunktsophæng 400 kg
Født i Zambia i 1966
Søn af dansk far og engelsk mor
Skolegang i Danmark
1996: Maskiningeniør fra Ingeniør- højskolen i Århus 1996.
1996-1999: Toria A/S i Ebeltoft
1999: Selvstændig med firmaet Ideals, der udfører rådgivende virksomhed og produktudvikling for industrien
Medejer af Suntrail ApS, i hvis regi arbejdet med Greentrac foregår
En række projekter er sat i værk for at udvikle robotter, der kan luge landmændenes og gartnernes marker, både herhjemme og i udlandet.
Et af de mere fremskredne er en GPS-styret og selvkørende maskine til lugning i juletræsplantager, som Landbohøjskolens center Skov & Landskab har udviklet på basis af en firehjulet plæneklipper. Den er ifølge Landbrugsavisen blevet testet med pæn succes under realistiske forhold.
Foruden Landbohøjskolen er også Danmarks Jordbrugsforsknings afdeling på Bygholm ved Horsens stærkt involveret i arbejdet med at udvikle robotter.
En af de store udfordringer er at få lugerobotterne til at skelne ukrudtet fra de kulturplanter, de skal beskytte. Til den brug har forskere på Bygholm udviklet et billedbehandlingsprogram, som skal bruges i kombination med et videokamera på robotten.
Ifølge Michael Nørremark, der på Landbohøjskolen har skrevet ph.d.-afhandling om robotbaseret ukrudtsbekæmpelse, er der tre anvendelige metoder, når robotten skal tage livet af en ukrudtsplante. Den ene er en laserstråle, der brænder planten af. Den anden er en form for mekanisk hånd, der river planten op med roden. Den tredje metode er, at en lille metalskive skærer planten over.
Endnu er der ingen ukrudtsrobotter i kommerciel produktion, og ingen andre kombinerer som Greentac solcelledrift med autonom styring.
»Se den røg der! Det er sådan noget, vi skal væk fra,« udbryder Alastair Persson, mens han peger op på den tykke, gråbrune os, der pulser ud af udstødningsrøret på en startende kæmpetraktor.
Vi befinder os i en lade med talrige landbrugsmaskiner på Danmarks Jordbrugsforsknings center på den tidligere herregård Bygholm i Horsens. Her er maskiningeniøren i færd med at fortælle om arbejdet med at udvikle et køretøj, der vil kunne erstatte traktoren til nogle opgaver. Det skal erstatte dieselolie og larm med solenergi og næsten lydløs kørsel.
Parkeret op ad en væg i laden står prototypen på det nye køretøj, Greentrac. Af udseende ligner den mest et to meter højt halvtag monteret på en enkel, men solid gul- og grønlakeret jernkonstuktion, med et hjul nederst i hvert hjørne.
I den ene ende er monteret et trepunktsophæng af samme type, som bruges til at koble redskaber til traktorer, og oversiden af halvtaget er fyldt med solceller. Desuden står der en bakke med fire store batterier over det ene hjulpar, og på en af de bærende stolper er placeret en lille boks med en computer.
Formålet med konstruktionen er, at Greentracen uden menneskelig medvirken skal køre rundt og udføre lettere arbejde i marken på landbrug og gartnerier.
»Den kan f.eks. udstyres med en marksprøjte, en ukrudtsstrigle eller en let harve. Eller den kan bruges som transportvogn, når man høster grøntsager,« forklarer Alastair Persson.
Han er hovedmanden i udviklingen af køretøjet, som han foreløbig har investeret omkring 1.000 arbejdstimer i. Udviklingen foregår i firmaet Suntrail, hvor Alastair Persson er medejer.
Greentracen står for tiden på det statsejede forskningscenter på Bygholm, fordi køretøjet skal være med i et projekt med forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning. Det går ud på at afprøve GPS-systemer i forskellige sammenhænge på frilandsgartneriet Inger-Marienlund ved Brande i Midtjylland.
I dag betjenes Greentrac med et trådløst joystick af samme standardtype, som bruges til computerspil. Det er ikke tilstrækkeligt til at gøre den til en teknologisk nyskabelse. Men når det lykkes at få GPS-teknologi til at spille sammen med resten af konstruktionen, vil Greentracen kunne køre uden at blive betjent af et menneske.
Så gør det ikke så meget, at dens arbejdshastighed er i langsomt spadseretempo, og at anskaffelsesprisen på 300.000-400.000 kr. er mindst dobbelt så høj som prisen for en lille traktor med samme trækkraft.
Inden det kommer så vidt, er der dog især en stor udfordring, der skal løses. Sikkerheden.
»Det værste scenarium vil være, hvis den kører ind i et legende barn på marken, fordi der ikke er nogen til at stoppe den,« siger Alastair Persson.
Han og Børge Christensen, som også er medejer af Suntrail og involveret i udviklingsarbejdet, overvejer især at bruge infrarøde kameraer eller bevægelsessensorer.
»Man kan forestille sig et system, hvor køretøjet stopper, så snart et infrarødt kamera registrerer en organisme i nærheden. Eller at en bevægelsessensor gør det samme,« siger Alastair Persson.
Ellers er der ingen hokuspokus i de tekniske løsninger.
»Vi har designbeskyttet Greentracen. Men der er masser af ting på den, som ikke kan beskyttes, fordi der er tale om kendt teknologi. Vi har bare sat det sammen på en ny måde,« forklarer Alastair Persson.
Den grundlæggende konstruktion er lavet så enkel som muligt. F.eks. er køretøjet symmetrisk både omkring længdeaksen og tværaksen. Der kan sættes et trepunktsophæng til redskaber på begge sider af hvert hjulpar – i alt fire steder. Der kan være to trepunktsophæng og dermed to redskaber på køretøjet på samme tid.
Symmetrien går igen i hjulophængene, der er lavet, så de kan dreje 180 grader til hver side. Dermed kan Greentracen dreje rundt om sin egen midterakse. Hvert enkelt af de fire hjul får kraft fra sin egen elmotor og styres ved hjælp af en separat mindre elservomotor.
Konstruktionen er desuden præget af, at køretøjet skal bruge så lidt energi som muligt. Blandt andet er der ikke som på traktorer noget hydraulisk system til at løfte trepunktsophængene. I stedet udføres det arbejde af mindre energiforbrugende elektriske aktoatorer.
Greentracen på Bygholm er bygget på Alastair Perssons private prototypeværksted. Samme sted kan han og en medarbejder i hans lille firma Ideals bygge flere eksemplarer på bestilling.
Ambitionen er, at Greentracen skal fungere upåklageligt som selvstyrende redskabsbærer fra 2007, hvorefter en licensproduktion i større skala kan sættes i gang på en maskinfabrik.
Oprindelig forestillede Suntrail sig, at kun økologiske landmænd ville være interesserede i at købe en solcelledrevet redskabsbærer. En markedsundersøgelse blandt de ti største økologiske frilandsgartnerier i Danmark har vist en positiv holdning til køretøjet. Men efterhånden går planerne også på at markedsføre køretøjet over for konventionelle frilandsgartnere, der kan have en økonomisk fordel ved at spare den arbejdskraft, en traktor kræver til enhver opgave.
Især markederne i det sydlige Europa kan være interessante, når Greentracen kommer i masseproduktion, begunstigede som de er med rigelig solenergi.
Såvel i ind- som udland skal kunderne sandsynligvis findes i frilandsgartnerier, der dyrker løg, salat, gulerødder, bønner og alle andre slags grøntsager.
»Til mere almindelige landbrug med korn og lignende afgrøder på marken er det nødvendigt med større maskinkraft, end Greentracen kan præstere,« erkender Alastair Persson.






