Genbrugspap og trykfarve kan afgive hormonskadelige stoffer fra emballage videre til fødevarer, uden at nogen opdager det. Selv om Danmarks Fødevareforskning har fundet skadelige stoffer i materialer som genbrugspapir og pap, tester EU ikke kemiske stoffer i andre emballagetyper end plast.

»Der bliver ikke taget højde for skadelige stoffer i for eksempel genbrugspap, der kommer i kontakt med fødevarer. Godt nok siger grundreglen, at emballage ikke må afgive skadelige stoffer, men det er meget begrænset, hvad man overhovedet ved om genbrugspap, og det bliver ikke kontrolleret,« siger Mona-Lise Binderup fra Danmarks Fødevareforsknings Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Hun sidder i den arbejdsgruppe under den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, der rådgiver EU-Kommissionen om grænsevædier for materialer og genstande, der afgiver skadelige stoffer til fødevarer. I de senere år har der været meget fokus på plasticemballage – blandt andet phthalater (plastblødgørere) – men Mona-Lise Binderup mener, det også ville være relevant at undersøge andre materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Ud over pap kunne det være trykfarve og gummipakninger i produktionsmaskiner.

Som Ingeniøren skrev i seneste fødevaretillæg, har forskere ved Danmarks Fødevareforskning tidligere fundet det hormonforstyrrende stof Bisphenol A i genbrugspapir, der blandt andet bruges til pizzabakker og køkkenruller, men risikoen er aldrig blevet undersøgt til bunds.

»Det er simpelthen blevet nedprioriteret, så vi ikke har haft ressourcer til at udvikle blandt andet cellebaserede tests, som kunne give ny viden om, hvilke stoffer materialerne indeholder. Det vil vise, hvor der er brug for mere forskning,« siger Mona-Lise Binderup.

Når al fokus har ligget på plastemballage, har det sin naturlige forklaring, mener Mona-Lise Binderup.

»Der indgår rigtig mange stoffer i emballage, og man er begyndt med at kigge på plast, fordi det bliver anvendt mest. Alene i plast er det tilladt at tilsætte tusindvis af stoffer, som skal undersøges, og først derefter kommer man i gang med andre emballagetyper. Det bliver desværre nok ikke lige i morgen,« siger Mona-Lise Binderup.

Genbrugspap og trykfarve kan afgive hormonskadelige stoffer fra emballage videre til fødevarer, uden at nogen opdager det. Selv om Danmarks Fødevareforskning har fundet skadelige stoffer i materialer som genbrugspapir og pap, tester EU ikke kemiske stoffer i andre emballagetyper end plast.

Selv om plastemballage har fået opmærksomhed, er der stadig væsentlige smuthuller, som skal lukkes, før man kan garantere mod hormonforstyrrende stoffer.

Man mangler ganske enkelt en godkendt testmetode, der både er simpel og troværdig, så man kan teste samtlige stoffer for hormonforstyrrende effekt. Derfor bliver stoffer kun testet for reproduktionsskadende virkning, hvis de afgiver mere end 5 mg pr. kilo fødevarer. Og så er de guidelinetest, man bruger ikke følsomme nok til at fange alle hormonforstyrrende stoffer.

»Det er et dilemma, at testen ikke er der. Det giver smuthuller i forhold til de hormonforstyrrende stoffer, men jeg tror, at vi får fat i det meste. Også fordi vi tager højde for den nye viden fra forskere, der ofte benytter mere følsomme testmetoder,« siger Mona-Lise Binderup.

Nye forskningsresultater er netop årsagen til, at Efsa nu lægger op til mere restriktive grænseværdier for nogle få af de velkendte typer af phthalater. Et oplæg, der bliver diskuteret i disse dage, hvor EU-kommissionen har inviteret til et møde om hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med fødevarer.

Både Forbrugerrådet og flere oppositionspartier kræver flere ressourcer til forskning og kontrol af hormonforstyrrende stoffer. Regeringen har endnu ikke vist tegn på at opprioritere området.