Dansk rumteknologi har enorme muligheder
Danmarks første professor i rumfartsteknologi, John Leif Jørgensen, opfordrer til at fostre flere rumfartsingeniører. Dem, vi uddanner i dag, bliver nemlig revet væk.
Fakta
Født i 1957 i København
1976 Student, mat-fys fra Rysensteens Gymnasium
1982 Ingeniør med speciale i plasmafysik fra DTU
1982 Systemplanlægger, Det Danske Stålvalseværk
1988 HD i organisation
1983-1995 Lektor, Institut for Elektro-Fysik, DTU
1995-2000 Lektor, Institut for Automation, DTU
2001-2005 Lektor ved Ørstedinstitutet, DTU
2005 Professor i rumfartsteknologi, DTU
John Leif Jørgensen bor på Amager med sin kone og sine to børn.
John Leif Jørgensen er manden bag verdens bedste stjernekamera. Det blev udviklet som en del af projektet med Ørstedsatellitten, men bruges i dag af mange rumfartøjer verden over. Sammen med danske virksomheder udvikler Ørstedinstitutet på DTU stadig kamerasystemer til både satellitter og rumsonder.
»Hvis et treårigt barn ser en kattehale stikke frem i en døråbning, vil det straks kunne sige: det er en kat, selvom det ikke kan se selve katten. På samme måde arbejder stjernekameraet. Det kan genkende formen på et stjernebillede, uden at det behøver se alle stjernerne i det pågældende billede.«
John Leif Jørgensens stjernekamera er i dag det ultimative navigationssystem i rummet, for på kun 25 millisekunder kan det afgøre, hvor det befinder sig.
Rumprofessoren har selv en uddannelse i at navigere på havet, så at bruge stjernerne og vinkelmålere til at afgøre sted og retning, er ham ikke fremmed.
John Leif Jørgensen fremdrager en række eksempler, når han bliver spurgt, hvordan almindelige jordboere kan mærke rumfartsteknologien i deres hverdag. Mikroprocessoren blev opfundet i forbindelse med månelandingen. Velcro, teflon og bedre skudsikre veste kan vi takke rumindustrien for. Vi har fået en større forståelse af vands cyklus og bedre sikkerhed i elnettet. Foruden selvfølgelig vejr- og kommunikationssatellitterne. Endelig nævner rumfartsprofessoren morderne managementmetoder i forbindelse med meget store projekter.
»Vi sender den mest avancerede teknik, der findes, ud i rummet. Vi presser teknikkens ydeevne ekstremt, og den bliver udsat for mest mulig stress. Og det er netop, når vi presser teknikken til det yderste, at nye ting dukker op,« pointerer han.
John Leif Jørgensen, der som den første herhjemme netop er udnævnt til professor i rumfartsteknologi, opfordrer Danmark til at udnytte sin viden om rumfartsinstrumenter til at få en større del af et voksende marked.
»Danmark har en god position inden for rumfartsteknologi, og vi er dygtige i de kreative discipliner. Det skal vi udnytte mere,« siger John Leif Jørgensen.
Selv er han manden bag det stjernekamera, som alle inden for rumfart, der skal bruge den ultimative navigation i rummet, benytter. Hans daglige arbejdsplads er Ørstedinstitutet på DTU.
»Professoratet er et tegn på, at DTU og dermed Danmark satser på rumteknologi. På DTU håber vi på kort sigt at fordoble aktivitetsniveauet på området her i landet. På længere sigt er det et spørgsmål om, hvordan storpolitikken udvikler sig. Det er uden for vores råderum, men vi kan gøre Danmark parat til at tage de chancer, der kommer,« siger han.
Danmark eksporterer allerede fintfølende instrumenter til Kinas rumprogrammer, og ifølge John Leif Jørgensen vil der komme masser af muligheder for at erobre et større marked. Han henviser til, at satellitter er selvskrevne til en central placering i den kraftige øgning i international overvågning og sikkerhed.
»Når det handler om global sikkerhed, troppebevægelser og missiler, må Europa forventes at skulle opruste inden for rumteknologi, da vi intet har i øjeblikket. Derudover bliver vi også nødt til at få vores eget GPS-system, da vi lige nu er i lommen på amerikanerne og russerne, der teoretisk set kunne vælge at lukke os ude,« påpeger han med henvisning til Galileo-projektet, som er på vej gennem EU-systemet.
Ifølge John Leif Jørgensen er der ingen grund til at tøve med at uddanne flere ingeniører i rumteknologi.
»Samtlige ingeniører, vi uddanner, får arbejde inden for rumfartsindustrien, og der er stor efterspørgsel på dem, så det er åndssvagt, vi ikke uddanner endnu flere,« konstaterer han.
På DTU kan studerende fra forskellige retninger nu specialisere sig i rumfartsteknologi, men ifølge John Leif Jørgensen er det nødvendigt med mere fokus på området på de naturvidenskabelige uddannelser generelt.
»Rumfart har de unges interesse, selv i en sproglig gymnasieklasse, så her er et felt, der kan lokke flere til de naturvidenskabelige uddannelser,« fremhæver han.
Men det gælder også om at have industrien med.
»Ellers er risikoen, at de danske kandidater tager deres mastergrad i udlandet og bliver derude, fordi de får job.Vi skal sørge for, at vi får en del tilbage til Danmark ved at tilbyde interessante arbejdspladser.«
John Leif Jørgensen ser ingen grund til, at Danmark satser på løfteraketter og lignende, da vi ikke har den nødvendige sværindustri. Til gengæld mener professoren, at vi skal fokusere på rumfartsinstrumenter, f.eks. kameraer, antenner og robotsyn, hvor vi kan få vores egne nicher.
»Der bliver f.eks. brug for avancerede robotter til den roboby, der skal stå på Månen om ti år. Udviklingen og forskningen i den nødvendige teknologi skal ske i dag, og her bør Danmark sætte ind,« fastslår professoren.
