I 2004 udnævnte Sydkoreas regering veterinærprofessoren og mesterkloneren Woo-Suk Hwang fra Seoul National University Hospital til Årets Videnskabsmand og lod en pris på en mio. kr. følge med. Det skete, efter Woo-Suk Hwang havde indskrevet sig i den bioteknologiske verdenshistorie, da han i 2004 ved en videnskabskongres i Seattle stod frem og fortalte, at han og hans forskere havde fremstillet verdens første menneskelige klon. Ikke som en ny lille baby, men en uge gammel embryo, der skulle levere nogle celler og derefter destrueres. En ny milepæl var sat.

Ganske som Woo-Suk Hwang er Sydkoreas regering begejstret for bioteknologi, og hans eget klonings- og stamcelleprojekt er af regeringen udpeget som et af landets ti fremtidige »vækstmotorer«.

Regeringen har i perioden fra 2001 til 2007 forpligtet sig til at kaste 15 mia. dollar i udviklingen af bioteknologien, og målet er, at Sydkorea skal være blandt verdens syv mest konkurrencedygtige nationer på bioteknologi inden 2010. Derfor har regeringen hvert år siden 1998 forøget de offentlige forskningsbudgetter med 50 pct. årligt.

Igennem Woo-Suk Hwangs forskergrupper skitseres en fremtid med transgene dyr, terapeutisk kloning, kvæg, der er gjort resistente over for kogalskab, samt en stort anlagt stamcelleforskning. Den sydkoreanske regerings vilje til at nå sine mål er – præcist som med udviklingen af elektronikindustri og skibsværfter – kontant.

Det samme er professor Woo-Suk Hwangs stjernestatus. Han nyder en anseelse blandt ungdommen i landet, der er en rockstjerne værdig, og ved et arrangement, som Lone Frank overværer, bliver han omringet af hvinende teenagepiger, der vil have hans autograf.

»Hvad siger du så – sådan er det nok ikke i dit hjemland, hva'?«