Fire danske eksperter inden for brint og brændselscelle-systemer trækker potentialet i brintpillen fra DTU ned fra de højere luftlag, hvor medierne den seneste uge har blæst den op.

Eksperterne mener, at der umiddelbart er tale om en smart løsning på brintlagringsproblemet, der vil kunne få sin plads på markedet som én af flere lagringsteknologier – takket være den store energitæthed og den nemme håndtering af brændslet.

Men samtidig vurderer de, at der er en lang række problemer omkring energiforbruget til processen og i selve systemintegrationen af brintpillen, der må arbejdes videre med.

Direktør Jacob Hansen fra H2 Logic, som netop har markedsført en serieproduceret brinttruck, er ret positiv:

»Brintpillen er et spændende forskningsresultat, som – hvis der ellers bliver investeret i videre forskning og udvikling af princippet – kan give hele sektoren nogle nye muligheder og udfordringer om tre til fire år,« siger han.

Jakob Hansen peger bl.a. på udfordringen i at få genopfyldt salt/ammoniaktanken tilstrækkelig hurtigt og nemt.

På Risø kalder seniorforsker Tejs Vegge, der har speciale i materialeudvikling, brint og energilagring, brintpillen for »et stort skridt fremad«, fordi den allerede nu kan opfylde de krav til energitæthed til brintlagre til biler, som det amerikanske energiministerium stiller for 2015.

»I første omgang får brintpillen betydning som lagermedium i større systemer såsom biler, idet man her lettere vil kunne genbruge den varme, som er nødvendig, når ammoniak skal omdannes til brint igen,« siger han.

Aalborg Universitets Søren Knudsen Kær, der arbejder med ethanolbrændselscellesystemer, forudser problemer med at sammenbygge det nye lagermedium med PEM-celler, som man arbejder med i bilindustrien.

»Omdannelsen fra ammoniak til brint og kvælstof kræver en temperatur på mindst 300 grader, men for at opnå en effektiv konvertering kræves langt højere temperaturer. Brint fra ammoniakken er samtidigt ikke ren nok til PEM-celler, så der skal installeres en oprensning først, hvilket reducerer anvendelsesmulighederne. Så det er først og fremmest til SOFC-cellerne, den nye lagringsteknologi er aktuel,« siger han.

Aalborg Univsersitet ser større potentialer i flydende brintbærere som methanol og ethanol, hvor energitætheden er højere end i ammoniak:

Forskningschef Jens Rostrup-Nielsen fra Topsøe, som både udvikler brændselsceller og katalysatorer til ammoniakfremstilling, mener, at »brintsamfundet« kræver tre trin: Brinten skal fremstilles, lagres og omsættes og at forskerne på DTU kun har fundet en smart løsning til det nemmeste trin.

»Ulemperne ved pillerne er bl.a., hvorvidt de kan godkendes, da det i dag ikke er tilladt at have ammoniaktanke i biler pga. sikkerhed. Derudover kræver det stor termisk energi at bryde ammoniakken, så brinten kan udnyttes. Og hvis ikke man bruger denne megen energi, er spørgsmålet, hvordan de vil få ammoniakken væk og undgå lugt,« siger Jens Rostrup-Nielsen.