Skadelige stoffer har frit spil i mademballage
Kemikalierne har frit spil i mademballage og produktionsudstyr, selv om stofferne i stigende grad mistænkes for at være årsag til dårligere sædkvalitet og misdannede kønsorganer.
Fødevarevirksomheder i Danmark mangler den dokumentation, der skal sikre forbrugerne mod hormonforstyrrende stoffer i madvarer. Kemikalierne har frit spil i mademballage og produktionsudstyr, selv om stofferne i stigende grad mistænkes for at være årsag til dårligere sædkvalitet og misdannede kønsorganer.
»Fødevarevirksomhederne er ikke i stand til at dokumentere, hvilke stoffer der er i plastmaterialerne og dermed heller ikke, hvor stor risikoen er for, at blandt andet hormonforstyrrende stoffer migrerer (overføres, red.) til fødevarerne. Det er bekymrende,« siger seniorforsker Jens Højslev Petersen fra Danmarks Fødevareforsknings Afdeling for Kemiske Fødevarerundersøgelser.
I januar var han med til at finde phthalater i fem forskellige slags fødevarer på glas på grund af plastpakningerne i skruelågene. Siden har fødevarevirksomheder kæmpet for at finde alternative skruelåg, men det løser ikke problemet, mener Jens Højslev Petersen.
Ifølge ham findes der helt sikkert fødevarer med hormonskadelige stoffer, som vi ikke har kendskab til. Der er masser af produktionsudstyr i forbindelse med fødevarer, der aldrig er undersøgt for phthalater, og desuden er phthalater kun en gruppe af en lang række potentielt hormonforstyrrende stoffer, der findes i mademballage og udstyr i fødevareproduktionen.
»De uafklarede spørgsmål er, hvor stofferne præcis er, og hvor meget der migrerer til fødevarerne,« siger Jens Højslev Petersen.
Som eksempel nævner han det potente hormonforstyrrende stof bisphenol A, der blandt andet findes i limen i pizzabakker og i den indvendige lak i konservesdåser.
Fødevarevirksomheder i Danmark mangler den dokumentation, der skal sikre forbrugerne mod hormonforstyrrende stoffer i madvarer. Kemikalierne har frit spil i mademballage og produktionsudstyr, selv om stofferne i stigende grad mistænkes for at være årsag til dårligere sædkvalitet og misdannede kønsorganer.
I første omgang har myndighederne fokus på plast, der kommer i kontakt med fødevarer. Fødevarestyrelsen er netop ved at afslutte en kontrolkampagne, der skal sikre, at fødevareproducenter og importører lever op til reglerne – altså at de har dokumentation for, at plasticmaterialerne ikke afgiver skadelige stoffer til fødevarerne. Den dokumentation er en mangelvare.
»Der er desværre stadig virksomheder, der ikke ved nok om migrationen af kemiske stoffer,« siger farmaceut Bente Fabech fra Fødevarestyrelsen, der allerede nu vurderer, at der er behov for endnu en kontrolkampagne ved juletid.
Virksomhedernes store problem er, at europæiske plastproducenter af konkurrencehensyn ikke vil oplyse, hvilke tekniske hjælpestoffer, plastmaterialet indeholder. Derfor kræver det stor faglig viden og en ekstraordinær indsats, hvis virksomhederne skal sikre den nødvendige dokumentation.
Ifølge brancheorganisationen HTS (Handels, Transport- og Serviceerhvervene) er fødevarevirksomhederne sat i en klemme mellem myndigheder og de store plastproducenter.
»Hvis fødevarevirksomhederne sidder med det alene, skal de teste hver eneste glas pesto, for at være på den sikre side. Man er nødt til at samarbejde for at løse problemet. Det har madproducenter og emballageproducenter gjort, men den langsigtede løsning kommer først, når de helt store plastproducenter kommer med,« siger fødevarekonsulent Tine Skriver fra HTS.
Fødevarevirksomheder i Danmark mangler den dokumentation, der skal sikre forbrugerne mod hormonforstyrrende stoffer i madvarer. Kemikalierne har frit spil i mademballage og produktionsudstyr, selv om stofferne i stigende grad mistænkes for at være årsag til dårligere sædkvalitet og misdannede kønsorganer.
Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder Gitte Gross er bekymret over den store uvidenhed på området.
»Der skal bruges flere ressourcer – både til kontrol og til forskning. Emballageområdet er i en voldsom udvikling. Der bliver brugt meget mere emballage end tidligere, og mange nye typer er under udvikling. Vi skal være helt sikre på, at det ikke går ud over vores evne til at få børn,« siger Gitte Gross.
SF, Socialdemokraterne og De Radikale kræver flere penge og mere politisk vilje til at bekæmpe hormonforstyrrende stoffer. Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) har imidlertid ikke ønsket at svare på, hvad han vil gøre ved, at virksomhederne ikke har den dokumentation, der skal beskytte forbrugerne mod hormonforstyrrende stoffer via fødevarer.






