Et nyt bygningsreglement, der træder i kraft til næste år, skal gøre kommende byggerier mere energirigtige. Branchefolk frygter, at det får konsekvenser for både det naturlige og det kunstige lys i kontorbygninger.

Det skal være slut med store glaskuber, hvor folk sidder og lider, mens de arbejder. Det er i korte træk grunden til, at der i et nyt bygningsreglement er stillet flere krav til kontorbygninger end tidligere.

De nye regler fra Erhvervs- og Byggestyrelsen træder i kraft 1. januar 2006, og indeholder en samlet ramme for energiforbruget i en bygning. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, står bag udformningen:

»Vores vejledning lægger op til, at det vil være umuligt at bygge rene glashuse, fordi de simpelthen ikke er til at holde ud at være i,« siger forskningschef i afdeling for Energi og Miljø, Søren Aggerholm.

I reglerne er blandt andet indført et krav om, at der skal være et godt dagslys på arbejdspladsen, og det har SBi defineret som to procent.

Det bekymrer direktør for Lysteknisk Selskab, Kenneth Munck:

»Kravet er enormt stort, og det vil betyde mange vinduer eller små kontorer,« mener han.

Et nyt bygningsreglement, der træder i kraft til næste år, skal gøre kommende byggerier mere energirigtige. Branchefolk frygter, at det får konsekvenser for både det naturlige og det kunstige lys i kontorbygninger.

Søren Aggerholm mener derimod, at de nye regler lægger op til, at ingeniører, arkitekter og brugere arbejder bedre sammen.

»Det er et spørgsmål om at finde det rigtige design, og det vil nok betyde mindre dybe bygninger og en nøjere afvejning af, hvor vinduespartierne skal sidde,« siger forskningschefen.

Den melding bekymrer ikke brancheorganisationen Dansk Byggeri.

»Glashusene får det vanskeligt på grund af kravet om køling og ventilation. Men vi håber, at arkitekterne kan tage udfordringen op og stadig lave spændende byggeri,« siger Kjeld Almer Nielsen, der er chef for afdelingen Erhvervsteknik.

Det er ikke alle arkitektfirmaer, der er parate til at opgive glasbyggeriet, men det bliver de nødt til, mener medlem af Akademisk Arkitektforenings (AA) miljøudvalg Vibeke Grupe Larsen:

»Der er nok mange, der ikke «har set lyset» endnu, men de må til at forstå, at de store glasfacader giver problemer for dem, der opholder sig i bygningerne,« siger hun.

Til gengæld behøver reglerne ikke betyde, at storrumskontorerne forsvinder, mener hun.

»Men det kommer nok til at betyde smallere bygninger. Eventuelt med flere atriumløsninger, så man opnår et godt dagslys.«

Et nyt bygningsreglement, der træder i kraft til næste år, skal gøre kommende byggerier mere energirigtige. Branchefolk frygter, at det får konsekvenser for både det naturlige og det kunstige lys i kontorbygninger.

En anden væsentlig ændring i det ny reglement er, at man tidligere satte samme faktor på al energiforbrug i en bygning, så det på papiret udgjorde samme miljøbelastning. I de nye regler har elektricitet fået en højere faktor, så man er tvunget til at tænke mere over, hvordan man bruger sin el.

»Jeg er bange for, at besparelserne bliver på bekostning af lyset,« siger Kenneth Munck fra Lysteknisk Selskab, som delvist får ret af AA's Vibeke Grupe Larsen.

»Det bliver vanskeligere at bruge elektrisk lys. På kort sigt stiller det store krav til rådgiverne, og det vil nok betyde, at der vil blive efterspørgsel på bedre sparepærer,« siger hun.

Vibeke Grupe Larsen er med til at informere bygge- og arkitektbranchen om de nye regler, og hun mener, at reglernes potentiale består i, at man kommer til at skulle arbejde mere med materialerne og med åbne og lukkede flader.

Kjeld Almer Nielsen regner også med, at de nye regler vil kunne ses på bundlinjen.

»De indebærer nogle store udfordringer for alle parter i byggebranchen, og det vil uden tvivl slå igennem på priserne. Men investeringerne vil kunne tjene sig hjem på lang sigt,« mener han.

På grund af netop de høje krav til byggematerialer, har eksempelvis leverandørerne af vinduer fået frist til 2008 til at udvikle nye energibesparende ruder.