Smalltalk er ikke det rene sludder
Kurser i smalltalk vinder frem og er særligt populære blandt ingeniører. Småsnak om vind og vejr med kolleger og kunder behøver ikke længere at være forbeholdt naturtalenter eller sælgertyper. Dansk Magisterforenings Efteruddannelser udbyder til september
Småsnak om vind og vejr med kolleger og kunder behøver ikke længere at være forbeholdt naturtalenter eller sælgertyper. Dansk Magisterforenings Efteruddannelser udbyder til september sit første kursus i smalltalk, og oplysningsforbundet AOF i København har haft så stor succes med sine kurser det seneste års tid, at holdene har måttet dubleres. Ingeniører udgør en stor del af dem, der allerede har været på AOF-kursus i at få munden på gled.
Birgitte Sally, der er kommunikationskonsulent og underviser i smalltalk, oplever, at de ingeniører, der deltager på kurserne i første omgang giver udtryk for, at kurset er lidt latterligt. Efterhånden som de bliver præsenteret for kommunikationsmodellerne og opdager, at en sludder kan udvikle sig til en udbytterig fagsnak, så ændrer de indstilling og bliver meget ivrige efter at mestre den uforpligtende småsnak.
»Det hænger sammen med, at de kan se, at vejen til magten blandt andet handler om at kunne tale ubesværet med folk. Ikke mindst i en tid, hvor man til en vis grad er sit netværk, og hvor det er væsentligt som projektleder at kunne snuppe de rigtige folk til sine projekter,« siger hun, og tilføjer, at smalltalk også har en positiv effekt på en virksomheds psykiske arbejdsmiljø, fordi kolleger, der småsnakker, tager konflikter i opløbet.
Småsnak om vind og vejr med kolleger og kunder behøver ikke længere at være forbeholdt naturtalenter eller sælgertyper. Dansk Magisterforenings Efteruddannelser udbyder til september sit første kursus i smalltalk, og oplysningsforbundet AOF i København har haft så stor succes med sine kurser det seneste års tid, at holdene har måttet dubleres. Ingeniører udgør en stor del af dem, der allerede har været på AOF-kursus i at få munden på gled.
Dansk Magisterforenings Efteruddannelse, DME, har valgt at udbyde et kursus i smalltalk, fordi den uformelle kontakt, der kan etableres gennem en hyggelig sludder om dagligdags ting, kan hjælpe den enkelte til at blive synlig både internt i virksomheden og eksternt i forhold til kunder og samarbejdspartnere.
Ifølge uddannelseskonsulent Nina Hallgren, DME, så henvender kurset sig særligt til to målgrupper: De nyuddannede, som skal lære at begå sig på en arbejdsplads, og de mere modne magistre, som er fagligt dygtige, men som bliver mundlamme i mere uformelle møder med sælgere og kunder.
»De unge ved ikke, at det kan være relevant at smalltalke på arbejdspladsen for at etablere gode relationer, mens de fagligt dygtige skal lære at være mere udadvendte,« siger hun.
Småsnak om vind og vejr med kolleger og kunder behøver ikke længere at være forbeholdt naturtalenter eller sælgertyper. Dansk Magisterforenings Efteruddannelser udbyder til september sit første kursus i smalltalk, og oplysningsforbundet AOF i København har haft så stor succes med sine kurser det seneste års tid, at holdene har måttet dubleres. Ingeniører udgør en stor del af dem, der allerede har været på AOF-kursus i at få munden på gled.
Hos Ingeniørernes A-kasse (IAK) kender souschef Bo Stokholm udmærket den dygtige ingeniør, som i mange år har haft det fantastisk godt i sit lille udviklingsteam, men som kommer til kort, den dag han står uden job. Pludselig er det nødvendigt at etablere kontakter til fremmede, og det kan være svært, hvis man mangler træning.
»Hvis man bliver ledig, skal man kunne tale om vind og vejr, og der kan den fagligt orienterede akademikere generelt have behov for at lære at bruge den udadvendte del af sig selv,« siger han.
IAK har dog ikke planer om at holder kurser i smalltalk – blandt andet fordi man allerede i dag har fokus på kommunikation i forbindelse med samtale- og præsentationstræning.
»Langt de fleste kan jo godt smalltalke, men derfor vil vi da være opmærksomme på at henvise medlemmer, som har behov for det til den type kurser; lige som vi kan inddrage det i vores andre kurser,« siger Bo Stokholm.
Heller ikke hos konsulent- og kursusvirksomheden Dieu har de planer om at udbyde kurser i kunsten at smalltalke. Derimod forventer afdelingschef Hanne Fransson, at smalltalk kommer til at indgå som et element i andre kurser
»Vi vil nok opleve, at smalltalk bliver lagt ind som en del af f.eks. en konference, så du tvinger deltagerne til at bruge en del af dagen til at netværke – og det gør man så ved at få en hyggelig sludder med nogle af de øvrige deltagere,« siger hun.






