/elektronik

Klimaforskere indgår væddemål om 10.000 dollar

Af Jens Ramskov, søndag 28. aug 2005 kl. 02:00

Den britiske klimaforsker James Annan, der arbejder ved et japansk forskningscenter i Yokohama, har indgået et væddemål på 10.000 dollar med Galina Maschnich og Vladimir Bashkirtsev fra instituttet for sol-jord-fysik i Irkutsk, Rusland.

Annan vil vinde væddemålet, hvis Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur i perioden 2012-2017 er højere end i perioden 1998-2003 – russerne vinder, hvis temperaturen falder.

De russiske forskere mener i lighed med Henrik Svensmark fra Danmarks Rumcenter, at Jordens temperatur nøje er bestemt af størrelsen og antallet af solpletter. Solpletantallet følger et regelmæssigt mønster, og da Solen forventes at være mindre aktiv i de kommende 10-20 år, er Maschnich og Bashkirtsev overbeviste om, at Jordens temperatur vil falde.

Peirs Corbyn fra Weather Action, en privat meteorologitjeneste i London, forventer også, at Jorden vil afkøles betydeligt i 2040. Corbyn vil også gerne vædde om klimaet, men hævder ikke at have modtaget en e-mail som Annan, som skulle være sendt i maj angående et væddemål.

Det bliver spændende at se, om de danske klimaforskere også vil sætte penge på spil. New Scientist 20. august 2005.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.