Analyse: Globaliseringen gør indhug i de traditionelle industriarbejdspladser på vore breddegrader. Det faktum holder diskussionen om grundlaget for fremtidens velstand og velfærd i Danmark levende nærmest dag for dag.

Bioteknologi gentages konstant som en del af svaret på, hvor fremtidens velstand og arbejdspladser skal komme fra.

Men bioteknologi er et bredt begreb, og det er interessant at spørge, om der er områder, hvor Danmark har særlige bioteknologiske styrker. Svaret er, at det er der i høj grad, men nogle af dem ligger uden for debattens fokus.

Opmærksomheden fra medier og politikere er på den medicinske bioteknologi, som gennem de seneste 15 år nærmest er eksploderet i takt med kortlægningen af det humane genom, computerteknologi, cellebiologi og alverdens relateret hightech.

I Danmark så vel som internationalt er pharma og humanbiologi blevet hot. Det samme gælder for de tilknyttede brancher og deres højteknologiske underleverandører. Som Ingeniørens undersøgelse i denne sektion viser, er det også i denne del af biotek, at pengene investeres for øjeblikket.

Den medicinske bioteknologi i bredeste forstand er blevet et vækstområde af samfundsmæssig interesse. Man sammenligner regionernes styrke og kalder dem »clustre« næsten på samme måde som generaler taler om deres divisioner.

Men i kampen om medicinudviklingen og biomedicinsk forskning er Danmark en dværg sammenlignet med først og fremmest det bioteknologiske førerende USA efterfulgt af Storbritannien. Og vi er i nådesløs konkurrence med Indiens og Kinas myriader af brilliante og hårdt arbejdende forskere. Singapore, Sydkorea, Taiwan og Japan har også fuld damp på kedlerne.

Det ses på forskningsmidlernes størrelse, antallet af teknologioverførsler og »spin offs« fra universiteter og hospitaler og antallet af nye virksomheder. Og på antallet og tilgangen af forskere.

Ser man bort fra store danske selskaber som Novo Nordisk, Leo Pharma og Lundbeck, så ser det indtil videre ikke vældig godt ud med ønsket om nye job i tusindvis i Danmark.

Men på ét bioteknologisk område er Danmark i imidlertid i ubestridelig verdensklasse og har på industrisiden den kritiske masse, der for alvor gør det interessant at tale om samfundsmæssigt potentiale. Det er området industriel bioteknologi og vores landbrugssektor.

Den kritiske masse består især af selskaberne Novozymes, Danisco (især efter opkøbet af amerikanske Genencor) og Chr. Hansen. 70 procent af verdens industrielle enzymer, fremstillet ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer, er fremstillet af danske selskaber. Der er i Danmark en mere end 100 år lang og unik tradition for bioteknologisk procesindustri, som kan føres tilbage til Carlsbergs første laboratorier med pioneren Chr. Emil Hansen og til de første mejerier.

Vi er verdensmestre på det område.

Denne »hvide bioteknologi« er på vej til at revolutionere hele den petrokemiske industri. Konsulentfirmaet McKinsey spåede for nogle år siden, at væksten inden for hvid bioteknologi vil have løftet områdets markedsandel fra 5 procent i 2002 til 20 procent af verdensmarkedet i 2010.

Alle verdens ledende kemikoncerner ser i den retning i dag. Der er tilmed tale om produkter med kæmpemæssige miljømæssige fordele.

Vi har en landbrugssektor med et højteknologisk potentiale til at kunne være samarbejdspartner i udviklingen af nye non-food bioteknologiske produkter lige fra biobrændsstoffer til transport over afgrøder til emballage og medicinplanter og – måske – gensplejsede afgrøder, men det sidste er ingenlunde en forudsætning for udvikling af nye produkter.

IDanmark, der er verdenskendt for sin landbrugssektor, er det nærliggende i det 21. århundrede og i lyset af globalisering og stigende frihandel at undersøge, hvilke muligheder både den hvide og den grønne bioteknologi hver for sig og i kombination tilbyder for vækst og nye job.

Danmark har i dag universitetsmiljøer, der understøtter og understøttes af disse selskaber og den teknologi, de anvender. Det gælder først og fremmest DTU's bioteknologiske forskningsmiljøer, men også på AAU uddannes der civilingeniører inden for bioteknologi. Det er forskningsmiljøer, der er opstået som konsekvens af stærke bioteknologiske procesindustrier.

På dette område har Danmark derfor et fremragende udgangspunkt, og perspektiver der er til at få øje på. Derfor skal de næste store vækstfelter inden for biotek i Danmark med stor sandsynlighed findes i denne del af branchen.