/it

Intel: Strømforbrug bliver vigtigere end ydelse

Lavere strømforbrug og mindre varmeudvikling er det, som Intel vil fokusere mest på i udviklingen af sine nye processorer, som kommer på markedet i 2006. Ydelsen bliver sekundær.

Af Henrik Skov, torsdag 25. aug 2005 kl. 00:00

Intel vil benytte sin ekspertise fra udviklingen af mobile processorer til bærbare computere, når koncernen fremover udvikler processorer til stationære PC'ere og servere, skriver bl.a. ITavisen.no.

Fokus kommer nemlig til at rette sig mod udvikling at strømbesparende processorer, som også udvikler mindre varme - og derfor kræver mindre køling end hidtil.

Det proklamerede Intels topchef, Paul Otellini, tirsdag på Intel Developer Forum (IDF) i San Fransisco, rapporterer ZDNet UK.

I første omgang munder Intels nye chiparkitektur ud i tre nye 64-bit processorer, nemlig Woodcrest til servere, Conroe til stationære PC'ere og endelig Merom til bærbare computere.

De tre processorer bliver alle 65 nm dual-core produkter.

Intel fremviste ved lejligheden prototyper af systemer baseret på de nye chips, som kørte Windows og Linux.

Drastisk strømbesparelse i fremtiden

Intel-topchefen løftede også sløret for, hvad fremtiden kommer til at byde på.

Han lovede, at Intel vil lancere nye processorer i slutningen af årtiet, der blot kommer til at bruge ½ Watt - ca. en tiendedel af det laveste strømforbrug for nuværende processorer.



25. aug 2005 kl 16:59

KIM RASMUSSEN

Intel: Strømforbrug bliver vigtigere end ydelse

Interessant at se at Intel nu tilsyneladende har opgivet MHz (GHz) ræset.

Det ser ud som om PC verdenen langsomt er ved antage nogle af de principper, der har hersket i den mobile (embedded) verden igennem længere tid.

At Intel og AMD ikke er de eneste, der beskæftiger sig med multi-processorer i kommercielt øjemed kan f.eks. ses på:

http://www.arm.com/news/9285.h...html

Hvad angår tallene for strømforbruget i 2010, så ville jeg nu tage dem med et gran salt. Der er alt for mange ukendte parametre involveret til at kunne udtrykke sig så firkantet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.